Jeg blev født ind i en finsk familie, der gik i opløsning p.g.a. skilsmisse og tvangsfjernelse af min lillebror og mig. I Fredericia fik vi en tryg barndom og ungdom. Jeg kæmper for, at ingen børn skal vokse op i fattigdom. Fokus på barnets første 1000 dage skal være den kommunalpolitiske ramme; ingen børn i fattigdom skal være målet. I 2013 introducerede jeg den grønne omstilling i grønlandsk politik og blev valgt på det. Rigsfællesskabet betyder mere end nogensinde. For Danmark og for Grønland. Det gælder forsvar, uddannelse, erhvervsliv og det kulturelle. Fredericias mangeårige venskab med Ilulissat skal genoptages, men på en måde, hvor vi tænker samarbejdet bredere end før. Jeg vil bruge mit netværk lokalt og i Grønland som løftestang. Grøn omstilling med større omtanke og borgerinddragelse: For at grøn omstilling kan blive en folkesag i Danmark, skal den tænkes til bunds; i Fredericia og hele Danmark. Ekspertisen findes jo i Fredericias innovative og klimagrønne erhvervsliv.