Gå til indhold
Del kandidaten
Anders Medum Groth
Projektleder
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg er født og opvokset på Lolland, hvor mine forældre stadig bor. Selv bor jeg i Farum, og kan se at vi har en ulighed i vores sundhedsvæsen. Vi har langt flere læger pr. borger omkring hovedstaden, end vi har hos mine familie sydpå. Det er uholdbart. Man skal have lige så god adgang og service i sundhedssystemet ude i vores region, som man har omkring hovedstaden.

Politisk karriere
2022-nu · Byrådsmedlem · Furesø Kommune
2023-nu · Medlem
Tillidsposter
2022-nu · Bestyrelsesmedlem · Copenhagen Phil
2021-2023 · Bestyrelsesmedlem · Spil Dansk
Erhvervskarriere
2017-nu · Digital projektleder og redaktør · Dansk Sang, Musiklærerforeningens forlag
2017 · Digital redaktør · Clio Online
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Anders Medum Groth uddyber:
Der må ikke være "relativt stor forskel". En borger i Rødby har krav på samme service som en borger i Rødovre.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Anders Medum Groth uddyber:
Der er ingen grund til at indføre det gebyr. Det kan blive langt dyrere for os, hvis borgerne stopper med at gå til læge. Forebyggelse er billigere end behandling.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Anders Medum Groth uddyber:
Der hvor det giver mening, skal vi have videokonsultationer. Både for at spare transport for borgeren og for at forbedre økonomien for regionen.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Anders Medum Groth uddyber:
Vi skal max have en times transport til akutsygehus i vores region. Men de specialiserede tilbud kan der godt være lidt længere til, for at få dem til at blive så dygtige som muligt. Men vi skal sikre, at borgere fra udkanten af vores region fx kan parkere gratis ved hospitalerne og pårørende skal have mulighed for at overnatte tæt på.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Anders Medum Groth uddyber:
Vi skal have et stærkt og effektivt akutberedskab i hele regionen. Vi skal sikre, at det ikke er mere farligt at få et hjertetilfælde i Nakskov, end det er i Nærum. Det er en bunden opgave.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Anders Medum Groth uddyber:
Vi skal sikre kollektiv transport i hele regionen.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Anders Medum Groth uddyber:
Ventetiderne i psykiatrien er for lange. Så vi skal finde flere penge,til at få ventetiderne ned.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Anders Medum Groth uddyber:
Nu er strukturen lagt. Nu skal vi få den til at virke, og så må vi evaluere om nogle år.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Anders Medum Groth uddyber:
Vi skal have ventetiderne ned. Her skal vi bruge alle de mulige håndtag.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Anders Medum Groth uddyber:
Vi skal både kunne afsætte midler til udbredte sygdomme og sjældne.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Anders Medum Groth uddyber:
Vi kan ikke være tjent med, at vores børn og unge skal vente på at få udredninger og psykiatrisk førstehjælp. Vi må og skal gøre det bedre her.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Anders Medum Groth uddyber:
Vi skal have flere læger ud i regionen. Her kan højere løn være en faktor.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Anders Medum Groth uddyber:
Vi skal kun have de nødvendige dokumentation og bureaukrati. Hverken mere eller mindre.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Anders Medum Groth uddyber:
Vi skal sikre, at der er lægedækning i hele vores region. Men vi skal ikke oprette regionsklinikker, hvor der allerede er private praksisser.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Anders Medum Groth uddyber:
Vi har sat godt og effektivt ind overfor kræft. Nu er det på tide, at vi bl.a. tager bedre hånd om psykiatrien.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Anders Medum Groth uddyber:
Det er en bunden opgave, at der er langt bedre lægedækning ude i vores region.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Anders Medum Groth uddyber:
Regionen er en stor CO2-udleder. Derfor skal vi sætte ind her på mange flere områder.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Anders Medum Groth uddyber:
Ved gentagne udeblivelser kan vi godt begynde at afkræve gebyrer.