Gå til indhold
Annonce
forside

Jeg tror på folkets skole for alle

Et udvalg af de bogligt stærke børn og unge i Tønder Kommune har lige haft en helt særlig undervisningsuge i hinandens selskab. Ifølge JydskeVestkysten har både børnene, forældrene og lærerne haft en god oplevelse. Og det er jo fint. Politikerne, som har prioriteret projektet, har for sikkert relativt få midler symbolsk markeret, at Tønder Kommune gør noget for de intelligente børn. Og det er jo også fint. ”Og så…..?”, som min datter plejer at spørge med et meget sigende udtryk i ansigtet. Forestiller man sig, at en uges specialundervisning hist og pist for en til ugen sammen-bragt forsamling af elever og lærere kan sikre, at flere unge fra kommunen får en videregående uddannelse eller at flere unge springer ud med kreative og utraditionelle talenter? Nja, mon dog.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce