Gå til indhold
Del kandidaten
Anders Rohr Jørgensen
Selvstændig virksomhedsejer
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller mig til rådighed, fordi jeg kan bidrage med erfaring fra flere områder. Som erhvervsdrivende kender jeg de udfordringer, der kan opstå i mødet med de kommunale systemer. Som brandmand har jeg fokus på borgernes sikkerhed og tryghed, og gennem mit arbejde i handelsstandsforeningen arbejder jeg for lokal udvikling og vækst, der sikrer attraktive vilkår for handel og bosætning. I Klima og Miljøudvalget har jeg indsigt i behovet for bedre samspil mellem natur, miljø og landbrug samt løsninger på udfordringer med oversvømmelser og vejrhændelser. Som nabo til kommende VE-anlæg ved jeg, hvor vigtigt det er, at projekter gennemføres i tæt dialog med lokalsamfundene. Som far til 3 børn i skolealderen kender jeg skoler og dagtilbud indefra og ved, hvor meget idræts-, kultur- og fritidstilbud betyder for familier. Jeg er lokalt forankret og ønsker selv at blive gammel her – derfor vil jeg arbejde for, at vi passer godt på vores ældre og skaber trygge rammer for alle aldre i kommunen.

Politisk karriere
2013-nu · Byrådsmedlem · Esbjerg Kommune
2021-nu · Medlem, Børn & Familieudvalget · Esbjerg Kommune
2014-nu · Medlem, Teknik & Byggeudvalget · Esbjerg Kommune
Formand
2022-nu · Medlem Klima & Miljøudvalget
2022-nu · Formand Børne og Unge Udvalget
1
Esbjerg Kommune skal i højere grad end i dag bruge penge på kultur, oplevelser og faciliteter i oplandsbyerne, herunder Ribe
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Hvis vi investerer mere i kultur, oplevelser og faciliteter i oplandsbyerne – herunder Ribe, som er Esbjerg Kommunes flagskib indenfor turismen – vil gevinsterne være mange. Flere kulturtilbud og stærkere faciliteter tiltrækker turister og besøgende, hvilket skaber vækst i butikker, caféer og overnatningssteder. Samtidig bliver oplandsbyerne mere attraktive at bo i, fordi kultur og fritidstilbud i nærområdet er afgørende for både børnefamilier og unge. Investeringer i Ribe bidrager desuden til at bevare vores unikke kulturarv og historiske bymiljø i særklasse, som er en vigtig del af kommunens identitet og UNESCO-verdensarven. Derudover styrkes fællesskab og sammenhængskraft på tværs af kommunen, når kultur prioriteres uden for Esbjerg by. Resultaterne er tydelige: Ribe har i dag et usædvanligt detailhandelsudbud, som normalt kun findes i storbyer, og fungerer som handelscentrum for et stort sydjysk opland – i høj grad takket være Ribes aktive handelstandsforening og mange ildsjæle.
2
Esbjerg Kommune skal øge investeringerne i renovering af folkeskoler, også selvom det kan betyde færre midler til andre områder som sportshaller.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Helt generelt skal vi øge investeringerne fordi vi har et efterslæb på folkeskolerne. Fortsætter vi med at spare bliver det endnu dyrere end hvis vi havde vist rettidig omhu. Der er nu afsat rigtig mange penge til renoveringer hvilket vil løse problemerne med uhygiejniske toiletter, dårlig indeklima og forbedringer af klimaskallen, så vi kommer også til at reducerer energiforbruget og CO2 udledningen.
3
Kommunen bør forbedre busbetjeningen i landsbyerne, selvom det kan betyde færre afgange på nogle bybuslinjer i Esbjerg,
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg er enig i, at den kollektive trafik bør fungere bedre. Men erfaringerne viser, at selv efter mange års forsøg med brugerinddragelse og tilpasninger af busruter, har det ikke fået flere til at bruge busserne – tværtimod. Derfor har vi indført flexture som alternativ. Her kan man bestille en taxa, der henter og bringer fra dør til dør. Ulempen er, at turen skal bestilles to timer i forvejen, men fordelen er til gengæld den fleksibilitet, at passageren bliver kørt helt til sin ønskede adresse. På den måde kan vi give borgerne en løsning, der tilgodeser behovet for mobilitet, uden at kommunen bruger ressourcer på tomme busser.
