Gå til indhold
Annonce
forside

Hørup U15 A fodboldpiger regionsmestre i Syd

Det er ikke kun i VM, der kan være drama og spænding. På Hørup Stadion var der også drama, da regionsfinalen for U15 piger A fandt sted mellem Hørup og Broager, som mødte hinanden i en særdeles spændende kamp onsdag d. 16.juni.

Høruppigerne lavede presspil stort set hele kampen igennem. Presset gav en masse chancer, som Hørup udnyttede til at score 2 mål i første halvleg. Mette Iversen scorede begge mål.

Broager kvitterede med at score på straffe i starten af 2. halvleg og i slutningen af kampen udlignede de til 2-2 i den ordinære spilletid.

Hørup havde hele kampen igennem særdeles gode skud på mål af bl.a. Frederikke Strauss, Emma Skov Thorsted og Kristine Pallesen, men Broagers målpige stod en fantastisk kamp med klasseredninger. Pigerne måtte ud i tillægstid på 2 x 5 min. for at afgøre kampen.

Der var flot fodboldspil fra begge hold, men fuld fortjent var det pigerne fra Hørup, der i tillægstiden formåede at vise sin sande styrke, og igen var det den målfarlige Mette Iversen, der scorede de 2 mål, der afgjorde kampen, som endte 4-2 til Hørup. De fleste af pigerne spiller i Team Als efter sommerferien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce