Gå til indhold
Del kandidaten
Anders Storgaard
Politiker og rådgiver i grøn energi
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

For mig handler borgerlighed om bæredygtighed, frihed og retfærdighed. Jeg arbejder med grøn energi til hverdag, og stiller op fordi det blå Danmark har brug for en tydelig grøn stemme - og verden en demokratiforkæmper. Det er jeg. I København dør 415 for tidligt af luftforurening hvert eneste år. Alene i Dragør risikerer 217 hjem at oversvømmes grundet stormflod. Vi mangler snart rent- og ikke-forurenet drikkevand. Vi presser natur, dyr, luft og klima til grænsen. Det er på tide vi passer bedre på det Danmark, vi har fået i gave. Samtidig er verden blevet farligere. Frihed og demokrati er ikke gratis. Derfor vil jeg opruste Forsvaret, få gang i europæisk produktion og styrke et EU, der kan stå på egne ben – uden russisk og kinesisk afhængighed. I 2020 blev jeg eftersøgt af Kina. Men jeg bøjer mig ikke for autokrater. Og i udlændingepolitikken vil jeg tilbage til nuancerne: konsekvens for kriminelle, ja tak til dygtige udenlandske kollegaer. Sammenhængskraft – ikke remigration.

Mine vigtigste temaer
Sundhed
Økonomi og skattepolitik
Udenrigs- og forsvarspolitik
Børnepasning og folkeskoler
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Klima, miljø og energi
Udlændinge
Ældre
Uddannelse
Kultur og fritid
Politisk karriere
2022-nu · Kommunalbestyrelsesmedlem · Frederiksberg Kommune
2026-nu · Rådmand på Frederiksberg
2018-2020 · Landsformand
Tillidsposter
2020-nu · Bestyrelsesmedlem · Dansk Kina-Kritisk Selskab
2025-nu · Medlem af repræsentantskabet · Sygesikring Danmark
2026-nu · Næstformand · FREDERIKSBERG FORSYNING A/S
1
Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.
Anders Storgaard uddyber:
Ingen frihed uden forsvar. I alt for mange år har vi underfinansieret vores forsvar, og det betaler vi prisen for i en mere usikker verden. Vi bør leve op til vores forpligtelser. BNP er dog kun én ting. Det handler også om at sikre ordentlige rekrutteringsmuligheder, ved at tilbyde ordentlige løn og arbejdsvilkår. Vi bør også kunne producere mere selv. Jeg mener en stor del af vores fokus bør være på at opbygge egen dronekapacitet, så vi er klar til den næste konflikt. Ligeledes bør vi arbejde tættere sammen med vores nordiske og europæiske allierede.
2
Store bededag bør genindføres som helligdag.
Anders Storgaard uddyber:
Det er farlig vej vi er gået ned af, hvor vi begynder at tage helligdage for at få penge i kassen.
3
Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.
Anders Storgaard uddyber:
Hvis folk er raske og rørige, så har jeg svært ved at se, hvorfor vi skal gå tidligere på pension. Vi bliver jo også meget ældre.
4
Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.
Anders Storgaard uddyber:
Det er afgørende at holde sammen på rigsfællesskabet, så det skal vi investere i. Men det forudsætter, at grønlænderne gerne vil være en del af rigsfællesskabet.
5
Danmark bør investere i atomkraft.
Anders Storgaard uddyber:
Atomkraft skal tillades, men jeg er imod statsstøtte af tilfældige teknologier. Vi skal vælge det grønneste og det billigste - hvis det er atomkraft, så fint med mig, men lige nu er atomkraft for dyrt og for langsomt.
6
Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.
Anders Storgaard uddyber:
Det vigtige er ikke om den er over midten, men hvad regeringen rent faktisk fører af politik. Jeg har dog svært ved at se for mig endnu en midterregering.
7
Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.
Anders Storgaard uddyber:
Det afhænger helt af, hvorvidt vi rent faktisk sikre deres beskyttelse. Jeg er ikke tilhænger af vi sender folk afsted under risiko for tortur og overgreb. Vi skal kunne stå for sikkerheden.
8
Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.
Anders Storgaard uddyber:
Ja, men hvad nytter mål, hvis der ingen handlinger følger med? Dansk klimapolitik er gået i stå. Vi får sat færre vindmøller op, landbrugets udledninger fortsætter med at ikke at falde, og elektrificeringen er gået i stå.
9
Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.
Anders Storgaard uddyber:
Jeg støtter ikke et generelt forbud mod sociale medier for alle under 16. Et forbud er et groft værktøj og rammer også unge, der bruger medierne fornuftigt. Problemet er ikke, at unge er online – problemet er platformenes forretningsmodel: afhængighed, målrettede reklamer og algoritmer, der skubber indhold, som kan skade trivsel. Derfor skal vi regulere hårdere. TikTok er et særtilfælde, fordi platformen har tætte bånd til Kina – et autoritært regime skal ikke kunne kigge os over skulderen. Vi bør kræve reel aldersverifikation, dataminimering og at europæiske brugeres data lagres og behandles i EU samt gennemsigtighed i anbefalingsalgoritmerne og mulighed for at fravælge dem.Samtidig er skærmfrie skoler et stærkt redskab: mere ro, bedre koncentration og mere fællesskab i frikvartererne. Det bør selvfølgelig ikke forhindre i at bruge dem i undervisningen.