4
Esbjerg Kommune bør give plads til flere store energiprojekter som batteriparker og havvind, selvom de kan medføre gener for naboer.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Vi har tilstrækkelig med ansøgninger til vores VE-anlæg, og Havvind ønsker de fleste sig mere af, hvilket jeg er enig i. Jeg skal se noget mere konkret omkring de batteriparker der omtales i spørgsmålet for at kunne svare. Der kommer allerede en række batterianlæg på knap en hektar i areal, men disse bliver integreret i de solcelleanlæg som planlægges. Med de kommende VE anlæg er det en forudsætning at der er stor lokal opbakning fra lokalområdet og naboerne, samme proces håber jeg kan gøre sig gældende hvis der kommer større batteriparker.
5
Esbjerg Kommune bør prioritere nem og billig parkering i Esbjerg, Ribe og Bramming midtby, selvom det kan ske på bekostning af grønne områder og cykelstier.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Det mener jeg også i høj grad allerede bliver prioriteret. Der er dog til tider pres på parkeringspladserne i især Esbjerg og Ribe. Og på visse tidspunkter kunne vi også ønske mere parkeringskapacitet, især i Ribe. Jeg tænker ikke at det kan gøres billigere at parkere. Der er jo som min. 2 timers gratis parkering over alt.
6
Esbjerg Kommune bør prioritere store kulturarrangementer og events som Suset, Festugen, Fantasyfestival og sportsevents, selvom det kan være forbundet med høje udgifter.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Det er store satsninger, men det er tiltag som er afprøvet med succes i andre store kommuner. Udgifterne som kommunen giver som tilskud skal jo gerne komme tilbage til kommunekassen. Ifm. med Suset bliver pengene i Esbjerg i form at betalinger til lokale foreninger og lokale leverandører, Der er pres på overnatningsstederne osv. under Suset. I 2025 blev der solgt 27.000 billetter. jeg tror på at det bliver et kæmpe aktiv for Esbjerg kommune og fra 2027 bliver det en 3-dages festival som gerne skal være kendt i hele landet.
7
Esbjerg Kommune bør prioritere bedre mad og flere aktiviteter på plejecentre, selvom det kan betyde færre midler til indsatser for voksne med handicap.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg er enig i at der gerne må findes flere penge til aktiviter og bedre mad på plejecentrene, det kaldes værdighed og vores ældre fortjener en god og værdig alderdom. Jeg er dog uenig i spørgsmålet hvor der nærmest opfordres til at vælge/fravælge prioriteringer af et andet vigtigt område. Vi har den økonomi vi har og vi er afhængige af økonomiaftaler der bliver os pålagt. Så en prioritering bedst muligt af begge områder må være det mest ordentlige og rigtige.
