Gå til indhold
Del kandidaten
Albert Rosenkrantz Conradsen
Videnskabelig Assistent, Institut for Ecoscience
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg brænder for, at Aarhus bliver en fredelig by med grønne områder, offentlig transport og ren luft. Ligeledes skal kommunens landarealer så vidt muligt omstilles fra landbrug til natur til gavn for klimaet og Aarhus Bugten. Det skal i videst muligt omfang ske i stærkt samarbejde med landmændene. Aarhus skal ikke have flere nye kæmpehøjhuse, og byudviklingen skal generelt foregå væk fra Midtbyen og i stedet langs stærke offentlige transportåre som omkring letbanen, hvilket vil bidrage med flere kunder og dermed en bedre økonomi for den offentlige transport. Sidst men ikke mindst er foreningslivet helt centralt, og noget som bør prioriteres højt. Vi skal have bedre hjælp til foreningerne, så de frivillige ikke står alene med for eksempel store byggesager, som det har været tilfældet i Lyseng IF. Derudover skal vi hurtigst muligt have opført nye idrætsfaciliteter, så flere aarhusianere kan få adgang til foreningslivet og alle de gode fællesskaber, som er så vigtige for os mennesker.

Tillidsposter
2023-nu · U12 fodboldtræner i Lyseng IF · Lyseng IF
Erhvervskarriere
2024-nu · Videnskabelig assistent · Oplandsanalyse og miljøforvaltning · Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
2024 · Gymnasielærer · Aarhus Katedralskole
2023-2024 · Studentermedhjælper · Overfladenær Land- og Maringeologi · De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
2022-2023 · Studentermedhjælper · Foreningen Det Boligsociale Fællessekretariat
Uddannelse
2018-2024 · Kandidat · Samfundsfag og Geografi · Aarhus Universitet og Aalborg Universitet
1
Aarhus Kommune bygger et nyt fodboldstadion, der er blevet meget dyrere end ventet. Hvis det fortsat bliver dyrere, bør der findes besparelser i selve projektet.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Stadion er en meget svær størrelse. Vi er så langt i processen, at vi ikke kan gå tilbage nu - det vil blive for dyrt. Til gengæld er det en sag, hvor både kommune og AGF må bidrage, så unødvendig frøns i lounges og til udsmykning bør der kigges på. Det vigtigste er fodboldoplevelsen for de mange.
2
Lukningen af Vesterbro Torv var en god idé
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Ændringen af Vesterbro Torv har givet langt mere ro i den indre del af Aarhus og øget busfremkommeligheden væsentligt. Der er i øvrigt langtfra tale om en lukning af Vesterbro Torv, idet der stadig kan køre biler væk fra Midtbyen, og busserne også stadig kører. Men Vesterbro Torv er et eksempel til efterfølgelse - det bliver et super grønt byrum med ro og liv til aarhusianerne - fremfor det bilmekka, det var før.
3
Alle elever i folkeskoler i Aarhus skal tilbydes gratis, sund skolemad.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Skolemad som koncept er en rigtig god ide. Det er dog ikke alle steder, at der er de rigtige faciliteter i form af store centrale kantiner og den rigtige køkkenstørrelse, så det skal ske med øjefor den enkelte skole.
4
Der bør opføres fire 220 meter høje vindmøller på Aarhus Havn ved Østhavnsvej, hvor man kører ud til Molslinjen.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Vindmøllerne er en central del af Aarhus' strategi om CO2e-neutralitet i 2030, og aldeles nødvendige. De ligger langt fra beboelse, og i en tætbebygget kommune som Aarhus er det et af de bedste steder at gøre det. Derudover kommer de til at stå som symboler på den grønne omstilling i Aarhus.
5
Aarhus Kommune skal tillade byggeri af flere højhuse? (syv etager og højere)
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Der er alt for mange højhuse i Aarhus allerede. Højhusene skygger, ødelægger bylivet og trækker unødig trafik ind til Midtbyen, der i forvejen er overproppet med biler. Derudover er de kun for erhverv eller de velhavende. De rige høster gevinsterne, den almene aarhusianer alle ulemperne. Vi bør sætte en hård fod ned overfor flere nye højhuse, og i stedet prioritere højhuse langs stærke offentlige trafikårer som letbanen og linjer med mange busafgange.
6
Der skal bedre nomeringer (pædagoger pr. barn) i daginstitutionerne.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Aarhus overholder kun nomeringerne, fordi der laves mækværdige optællinger - fx tælles lederen med i nomeringen. Det er ikke godt nok, at Aarhus nøjes med at skrabe bunden for minimumsantallet. Vi skal og kan gøre det bedre her.
7
Det skal koste penge at køre bil ind i midtbyen i Aarhus.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Roadpricing er et godt værktøj i værktøjskassen til at fredeliggøre Midtbyen. Man har gjort det med succes i mange andre større europæiske byer - men det skal sammensættes smart, så pendlere væk fra Aarhus tilgodeses på en fornuftig måde. Og så skal det gøres samtidig med at vi opgraderer den offentlige trafik, så der er et realistisk alternativ til bilen.
8
Aarhus Kommune skal bruge flere penge på kultur på bekostning af andre kommunale opgaver.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Kultur er vigtigt og skaber i høj grad liv og glæde i enhver by. Man burde bruge penge på at gøre kultur mere tilgængeligt for dem med mindre fyldte skattekister. Men samtidig er kulturen kun et af mange meget vigtige områder at bruge kommunens penge på. Andre områder kunne for eksempel være vores børn og unge, flere idrætsfaciliteter, bedre støtte foreningerne og bedre offentlig transport.
9
Havneudvidelsen var en god idé.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Havneudvidelsen var grundlæggende en dårlig ide. Den stod til at skade Bugten væsentligt og ødelægge udsigten på en måde, der langt overstiger de højhuse, man har bygget hidtil. Derudover risikerede udvidelsen at trække (endnu) flere biler ind i Midtbyen.
10
Aarhus skal løse sine trængselsproblemer med mere letbane
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Der er meget skidt at sige om den måde, Letbanen fungerer på - men der er ikke et godt argument imod det faktum, at den transporterer mennesker langt mere pladseffektivt end biler gør, især i myldretiden. Derudover har der været kraftigt stigende antal passagerer henover de seneste år. Sidst men ikke mindst kører Letbanen, hvor skinnerne er, så en anden borgmester eller blåt flertal kan ikke fjerne den, når den først er der.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Velfærden er altafgørende i vores samfund og udmærker sig ved at løfte fra bunden af samfunde - så det dermed omfordeler fra rig til fattig, hhvilket i sidste ende gavner alle, fordi det giver et mere homogent samfund, der har forståelse for hinanden.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Der bliver sparet nok på de kommunale budgetter i forvejen. Sænkningen af kommuneskatten vil gavne de rigeste mest og gå hårdest udover de fattige, som har allermest brug for det offentlige. Generelt har vi oplevet rigeligt med skæve skattelettelser de seneste fire år. Ikke flere skæve skattelettelser.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Som udefrakommende borger er det et svært spørgsmål at tage stilling til. I Aarhus virker det ikke til at være et problem, men det viser undersøgelser, at det er mange steder - så noget bør vi i hvert fald gøre. Men der er mange knapper udover det økonomiske, der kan skrues på.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Særligt udforderede børn har det ofte også sværere i livet generelt, og fortjener derfor mere hjælp. Ofte vil en mere vellykket skoledag for de særligt udfordrede også føre til bedre dage for resten af klassen, så der er ikke nødvendigvis en modsætning mellem de to.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
I Aarhus er vi lige nøjagtig indenfor rammen, hvis vi er lidt kreative med optællingen af antal pædagoger (fx ift. hvordan lederen tælles med). Vi kan og skal gøre det bedre, og det er en central opgave i næste byrådsperiode.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Det er et vigtigt område at prioritere. Færre børn giver gladere børn i bedre trivsel. Det er, allervigtigst, godt for børnene og deres kommende liv. Derudover vil lærerne også opleve at lykkedes oftere.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Det afhænger af teknologien. Noget velfærdsteknologi har haft fremragende effekt i ældreplejen, for eksempel liften, som har sparet mange rygskader og nedslidningz, og samtidig frigivet varme hænder til andre opgaver. Velfærdsteknologier og varme hænder er ikke enten eller - men det er enormt vigtigt, at vores ældre, der har bygget det samfund, vi lever i, bliver mødt af ægte mennesker og smil i hverdagen - det fortjener de.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Der bør grundlæggende ikke tjenes penge på velfærd. At private selskaber skal tjene penge på at passe vores ældre, giver ikke mening. De penge bruges langt bedre i ældreplejen, end i private aktørers lomme. Privatisering virker bedst, hvor forbrugerne frit kan skifte mellem leverandører, for at "straffe" dem, der leverer den dårligste service, men der er omkostninger forbundet ved at skifte, som mange ældre ikke kan overskue - så den private logik passer slet ikke ind her.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Det er vigtigt, at den hjemmehjælper, der er blevet udskiftet, så i hvert fald kan have tid til andre ting til glæde for den ældre - hvis der blot er tale om en fortrængning af hjemmehjælpen går der meget tabt - men velfærdsteknologi har også et potentiale til at øge den ældres tilfredshed med hjemmehjælpen, når det gøres rigtigt.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Både forebyggelse og genoptræning er centrale, og pengene bør prioriteres det sted, som samlet set giver den bedste sundhed. Hvor det er, synes jeg, vi bør overlade til eksperter at vurdere.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Fredelige midtbyer har en lang række gode effekter: mindre forurening, mindre støj, mere plads og byliv. Derudover viser rapporter fra Aarhus Kommune, at det også gavner det lokale erhvervsliv, især i cafe- og oplevelsesbranchen, at gader fredeliggøres. Langt oftest er der tale om en win-win situation.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Byfortætningen i Aarhus har noget en smertegrænse. Vi bør i stedet udbygge langs stærk offentlig transport som for eksempel omkring Letbanestationerne. Det vil bidrage til Letbanens økonomi og tilgængelighed, og samtidig sørge for, at flere bruger offentlig transport fremfor bilen.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Det er en bunden opgave at nå i mål med vores klimamål - og det er vi godt på vej med via Vosnæs-vindmøllerne og vindmøllerne på havnen. Solceller bør vi helt sikkert også opføre i stort tal - men det er vigtigt, at det sker med respekt for lokalbefolkningen, for uden deres støtte kommer klimakampen til at splitte langt mere end nødvendigt. Derudover bør vi have fat i en lang række andre værktøjer i kampen for et bedre klima for de næste generationer.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Kommunen har mulighed for at gå forrest på mange områder - og byggeriet bør bestemt være en af dem. Når kommunen går forrest, kan det inspirerer private aktører, og samtidig skaber det mere efterspørgsel på teknikker og materialer med lavere CO2-aftryk, hvilket i sidste ende sænker prisen på dem.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Aarhus vokser, men det er ikke en naturlov, at det skal være sådan. Byrådet bør ikke gøre noget for aktivt at tiltrække flere borgere - men i takt med at vi (forhåbentlig) får prioriteret foreningsliv, børn og unge og naturen endnu mere, vil Aarhus blive et stigende attraktivt sted at bo. Men vi skal ikke have fuld fokus på vækst.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Grønne områder i Aarhus er så underrepræsenterede, at det næsten ikke kan lade sig gøre at prioritere dem mindre end i dag. VI skal tværtimod til at ændre den gængse tilgang og i højere grad prioritere flere grønne områder til gavn for både natur, miljø og mennesker, som kan færdes og glædes i naturen.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Høringssvarene til Pier 3 og de meget få tilrettelser, det har medført, viser med al tydelighed, at borgerinddragelse alt for ofte er pro forma. Vi bør i langt højere grad lytte til borgerne og mindre til udviklernes pengepunge.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Vi bør gøre ting ift. Israel, som har en reel betydning. Boykotning af varer er et godt eksempel, som kan mærkes i den israelske økonomi, og noget, vi bør støtte. Mere symbolske handlinger, der ikke har en tydelig effekt på konflikten, er jeg mere i tvivl om.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
For at få en mangfoldig by er det centralt, at kommunen giver et vægtigt bidrag. Kunst- og kulturliv er noget af det, der giver vores liv indhold og mening og er vigtigt at prioritere.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Albert Rosenkrantz Conradsen uddyber:
Der er potentielt en kæmpe ressource i flygtninge og indvandrere, hvis vi behandler dem ordentligt og møder dem med en antagelse om, at de gerne vil bidrage og blive gode samfundsborgere. Grim retorik og generaliseringer skader integrationen væsentligt, og det bør vi gøre alt for at undgå.