k-ommentar 5/1.

JV har d.d. efterlyst efterlønneres historier, så hermed: "En fhv. efterlønners bekendelser. Det var i 2006 jeg som 62 årig, valgte at benytte den mulighed det danske samfund gav mig, om at ville betale mig en månedlig sum penge, mod at jeg til gengæld ville opgive alle de mange gøremål, jeg i mange år havde. 20 år som kirketjener, mange år sideløbende i et enmands service firma, med rengøringi sene aftentimer, avis distributioner i natte og tidlige morgentimere, og som nævnt kirketjeneste i dagtimeer alle ugens 7 dage, som gav en del rådighedstimer, som jeg udfyldte med hjemme service ydelser. I en årrække blev det til over 80 timer ugentlig. Disse mange koncentrerede timer og ofte kun 3-4 timers søvn, bevirkede, at jeg følte min krop, sendte advarende signaler da jeg var 62 år, hvorfor jeg som nævnt tog beslutningen, og fra dag til dag holdt med alle de lønnede timer og tvang mig til at lægge mit liv helt om. Som et lille kuriosum, havde jeg fundet en tegning af en kiste i min postkasse med teksten under "Nu afspadserer han". Så fulgte 3 år på efterløn fra 62 til 65 år, hvor de før så koncentrerede arbejds timer blev til mange færre timer med frivillig hjælp i genbrugs butik, kor sang i tre kor, seniordans og deltagelse i samfunds debat. Og nu så til foråret 2011 to år som legal folkepensionist, som efter tidligere normer først burde begynde ved de 67 år som jeg fylder i foråret. På baggrund af denne historie skal jeg sige tak til det danske samfund for de 3 + 2 år man har ydet mig økonomisk underhold. Men så skal jeg også erkende, at jeg har fortrudt min beslutningen i 2006, og set i "bak spejlet" burde jeg dengang havde holdt i alle mine bijob, og fortsat i mit 37 timers kirketjener job, frem til 2014, hvor jeg fylder 70. Og derfor kan jeg kun opfordre alle der overhovedet kan, til at gennemtænke deres beslutning om at gå på efterløn en ekstra gang, og samtidig melde min fulde forståelse for de forslag der nu ligger om afskaffelse af efterlønnen.