Gå til indhold
Annonce
forside

Kirke i gymnastiksal i Vesterhede

Det er jo påstået ofte at Vesterhede Skole bruges meget, og det er så sandt som det er sagt! Og da gudstjenesterne i Vesterhede Kirke er blevet "hjemløse" på grund af renoveringen af kirken hen over sommeren, så skulle menighedsrådet finde et andet sted at holde gudstjeneste. Og hvor skulle man ellers holde den første gudstjeneste end på skolen! Derfor var skolens gymnastiksal omdannet til kirke anden Pinsedag mandag d. 24. maj. Pinsen er den kristne kirkes fødselsdag, og det blev fejret med gudstjeneste i en festlig pyntet "kirkesal" - gymnastiksalen, hvor der bl.a. var flag og nyudsprungne bøgegrene i ribberne. Der var fundet plads til såvel alter som døbefont, salmenummertavler, el-klaver og stole til kirkegængerne. Efter gudstjenesten var der kirkekaffe i skolestuen, og alle der havde lyst fik lov til at se, hvor vidt renoveringensprocessen var kommet i selve kirken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce