- Borgerliste uden ideologisk parti-politik Fokus på gennemsigtighed, ordentlighed og reel borgerinddragelse – gode idéer og kritik kan komme alle steder fra. - Kernevelfærd først Velfærd for børn, ældre og handicappede skal prioriteres højest i kommunen, og besparelserne skal stoppes – selv hvis det betyder færre prestigeprojekter. - Enkel og fremtidssikret infrastruktur Støtte til BRT-busser frem for Letbane, da det er billigere, mere fleksibelt og frigiver midler til bedre busforbindelser i oplandet og mere velfærd. - Nej til vindmøller på Vosnæs Symbolpolitik må ikke ødelægge naturen. Processen har været uigennemsigtig og gevinsten minimal. - Bedre idrætsfaciliteter i Aarhus Der er for få svømmehaller og idrætshaller – idræt skal tænkes ind fra starten, når byen udvikles, og støtten skal fordeles bredt.