8
Esbjerg Kommune bør afsætte flere penge til klimatilpasning og tiltag, der forebygger oversvømmelser.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Det er jeg enig i, vi oplever højere vandstand og længere perioder med regn og bagvand. Men det er ikke en opgave esbjerg Kommune skal løfte alene, det skal ske i samarbejde med vores nabokommuner Vejen og Kolding, da vandet derfra ender i Esbjerg kommunes vandløb, en anden vigtig samarbejdspartner er kystdirektoratet da vi er kyst og dige kommune. Esbjerg Kommune er igang med at udarbejde en risikostyringsplan for oversvømmelser, fordi dele af kommunen er særligt udsatte. Planen skal kortlægge de mest udsatte områder, herunder Ribe, Kongeåen, Vadehavet og Esbjerg by. Den beskriver både forebyggende tiltag som diger, sluser, pumper og klimatilpasning, samt beredskabsindsatser under akutte hændelser. Formålet er at beskytte borgere, bygninger, infrastruktur og natur mod stigende havvand, bagvand og ekstremregn gennem en helhedsorienteret indsats.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Esbjerg Kommune ligger allerede i den høje ende, når det gælder kommuneskat – faktisk højest blandt alle vores nabokommuner. Vi sammenlignes ofte med Vejle, hvor kommuneskatten er 2,7 % lavere. Det er en markant forskel og et vigtigt konkurrenceparameter, når vi ønsker at tiltrække borgere og virksomheder. Jeg tror ikke, at borgerne i Vejle oplever dårligere velfærd på grund af lavere skat, og derfor er jeg bekymret for udviklingen. Vi skal være varsomme, så velfærdsydelserne i Esbjerg ikke bliver så dyre, at skatteborgerne mister lysten til at bo og investere her. Det er vigtigt, at vi skaber balance mellem et højt serviceniveau og en skat, der holder kommunen attraktiv både som bosætnings- og erhvervskommune.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg svarer lidt enig, men hælder pt. til at være uenig. Esbjerg Kommune har allerede landsdelens højeste kommuneskat, og jeg er ikke overbevist om, at vi samtidig har det højeste serviceniveau. Derfor forstår jeg ønsket om en lavere skat. Men jeg mener ikke, at vi skal gennemføre generelle besparelser for at presse skatten ned, da det vil medføre uacceptable serviceforringelser. Det kan få en negativ betydning for bl.a. bosætning. Det vigtigste er, at borgerne får den velfærd, de har brug for. Når det er sagt, bør vi selvfølgelig være klar til at sænke skatten, så snart økonomien tillader det, uden at det går ud over kernevelfærden. Det afhænger dog i høj grad af de økonomiaftaler, som regeringen indgår med kommunerne.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg svarer hverken eller, da det helst ikke skal være økonomien der motiverer til at gå ind i politik. Men jeg anerkender, at især privatansatte har svært ved at købe sig fri fra arbejdet for at passe de politiske opgaver. Det nuværende honorar dækker sjældent det reelle tidsforbrug, hvis man engagerer sig i alt det der inviteres til. Det kan afholde dygtige mennesker fra at stille op – og det er et demokratisk problem at især dem med lidt højere lønninger ofte fravælger politik.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg er forholdsvis enig i udsagnet. For jeg mener, at skolerne har et særligt ansvar for at hjælpe børn med udfordringer, også selvom det kan betyde færre ressourcer til de øvrige elever. Ofte skaber en målrettet indsats for de mest udfordrede nemlig et mere roligt undervisningsmiljø, som også gavner resten af klassen. I Esbjerg Kommune har vi desuden specialklasser i både Esbjerg, Ribe og Bramming, og ved at samle børn med særlige behov i klasser får de et læringsmiljø, der er tilpasset netop deres udfordringer, samtidig med at de øvrige elever på skolerne kan få mere ro til undervisningen. Det er et godt eksempel på, hvordan vi kan balancere hensynet til både de sårbare børn og det samlede undervisningsmiljø. På den måde skaber vi bedre rammer for alle elever, selvom indsatsen tager sit udgangspunkt i de mest udsatte. Jeg er ikke i tvivl om at det er en rigtig god og langsigtet investering i vores børns fremtid at hjælpe de børn med særlige behov.