København skal omdanne plads fra bilrum til byrum. Færre parkeringspladser og mindre køreareal betyder flere grønne byrum, flere cykelstier, bedre klimatilpasning og mere plads til leg. Det giver en sundere, grønnere og mere klimavenlig by, hvor pladsen til mennesker går forud for pladsen til biler. Samtidig er det et demokratisk problem, når den lille minoritet, bilejerne er, kan optage en så stor andel af vores fælles rum mellem husene.

Et bredt flertal på Københavns Rådhus har allerede vedtaget, at byen skal være fri for benzin- og dieselbiler i 2030. Det er godt, for trafikken udleder årligt 320.000 tons CO2. Dog så jeg gerne, at processen blev speedet endnu mere op - til gavn for klimaet og luftforureningen. Hvert år dør 415 københavnere for tidligt som følge af luftforurening - og det er dødsfald, der kunne være undgået.

Metroen er en vigtig forudsætning for at få flere til at vælge kollektiv transport, men anlægget er også ekstremt CO2-tung. Derfor skal vi overveje, hvor vi får mest grøn transport for pengene, og særligt på de helt korte ture skal cyklen stadig være førsteprioritet. Samtidig er det afgørende, at nye metrolinjer ikke finansieres gennem By&Havns ødelæggende grundsalgsmodel, men på en måde der ikke koster os natur og klima.

En betalingsring vil reducere biltrafikken, forbedre luftkvaliteten, og gøre byen grønnere og mere tryg. Samtidig kan indtægterne bruges til bedre kollektiv transport og cykelinfrastruktur, så det bliver nemmere og billigere at vælge de grønne alternativer. Dertil kommer at halvdelen af trafikken i København i forvejen er folk, der ikke bor i byen. For langt de fleste vil det være fint at parkere ved en station og tage offentlig transport ind.

Tværtimod. København skal omdanne plads fra bilrum til byrum. Færre parkeringspladser og mindre køreareal betyder flere grønne byrum, flere cykelstier, bedre klimatilpasning og mere plads til leg. Det giver en sundere, grønnere og mere klimavenlig by, hvor pladsen til mennesker går forud for pladsen til biler. Samtidig er det et demokratisk problem, når den lille minoritet, bilejerne er, kan optage en så stor andel af vores fælles rum mellem husene.

Gratis kollektiv transport vil gøre det nemmere og billigere at vælge grønt frem for bilen. Det reducerer CO₂-udslip, mindsker trængsel og skaber en mere retfærdig by, hvor alle har lige adgang til at komme rundt.

I Enhedslisten går vi ind for gratis pasning i daginstitutioner, men så længe København er underlagt regeringens stramme budgetlov er det for os vigtigere at investere i kvaliteten i første omgang – med fokus på højere normeringer og bedre faciliteter.

Almene boliger er den bedste måde at sikre et København, alle har råd til. Derfor er det for Enhedslisten et af de vigtigste temaer til kommunalvalget. Lige nu blokerer regeringen for almene boliger, så byggeriet næsten er gået i stå - det er en katastrofe. Enhedslisten vil gerne have mindst 50% almene boliger i de nye byområder, også gerne studieboliger.

Lynetteholm skal skrottes. Projektet stormflodssikrer ikke København - tværtimod øger det risikoen for oversvømmelser, indtil en sydlig løsning engang måtte komme. Samtidig er økonomien uholdbar: Påstanden om, at Lynetteholm betaler sig selv, er tilbagevist, og kommunen risikerer milliardregninger til den nye havnemotorvej og metro, mens andre bydele må vente på kollektiv trafik. Boligbehovet kan i forvejen dækkes med over 40.000 nye boliger i eksisterende områder som Jernbanebyen, Nordhavn og Kløverparken - uden at ødelægge havmiljø og kystnatur. Lynetteholm spærrer for gennemstrømningen i Øresund, truer Østersøens miljø, øger CO₂-udledningen og skaber mere biltrafik. Ressourcerne bør gå til reel stormflodssikring og grøn byudvikling – ikke til et prestigeprojekt søsat af Frank Jensen og Lars Løkke.

Det giver rigtig god mening med røgfri zoner på fx legepladser og idrætsanlæg, hvor børn og unge færdes. Men vi skal samtidig respektere den enkeltes frihed – eksempelvis skal en plejehjemsbeboer selvfølgelig fortsat kunne ryge foran deres plejehjem, hvis de ønsker det. Det handler om at finde en god balance mellem forebyggelse, at undgå passiv rygning, og at lade de enkelte institutioner sætte rammerne.

Jeg så gerne vi investerede mere i den grønne omstilling og vores fælles velfærd. Desværre er socialdemokratiets budgetlov og de årlige økonomiaftaler skruet sammen på en måde der gør, at vi ikke selv må bestemme hvor mange penge vi bruger på eksempelvis klima, højere normeringer i børnehaver eller to-lærerordning i skolerne. Derfor er København blevet så rig en kommune, at vi egentlig godt kan sætte skatten ned uden at spare i de kommunale budgetter. Det har vi også gjort de seneste år, så vi nu har landets laveste kommuneskat. Men Enhedslisten ville hellere investere pengene i klima og velfærd - hvis bare vi måtte.

Jeg synes ikke vi skal skære ned på velfærden og den grønne omstilling i København - tværimod så jeg gerne vi investerede mere. Desværre er socialdemokratiets budgetlov og de årlige økonomiaftaler skruet sammen på en måde der gør, at vi ikke selv må bestemme hvor mange penge vi bruger på eksempelvis klima, højere normeringer i børnehaver eller to-lærerordning i skolerne. Derfor er København blevet så rig en kommune, at vi egentlig godt kan sætte skatten ned uden at spare i de kommunale budgetter. Det har vi også gjort de seneste år, så vi nu har landets laveste kommuneskat. Men Enhedslisten ville hellere investere pengene i klima og velfærd - hvis bare vi måtte.

Det er virkelig vigtig at folks politiske engagement kommer af et reelt ønske om at kæmpe for en bedre verden - og ikke for at blive rig. Derfor betaler vi i Enhedslisten en ekstra partiskat på 33% oven i den almindelige skat. Dog synes jeg sagtens det kan give mening at se på nye og bedre måder eksempelvis at arrangere børnepasning ifm. møder, så lokalpolitik bliver tilgængeligt for flere, og flere forskellige, mennesker.

Alle børn skal have den støtte, de har brug for, og flere kan hjælpes til at trives i almenskolen, når vi investerer i flere voksne og bedre rammer. Samtidig gør det skolen bedre for alle elever. Men vi må også erkende, at nogle børn har brug for mere specialiserede tilbud, og derfor skal vi styrke både almen- og specialområdet, så ingen falder mellem stolene.

Enhedslisten arbejder for flere voksne til børnene i daginstitutionerne og for mindre børnegrupper. En vuggestuegruppe skal være på højst ni børn med tre voksne. En børnehavegruppe skal være på højst 18 børn med tre voksne. Samtidig arbejder vi for at der i København skal være "sociale normeringer" oven i minimumsnomeringerne i daginstitutioner med mange udsatte børn, så der er nok varme hænder til at passe på dem, der i forvejen har det svært.

Selvfølgelig ville mindre klasser være godt for både elever og lærere, men så længe vi er underlagt Socialdemokratiets budgetlov, kan vi ikke bare bruge de penge, vi gerne vil, på folkeskolen. Derfor er det mindst lige så vigtigt at prioritere kvaliteten: flere voksne i klassen, tid til forberedelse og støtte til de elever, der har brug for det.

Jeg synes de to er hinandens forudsætninger. Så længe vi stadig er underlagt socialdemokratiets budgetlov kommer der ikke til at være nok penge til varme hænder i ældreplejen, uanset hvor meget vi gør kommunalt. Vi kan dog frigøre ressourcer til netop kerneopgaven - at sikre et værdigt ældreliv - ved smart brug af velfærdsteknologi, men det må aldrig ske på bekostning af kerneydelsen.

Meget sjældent kan det betale sig at drive privat ældrepleje, med mindre der skæres ned på kvaliteten eller arbejdsvilkårene. Ofte begge dele. Samtidig har vi set mange møgsager, hvor private firmaer ikke har været i stand til at levere det der er aftalt, og kommunen så skal springe til og fikse problemerne - med enorme ekstraudgifter forbundet, til eksempelvis vikarudgifter.

Velfærdsteknologier som robotstøvsugere kan være en stor hjælp - de kan frigøre tid til mere nærvær, mindske nedslidning for medarbejderne og give et mere værdigt ældreliv. Men det må aldrig være en spareøvelse, og det skal altid være op til den enkelte ældre selv at bestemme, hvad den enkelte hjemmehjælpers tid i den ældres hjem bruges bedst på.

Genoptræning er vigtigt for den enkeltes livskvalitet, men det må ikke ske på bekostning af forebyggelse og andre sundhedstilbud. Netop ved at investere i forebyggelse bliver det muligt at undgå, at så mange får brug for omfattende genoptræning senere. Vi skal derfor styrke både genoptræning og forebyggelse, i stedet for at sætte de to områder op mod hinanden.

Vi skal have fredelige kvarterer uden gennemkørende trafik og gadeparkering. Som bilist skal man kunne komme ind til Indre By, men ikke køre igennem den - det giver mindre trængsel, renere luft og mere plads til mennesker. Parkeringspladser og kørebaner skal omdannes til byrum, træer og grønne områder, mens beboere, varelevering og handicapkørsel selvfølgelig stadig skal have adgang.

Hvis man vil bevare de få grønne og blå naturområder, København i dag har tilbage, og samtidig have flere billige boliger, kræver det fortætning. Frem mod 2040 kan der bygges over 41.000 nye boliger i områder som Jernbanebyen, Nordhavn, Tingbjerg, Kløverparken, Bådehavnsgade og Bystævneparken – uden at røre naturen. Hertil kommer muligheden for flere tusind nye tagboliger i eksisterende ejendomme, ligesom vi kan omdanne villakvarterer til brokvarterer. Fremtidens byudvikling skal ske gennem fortætning og omdannelse, ikke naturødelæggelse, som vi har set med Amager Fælled, Stejlepladsen og Lynetteholm.

I København er der meget lidt plads til nye vindmøller, men vi skal udnytte potentialet for solceller på tage, varmepumper og geotermi så meget som muligt. Det er afgørende, at vi bruger de løsninger, der kan fungere i en tæt storby, så vi får skubbet på den grønne omstilling dér, hvor vi bor.

Klimakrisen er den største krise, vi står overfor. Det er derfor vigtig at klimacertificering og lavt CO2-aftryk, både i anlægsfasen og efterfølgende, tænkes ind i alt nybyggeri - både de kommunale byggerier, og de private. Det bliver dyrere, men så må vi rykke tættere sammen og bo lidt mindre.

Vækstsamfundet er uforeneligt med bestræbelsen på at skabe et bæredygtigt samfund (globalt, nationalt og lokalt såvel som socialt og miljømæssigt). I stedet skal vi fokusere på livskvalitet, fællesskab og bæredygtighed. Det gode liv findes ikke i mere forbrug og betonbyggeri, men i stærke lokalsamfund, grønne områder, kultur og velfærd. København skal gå foran i at vise, at en by kan udvikle sig uden blind vækst.

I København har vi alt for lidt natur - og den skal vi bevare. Derfor må byens boligbehov løses i den eksisterende bymasse og ikke ved at bygge på de sidste grønne og blå områder. Derfor er det et snydespørgsmål, for vi kan faktisk få begge dele. Frem mod 2040 kan der bygges over 41.000 nye boliger i områder som Jernbanebyen, Nordhavn, Tingbjerg, Kløverparken, Bådehavnsgade og Bystævneparken – uden at røre naturen. Hertil kommer muligheden for flere tusind nye tagboliger i eksisterende ejendomme, ligesom vi kan omdanne villakvarterer til brokvarterer. Fremtidens byudvikling skal ske gennem fortætning og omdannelse, ikke naturødelæggelse, som vi har set med Amager Fælled, Stejlepladsen og Lynetteholm.

Der er mange enkeltsager, der viser hvor dårlige vi er til borgerinddragelse i den fysiske planlægning i København. De to skrækeksempler er dog Lynetteholm og Amager Fælled. I begge tilfælde er projekterne ugennemtænkte og underanalyserede, og i begge tilfælde har borger- og ekspertgrupper været meget synlige i debatten med afværgeforanstaltninger, bedre alternativer eller selv små tilrettelser, der kunne gøre projekterne lidt bedre. Stort set alt forkastes af rådhuset, selv uden at lytte eller blive klogere. Der er derfor en vigtig læring for den næste Borgerrepræsentation i at blive bedre til at lytte til hvad de store flertal af kommunens borgere vil, samt hvad eksperter mener er bedst.

Jeg ville ikke kalde det aktivistisk, men menneskelig. Israel begår folkemord mod palæstinenserne, med danskproducerede våbendele - og med den danske regerings støtte. Det mindste vi som kommune kan gøre er at boykotte israelske varer, sikre ytringsfriheden for pro-palæstinensiske arrangementer, og vise palæstinenserne den samme respekt som vi har vist ukrainerne med stilhed, flagning mm.

København bruger alt for få penge på kultur i dag, og vi har færre biblioteker, musikskolepladser og idrætsfaciliteter pr. borger end andre steder i landet. Kunsten og kulturen er med til at samle byen, styrke fællesskabet og give københavnerne oplevelser, der ikke afhænger af pengepungens størrelse. Derfor er det en vigtig kommunal opgave at støtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk - så alle har adgang til kultur, uanset hvor i byen man bor.

Helt enig - flygtninge og indvandrere bidrager til København med arbejdskraft, kultur og mangfoldighed. Når vi sikrer ordentlige vilkår og lige adgang til fællesskaber er de en styrke for byen, ikke et problem.