Gå til indhold
Annonce
forside

Hjælp politiet i sag om brostensoverfald

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser nu gerningsmanden til det grove overfald med en brosten, der fandt sted i Esbjerg søndag aften.

Hændelsen fandt sted klokken cirka 23.35 i Havnegade nær Vandtårnet.

En 46-årig mand kom i diskussion med en anden mand og to kvinder om en sort labrador, der ikke blev holdt i snor.

Den mandlige hundelufter angreb derefter den 46-årige to gange med en brosten, hvorefter den forurettede pådrog sig kraftige læsioner i hovedet, og er nu indlagt på sygehuset som følge af overfaldet.

Efterfølgende løb gerningsmanden og de to kvinder fra stedet.

A. Signalement af gerningsmand

- 20-25 år

- Dansk af udseende

- Almindelig af bygning

- Kort, lyst hår

- Var iført en sort jakke og sorte bukser

B. Signalement af kvinde

- 15-20 år

- Dansk af udseende

- Almindelig af bygning

- Lyst, mellemlangt hår

- Var iført en mørk jakke og mørke bukser

- Bar en sort Nike-rygsæk

C. signalement af kvinde

- 15-20 år

- Dansk af udseende

- Almindelig af bygning

- Brunt, mellemlangt hår

- Var iført en lysebrun jakke, mørke bukser og et tørklæde om halsen

- Medbragte en taske

Syd- og Sønderjyllands Politi håber at komme i kontakt med vidner til overfaldet eller i kontakt med borgere, der har kendskab til de efterlyste.

Ved du noget eller har du set noget, bedes du kontakte politiet på 114.

Syd- og Sønderjyllands Politi er på jagt efter en mand og to kvinder efter et groft overfald i Esbjerg søndag aften (arkivfoto).
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce