Vandet stod en halv meter i Egons og mange andres huse: Nu skal kysten sikres - ejerne får en større regning end planlagt
Det var voldsomt, da oversvømmelse og stormflod 16. november 2022 ramte Kelstrup og Flovt. Mange huse endte under vand. Nu får Haderslev 8,7 millioner kroner fra en særlig kystsikringspulje. Det er dog kun en fjerdedel af beløbet. Arkivfoto: Larz Grabau
Miljøministeriet uddelte tirsdag 150 millioner kroner fordelt på ti forskellige projekter til kystsikring. Haderslev får 8,7 millioner kroner til Vores Kyst - et projekt, der skal gøre stranden bredere.