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg er enig i, at der i øjeblikket er for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i Esbjerg Kommune. Tallene viser, at vi ligger dårligere end landsgennemsnittet. I vuggestuerne er der i Esbjerg i gennemsnit ca. 3,2 børn pr. voksen, mens landsgennemsnittet er 2,9. I børnehaverne ligger vi på ca. 6,3 børn pr. voksen mod landsgennemsnittet på 5,9. Det betyder, at personalet i Esbjerg ofte har flere børn at tage sig af end deres kolleger i andre kommuner. Det kan gå ud over både kvaliteten i hverdagen og muligheden for nærvær og tryghed for børnene. Derfor er jeg også positiv over for at vi skal investere mere i området, så vi sikrer bedre normeringer og lever op til de nationale minimumskrav. Jeg har selv haft børn i både vuggestue og børnehave, og har altid været både tryg og rigtig godt tilfreds med både kvaliteten og medarbejderne.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg er enig i, at mindre klasser kan være en god idé, men vi skal være realistiske. Friskoleforsøget i Esbjerg viste, at bedre resultater ofte kom af at bruge ressourcer på to lærere i klassen frem for blot færre elever. At sænke klassestørrelsen kan hurtigt blive meget dyrt og der er ingen garanti for, at det giver markante forbedringer i faglighed eller trivsel. Derfor bør vi hellere fokusere på at bruge ressourcerne, så de giver størst mulig effekt – eksempelvis gennem mere to-lærer-undervisning, målrettet støtte og fleksible løsninger, som vi så i friskoleforsøget.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Det kan man næsten ikke være uenig i, og derfor glæder det mig, at vi i Esbjerg Kommune har indført ordningen med “solstråler”. Det er unge i alderen 14-17 år, der får fritidsjob på plejehjemmene. De udfører ikke plejeopgaver, men bidrager med socialt samvær, nærvær og aktiviteter, som giver beboerne glæde og samtidig aflaster personalet. Inden ansættelsen gennemgår de et kursus om aldring, demens, kommunikation og omsorg, så de er godt klædt på. Solstrålerne får en værdifuld introduktion til sundhedssektoren og kan inspireres til senere at søge ind i faget. For mig er det den direkte modsætning til velfærdsteknologi: i stedet for maskiner investerer vi i menneskelig kontakt og i fremtidens medarbejdere. Det styrker både kvaliteten af ældreplejen og rekrutteringen på længere sigt.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg er lidt enig i, at mere konkurrence fra private aktører kan være med til at forbedre serviceniveauet i ældreplejen. Veldrevne virksomheder med gode værdier kan være en stærk konkurrent til den kommunale pleje, både når det gælder kvalitet og effektivitet. Konkurrence kan skabe udvikling og nye løsninger, som også det offentlige kan lære af. Men der er også usikkerheder, som vi ikke må overse. Private leverandører kan gå konkurs, hvilket kan skabe utryghed for både borgere og ansatte. Derfor er det vigtigt, at vi stiller klare krav til kvalitet, arbejdsvilkår og stabilitet, så borgerne altid er garanteret en god pleje. Jeg ser private aktører som et muligt supplement til den kommunale indsats, men det må aldrig blive på bekostning af trygheden og det langsigtede ansvar, som kommunen har. Grundlæggende er jeg stor tilhænger af at bruge private virksomheder, men indenfor omsorg og pleje har jeg lidt flere forbehold.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg er enig i, at hjemmeplejen ikke må erstatte menneskelig hjælp med en robotstøvsuger, medmindre borgeren selv ønsker det. For nogle ældre handler støvsugning ikke kun om rengøring, men også om kontakten og samværet med hjemmehjælperen. Velfærdsteknologi kan være et godt supplement, hvis det giver tryghed og frihed for den enkelte, men det må aldrig blive en erstatning for menneskelig omsorg. Derfor skal valget altid bero på den ældres egne ønsker og behov.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Der er mange fordele ved at styrke området for genoptræning. Når borgere får hurtig og effektiv genoptræning, kan de genvinde funktionsevne og livskvalitet langt hurtigere. Det betyder, at flere kan vende tilbage til arbejdsmarkedet eller klare sig selv i hverdagen, hvilket både gavner den enkelte og kommunen. Jeg tror på, at investeringer i genoptræning betaler sig, fordi de på længere sigt reducerer udgifterne til langvarig omsorg, hjælpemidler og sundhedsydelser. Derfor ser jeg genoptræning som en klog investering frem for en udgift. Jeg forstår dog ikke spørgsmålet om at spare på forebyggelse – for mig hænger forebyggelse og genoptræning tæt sammen. Begge områder handler om tidlig indsats, der skaber gevinster både personligt og økonomisk. Vi bør satse på begge dele, så borgerne får den bedst mulige start, uanset om det gælder at forebygge problemer eller at komme sig efter sygdom eller skade.