Hyldest til grøftekanten

Netop nu står vore grøftekanter i fuld flor. Og hvilken pragt. Tænk, nogle af planterne kan også spises. Men samtidig står kommunens maskiner op hopper af ivrighed efter at komme ud at fjerne disse opvækster, som ikke har bedt om tilladelse til at stå der. Sådan har man altid gjort, så det fortsætter man med. Så sker det også, at nogle steder vokser der planter frem, som har virkelig trange kår i den danske natur. Dem fjerner man også, inden de når at sætte frø for at sikre artens fremtid. For nogle mennesker ønsker, at naturen skal se pæn og velplejet ud, sådan lidt i retning af en græsplæne. Nu er det bare sådan, at græs er en monokultur, som er mest beregnet på drøvtyggere, og ellers ud en synderlig biologisk værdi, Grøftekanterne er den sidste vilde natur, til glæde for sommerfugle og andre insekter. Hen er der også mulighed for fugle at finde frø og andet godt. I byområderne er der brede græsrabatter, der bliver slået om ikke en gang om ugen så i hvert fald jævnligt. Prøv at lade dem passe sig selv og så nøjes med at slå dem når planterne har kastet frø. Man vil få noget meget mere spændende at se på. Der er rig lejlighed til den studsede plæne på det private matrikelnummer. Netop nu blomstrer Guldblommen (Arnica Montana) også kaldet Volverlej. Det er en hårdt presset hedeplante, som man kan finde enkelte steder. Det er også en gammel lægeplante, der har kunnet kurere mange dårligdomme. Jeg traf den forleden dag ved en smal skovvej, men her plejer maskinerne også at finde den for de har en glubende appetit. Tænk på al de CO2 der frigives ved dette arbejde, og tænk på al den CO2, der kan bindes i en frodig plantevækst.