Gå til indhold
Annonce
Haderslev For abonnenter

Arbejdspladser i Sønderjylland er godt for Haderslev

Bedre rammevilkår for kommunernes planlægning og virksomhedernes lånemuligheder er ifølge borgmester H. P. Geil (V) vigtig for, at der kommer balance i Danmark.

I lighed med mange andre yderkommunere mister Haderslev indbyggere og dermed skatteindtægter. Flere arbejdspladser - både private og statslige - er ifølge H. P. Geil vigtigt for kommunens udvikling.

- Og der er altså mange ting, der kan klares decentralt. Eksempelvis via SE Bredbånd, siger H. P. Geil, der dermed appellerer til Folketinget og regeringen om at decentralisere flere opgaver.

Borgmesteren slår samtidig fast, at nye arbejdspladser i Aabenraa - eksempelvis på det nye sygehus - også kan være en fordel for Haderslev, fordi det kan øge muligheden for ny bosætning.

- Vi bliver nødt til at se hele Sønderjylland som vores arbejdsmarkedsområde og at enhver arbejdsplads er en fordel for os. Men det er skidesvært at sælge budskabet om, at Haderslev Kommune har meget at byde på. Det skal vi være bedre til, og det kan kommunens indbyggere i den grad hjælpe med at bidrage til - ved at fortælle om, hvorfor de er glade for at bo i Haderslev, siger H. P. Geil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce