Gå til indhold
Del kandidaten
Allan Øster Steensen
Pensionist
Dansk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

"Jeg stiller op til Region Østdanmark for Dansk Folkeparti, fordi jeg vil kæmpe for et sundhedsvæsen, der er nært, trygt og tilgængeligt for alle – uanset hvor man bor. Som lokal fra Bisserup ved jeg, hvordan afstanden til lægehus, psykiatrisk hjælp og offentlig transport kan føles lang – både fysisk og politisk. Det vil jeg ændre. Jeg vil være en stemme for de borgere, der ofte bliver overset, og sikre, at Region Østdanmark ikke bliver styret alene fra de store byer. Dansk Folkeparti står for tryghed, ansvar og nærdemokrati – og det gør jeg også. Jeg vil arbejde for: • Et stærkere nære sundhedsvæsen, hvor lægehuse og sundhedshuse får flere ressourcer, og hvor psykiatrien bliver prioriteret. • En region i balance, hvor forskellen mellem land og by mindskes, og hvor alle har adgang til ordentlig behandling og transport. • Et sundhedsvæsen med respekt for dansk kultur og værdier, hvor patienten er i centrum – ikke systemet.

Politisk karriere
2024-nu · Bestyrelsesmedlem
Tillidsposter
2022-nu · Bestyrelsesmedlem, kasserer, Repræsentantskabsmedlem · Dansk ornitologisk forening Vestsjælland
2024-nu · Bestyrelsesmedlem Dansk Folkeparti Slagelse. · Dansk Folkeparti Slagelse
Erhvervskarriere
Tidligere produktionsenhedsleder · Banedanmark
2019-nu · Pensionist
Uddannelse
1998-nu · Quality Auditor · Quality Auditor · Dansk Forening for Kvalitet
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Allan Øster Steensen uddyber:
Lighed i sundhed: Alle borgere bør have samme chance for hurtig hjælp ved livstruende situationer – uanset postnummer. Udkantsdanmark: Hvis forskellene accepteres, kan det opleves som endnu et tegn på, at landdistrikterne nedprioriteres.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Allan Øster Steensen uddyber:
Brud på princippet om gratis adgang: Sundhedsvæsenet bygger på, at alle borgere har lige adgang uanset indkomst. Et gebyr kan skabe ulighed.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Allan Øster Steensen uddyber:
Ikke egnet til alle patienter: Ældre, psykisk sårbare eller borgere uden digitale kompetencer kan have svært ved at bruge video. Risikoen er, at de får dårligere adgang. En balanceret løsning kan være: - At sikre frit valg, så patienter altid kan vælge fysisk fremmøde, hvis de ønsker det.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Allan Øster Steensen uddyber:
Tryghed og lighed: Borgerne oplever større tryghed, når der er et lokalt sundhedstilbud. Det modvirker ulighed mellem by og land. En balanceret løsning kan være: - At bevare de mindre enheder som nære sundhedshuse med fokus på almen behandling, forebyggelse og kronikerpleje. - At sikre specialiserede funktioner på de store hospitaler, hvor kvaliteten og ekspertisen er højest. - At styrke samarbejdet i sundhedsklynger, så de små enheder fungerer som indgange til systemet – ikke som konkurrenter til de store sygehuse.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Allan Øster Steensen uddyber:
Lighed i sundhed: Alle borgere skal have adgang til hurtig akut hjælp, uanset om de bor i by eller på land. Det er et grundlæggende velfærdsprincip. Tryghed i lokalsamfund: Et stærkt akutberedskab kan være med til at fastholde og tiltrække borgere til yderområderne.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Allan Øster Steensen uddyber:
"Jeg anerkender ønsket om at sikre offentlig transport i hele kommunen, men vi må også se på økonomien. Ruter med få passagerer er dyre at opretholde, og vi skal finde en balance mellem tilgængelighed og bæredygtighed. Jeg vil derfor arbejde for fleksible løsninger – fx delebiler, flextur eller mindre busser – så vi kan sikre mobilitet i yderområderne uden at køre tomme busser rundt. På den måde kan vi både sikre borgernes behov og bruge pengene klogt."
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Allan Øster Steensen uddyber:
Politisk momentum: Regeringen og regionerne har allerede indgået aftaler om milliardløft til psykiatrien i de kommende år. At prioritere området regionalt understøtter den nationale retning.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Allan Øster Steensen uddyber:
En balanceret tilgang kan være at bruge private hospitaler som en akut og midlertidig ventil, mens man arbejder målrettet på at styrke det offentlige system, så det igen kan bære hovedopgaven.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Allan Øster Steensen uddyber:
En balanceret løsning kan være: - At styrke kapaciteten på de mest udbredte sygdomme, men samtidig sikre en national pulje til sjældne og dyre behandlinger, så regionerne ikke selv skal vælge mellem flertallet og de få. - At investere i forskning og innovation, så specialbehandlinger på sigt kan blive billigere og mere tilgængelige.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Allan Øster Steensen uddyber:
Risiko for centralisering: Når staten overtager sygehusene, kan beslutninger komme længere væk fra lokale behov. Demokratisk repræsentation: Regionerne giver borgerne direkte indflydelse på sundhedspolitikken. Uden dem mister man et folkevalgt lag.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Allan Øster Steensen uddyber:
En balanceret løsning kan være: - At bruge midlertidige og målrettede tillæg i de mest pressede afdelinger. - At kombinere tillæg med langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, uddannelse og fastholdelse, så man ikke kun køber sig til løsninger. - At sikre åbenhed og dialog med fagforeninger, så tillæggene opleves som retfærdige og gennemsigtige.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Allan Øster Steensen uddyber:
Dokumentation en vigtig del af kvalitetssikringen og styringen af et komplekst system. En balanceret løsning kan være: - At skelne mellem nødvendig og unødvendig dokumentation, så kun det, der reelt bidrager til patientsikkerhed og kvalitet, bevares. - At digitalisere og forenkle registreringer, så de bliver hurtigere og lettere at udføre. - At involvere frontpersonalet i udformningen af regler, så man undgår ”selvpåført bureaukrati” og sikrer, at kravene giver mening i praksis
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Allan Øster Steensen uddyber:
Regionsklinikker kan være en nødvendig ventil for at sikre lægedækning i områder, hvor borgerne ellers ville stå uden praktiserende læge. Det styrker lighed i sundhed og sikrer, at ingen borgere overlades til sig selv. Der skal sikres tæt samarbejde mellem region og PLO, så regionsklinikker ikke opleves som en konkurrent, men som en støttefunktion.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Allan Øster Steensen uddyber:
En mulig mellemvej kan være at bevare kræft som et højt prioriteret område, men samtidig indføre ”lighedspakker” for andre store sygdomsgrupper, så de også får klare behandlingsgarantier, dedikerede planer og politisk fokus.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Allan Øster Steensen uddyber:
Lighed i sundhed: Alle borgere skal have adgang til en praktiserende læge, uanset om de bor i by eller land. Det er et grundlæggende velfærdsprincip. En balanceret løsning kan være: - At sikre minimumsdækning i alle områder, men med fleksible modeller som regionsklinikker, satellitpraksisser eller deleordninger. - At give økonomiske incitamenter til læger, der vil slå sig ned i yderområder, frem for at bruge ubegrænsede midler. - At styrke digitale løsninger (video- og telefonkonsultationer) som supplement, så borgerne oplever nærhed, selv hvor lægedækningen er udfordret.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Allan Øster Steensen uddyber:
En balanceret løsning kan være: -At integrere klimaindsatsen i regionernes eksisterende drift (fx energirenovering af hospitaler, grøn transport, cirkulær affaldshåndtering). - At samarbejde tæt med kommuner og staten, så indsatsen bliver koordineret og ikke overlapper. - At søge eksterne midler og EU-støtte til grønne projekter, så sundhedsområdet ikke belastes økonomisk.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Allan Øster Steensen uddyber:
Gebyr giver social slagside: Et gebyr kan ramme socialt udsatte, ældre eller psykisk sårbare, som kan have svært ved at overskue afbudssystemet. Gebyr kun ved gentagne udeblivelser uden gyldig grund, så man rammer de bevidst uansvarlige – ikke dem, der reelt har udfordringer.