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg er uenig i, at kommunen generelt skal forbyde gennemkørende trafik og parkering i bymidten. Biler er en naturlig del af bybilledet og bidrager til en levende og dynamisk atmosfære, som også understøtter detailhandel og restauranter. Trafikken skaber tilgængelighed og aktivitet, der er vigtig for byens liv. Fredeliggørelse kan være relevant i særlige tilfælde – fx ved byfornyelsesprojekter eller i nye bydele, hvor der samtidig etableres parkeringskældre eller andre løsninger. Det kan også give mening at begrænse trafikken enkelte steder af hensyn til sikkerhed, miljø eller kulturarv. Men det bør altid afgøres ud fra konkrete forhold og lokale behov – ikke som en generel målsætning. Jeg mener, vi skal finde en balance, hvor vi skaber trygge, attraktive byrum og samtidig sikrer gode rammer for handel, byliv og tilgængelighed.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg er delvist enig i, at vi skal fortætte byerne. Det giver en mere effektiv udnyttelse af den eksisterende infrastruktur og service, og det kan skabe liv og aktivitet i bymidterne. Samtidig er det med til at bevare naturarealer og landbrugsvirksomheder uden for byerne. Den danske natur skrumper år for år, og vi har brug for at omlægge mere jord til natur og gennemføre store arealer med skovrejsning. Derfor bør vi som udgangspunkt bygge på de arealer, vi allerede har udlagt, frem for hele tiden at åbne nye. Når det er sagt, kan der være behov for nye områder til boliger eller erhverv i særlige tilfælde, hvis det er afgørende for udviklingen. Men hovedretningen bør være at fortætte, hvor det er muligt, så vi sikrer en mere bæredygtig byudvikling, samtidig med at vi beskytter både natur og landbrug uden for bygrænsen. Jeg mener dog at det er nødvendigt at have udstykninger i de mindre landsbyer så udviklingen også kan fortsætte uden for hovedbyerne.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg mener, at det udgangspunkt vi allerede har i Esbjerg Kommune er tilstrækkeligt. For at nå målet om CO₂-neutralitet i 2030 skal vi opsætte omkring 1.600 hektar solceller eller 43 vindmøller på ca. 190 meter – formentlig i en kombination med hybridanlæg. Samtidig skal vi omlægge landbrugsjord til natur og etablere skovrejsning på store arealer. Derfor ønsker jeg ikke at inddrage mere jord end nødvendigt til energianlæg. Jeg er også imod at placere anlæggene tættere på boliger end i dag, hvor vi følger de gældende regler. En vindmølle producerer den samme mængde strøm som 37 hektar solceller, og derfor ser jeg vindmøller som en mere arealeffektiv løsning. Personligt ønsker jeg at bevare så meget landbrugsjord som muligt, og derfor er jeg større tilhænger af vindmøller end af solceller.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg mener at vi i høj grad allerede praktiserer dette i dag. Når vi bygger kommunale bygninger, så vælger vi løsninger med lavt CO₂-aftryk, som samtidig er langtidsholdbare og bæredygtige. Det er rigtigt, at det kan være dyrere i selve anlægsfasen, men erfaringen viser, at gevinsterne hentes hjem på længere sigt gennem lavere driftsomkostninger, bedre energieffektivitet og højere kvalitet. Det betyder, at bygningerne både bliver billigere at vedligeholde og mere klimavenlige over tid. Jeg ser det som en nødvendig investering, der sikrer, at Esbjerg Kommune bidrager til den grønne omstilling, samtidig med at vi passer på økonomien. På den måde balancerer vi ansvaret for klimaet med hensynet til skatteborgernes penge. Men det kommer selvfølgelig altid an på en konkret vurdering.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg er helt enig i, at vi som politikere skal fastholde et stærkt fokus på vækst. Vækst i kommunen betyder ikke kun flere virksomheder og arbejdspladser, men også flere skatteindtægter, som er nødvendige for at finansiere og opretholde et godt serviceniveau i skoler, daginstitutioner, ældrepleje og kulturtilbud. Hvis vi ikke formår at skabe vækst, bliver det svært at bevare den velfærd, borgerne med rette forventer. Selvfølgelig kan vækst give udfordringer i form af mere trafik og et større pres på institutionerne, men det er netop derfor, vi som kommune skal planlægge i takt med udviklingen. På den måde kan vi sikre, at både infrastrukturen og de kommunale tilbud følger med. For mig er vækst en forudsætning for at kunne levere velfærd i fremtiden.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg svarer hverken eller, for jeg mener ikke, man kan generalisere. Der er stor forskel på, om der er tale om et §3-beskyttet naturområde, en park eller et grønt byrum. Ifølge lovgivningen skal et §3-område erstattes med mindst det dobbelte areal, hvis det inddrages – og dermed kan naturen i sidste ende blive vinder. Omvendt kan en park uden historisk eller kulturel betydning i nogle tilfælde vige for udvikling, hvis der skabes bedre rekreative områder i nærheden. Jeg mener, vi skal stille krav om reel kompensation, når natur indgår, men samtidig sikre, at byer og erhverv kan udvikle sig. Det handler ikke om enten natur eller udvikling, men om at finde en balance, hvor vi beskytter de værdifulde grønne områder og erstatter, hvor det er muligt, samtidig med at vi giver plads til vækst.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg mener, at Esbjerg Kommune og politikerne generelt lytter, når der kommer høringssvar eller klager. Jeg forstår godt, at dem, der ikke får deres ønsker imødekommet, kan opleve det anderledes, men det betyder ikke, at deres input er uden betydning. Ingen henvendelser er ligegyldige, og det er vigtigt at understrege, at borgernes synspunkter ofte er med til at nuancere en sag og belyse konsekvenser, som ellers kunne være overset. Derfor ser jeg det som en helt central opgave for politikere at lytte og tage borgernes indspark alvorligt. Det skaber ikke altid enighed, men det giver bedre beslutninger og styrker tilliden mellem borgere og kommunen.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg er helt uenig i, at kommunen skal boykotte varer fra Israel. Det er og bør være op til den enkelte forbruger at træffe det valg ved at fravælge varerne i butikken. Esbjerg Kommune handler i forvejen ikke direkte med israelske leverandører, og derfor giver et sådant tiltag heller ikke mening i praksis. Skal der være boykot eller restriktioner, er det en opgave for staten og udenrigspolitikken – ikke for den kommunale indkøbspolitik. Kommunens fokus bør være på at sikre gode indkøbsaftaler, der giver kvalitet, bæredygtighed og værdi for borgerne, ikke at føre udenrigspolitik gennem kommunens indkøb.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg er delvist enig. Det lokale kunst- og kulturliv spiller en vigtig rolle for byens identitet, fællesskab og attraktivitet. Det er ofte kulturen, der gør en by kendt og skaber stolthed blandt borgerne. Derfor bør kommunen understøtte kulturlivet, men det behøver ikke altid være i form af store økonomiske tilskud. Lige så vigtigt er det at skabe rammer, der giver plads til, at foreninger, kunstnere og ildsjæle kan udfolde sig – fx gennem adgang til lokaler, samarbejde om events eller hjælp til at søge fondsmidler. Jeg mener, vi skal prioritere kulturen, men også sikre, at der er balance i forhold til andre kommunale kerneopgaver.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Anders Rohr Jørgensen uddyber:
Jeg svarer lidt uenig fordi virkeligheden er nuanceret. I mit politiske arbejde møder jeg udlændinge, som har boet i Danmark i mange år uden nogensinde at have været på arbejdsmarkedet. Jeg ser eksempler på parallelsamfund, hvor æresbegreber stadig fylder, og hvor der mangler forståelse og samarbejde, når vi forsøger at hjælpe. Det skaber udfordringer for både dem selv og for kommunen. Når det er sagt, møder jeg også mange, der falder godt til, lærer dansk, tager en uddannelse og bliver en vigtig del af vores lokalsamfund. De viser, at integration kan lykkes og blive en gevinst for hele kommunen. Derfor mener jeg, at vi skal have en ærlig tilgang: nogle bidrager stærkt, mens andre desværre står uden for fællesskabet – og det kræver målrettet indsats at ændre. Og for at være ærlig ønsker mange det slet ikke, og det hjælper ikke at være politisk korrekt, virkeligheden er en anden og den skal vi forholde os til.