Indbrud/selvtægtsoffer

Nu skete det igen. En ganske almindelig mand er blevet anklaget for selvtægt fordi han forsvarede sine surt sammensparede værdier mod en tyveknægt. Hvor er vi henne i retssamfundet? Hvem vil finde sig i at blive bestjålet, hvis man kan forhindre det? Skal man sige: Kom inden for, jeg går ind i et andet rum, medens du forsyner dig. Jeg vil ihvertfald ikke. Har selv haft indbrud to gange inden for de sidste fire måneder, og vil absolut ikke se passivt til, medens mit hjem bliver tømt. Hvis jeg antaster en tyveknægt må han selv stå for følgerne. Vi må i familien gå for låste døre, fordi andre mener, at de har mere ret til mine ejendele, end jeg selv har. Vi er blevet bestjålet medens vi var hjemme, og hvis jeg havde antastet tyveknægten, havde jeg bestemt ikke fundet mig godvilligt i det. Hvem er det systemet beskytter? Er det den forurettede, eller er det den person, som absolut intet har at gøre i mit hjem. En forsikring kan på ingen måde opveje den usikkerhed et tyveri forårsager. Jeg har ikke det indtryk, at der er nogen særlig konsekvens for gerningsmanden. Politiet har ikke kapacitet nok til en reel efterforskning, men det har de åbentbart, hvis en mand forsvarer sine værdier. De kunne jo sige til den stakkels tyveknægt, at han kunne holde sin snude for sig selv, eller også tage eventuelle følger.