10
Vi skal have færre ulve i Danmark.
Anders Storgaard uddyber:
Nej. Løsningen er lave nogle ordentlige hegn, der kan holde ulven ude. De har det i alle vores nabolande.
11
Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.
Anders Storgaard uddyber:
Danmark har brug for udenlandsk arbejdskraft. Alene sidste år sikrede det os 360 mia.kr mere i statskassen, og det ville praktisk talt være umuligt for vores virksomheder, vores velfærd og vores land at fungere uden dygtige hjerner, der kommer hertil og bidrager. Det skal dog selvfølgelig foregår på ordentlige danske løn- og arbejdsvilkår.
12
Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.
Anders Storgaard uddyber:
Det vil ikke være klogt lige nu. Men vi skal være varsomme med vores aftaler med USA fremover, og vi bør sikre os, at det ikke kan udnyttes af USA til at presse os. Opsiger vi den lige nu, så det vil det ses som provokation, som ikke vil gavne os.
13
Sundhed
Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.
Anders Storgaard uddyber:
Vi skal helt klart behandle psykiske lidelser bedre end vi gør i dag. Der er tårnhøje ventelister i psykiatrien, og alt for ofte er behandlingen bedre på det somatiske område.
14
Sundhed
Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.
Anders Storgaard uddyber:
Det er et skråplan, at det er politikerne som pludselig skal bestemme specifikke faggruppers løn.
15
Sundhed
Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.
Anders Storgaard uddyber:
Kun for meget svært overvægtige bør det være en statslig opgave.
16
Sundhed
Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.
Anders Storgaard uddyber:
Jeg tror det vil være ufornuftigt at rulle det tilbage, men vi bør holde op med at rykke på den frie abort, og værne om den.
17
Sundhed
Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.
18
Økonomi og skattepolitik
Skatterne bør sættes ned.
Anders Storgaard uddyber:
Vi betaler et af verdens højeste skattetryk. Det må kunne gøres bedre.
19
Økonomi og skattepolitik
Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.
Anders Storgaard uddyber:
Vi skal bekæmpe fattigdom - ikke rigdom.
20
Økonomi og skattepolitik
Momsen på fødevarer skal sættes ned.
21
Økonomi og skattepolitik
Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.
Anders Storgaard uddyber:
Ikke sænkes, men omprioriteres.
22
Udenrigs- og forsvarspolitik
Vi skal engagere os endnu mere i EU.
Anders Storgaard uddyber:
Hvis man var i tvivl, så må man sige, at Donald Trump med al tydelighed har bevist det. Danmark er stærkere i EU - og lande såsom UK står langt svagere, og økonomisk dårligere uden for EU.
23
Udenrigs- og forsvarspolitik
Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.
Anders Storgaard uddyber:
Hver en krone vi bruger i at forsvare Ukraine og Europa, er to kroner sparet til, hvis vi selv skulle kæmpe kampen. Jeg støtter fuldt og helt op om vores støtte til Ukraine.
24
Børnepasning og folkeskoler
Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.
Anders Storgaard uddyber:
Vi har kantineordninger på mange danske arbejdspladser i dag. Det bør vi også have på skoler.
25
Børnepasning og folkeskoler
Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.
Anders Storgaard uddyber:
Det ville da helt sikkert være fantastisk med 14 elever, men hvordan skal vi få det til at fungere ude i kommunerne? Hvordan skal vi finde lærerne? Hvordan skal vi finde skolerne? Alene på Frederiksberg vil det kræve over 80 nye klasselokaler. Intetionen er fin, men jeg har svært ved at se realismen.
26
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.
Anders Storgaard uddyber:
Selsskabsskat er en skat på vækst og innovation. At sænke den vil øge vores konkurrenceevne.
27
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.
Anders Storgaard uddyber:
Ja, men det skal være gennem et højere fradrag for at arbejde, og ikke ved at tage fra kontanthjælpen.
28
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.
Anders Storgaard uddyber:
Selvfølgelig skal vi gøre det mere attraktivt for seniorer at blive længere og bidrage mere i en tid, hvor vi desperat mangler arbejdskraft. Det er godt for samfundet, og statsfinanserne, men det er også godt for den enkelte.
29
Klima, miljø og energi
Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.
Anders Storgaard uddyber:
Blot 0,1% af Danmark er dækket af solceller. Jeg tror vi lige klarer det.
30
Klima, miljø og energi
Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.
Anders Storgaard uddyber:
VI behandler allerede i dag naboklager mod vindmøller med langt større vægt end når der skal bygges højhuse, eller laves motorveje. Den grønne omstilling kan ikke kun blive til noget, hvis alle er enige om den.
31
Klima, miljø og energi
Vi skal have flere naturnationalparker.
Anders Storgaard uddyber:
Under 2% af Danmark er beskyttet natur. Vi bør helt sikkert sørge for, at vi får mere reel natur i Danmark.
32
Udlændinge
Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.
Anders Storgaard uddyber:
Danmark bør ikke bryde konventionerne, men i stedet arbejde målrettet på at få dem ændret.
33
Udlændinge
Den stramme udlændingepolitik skal lempes.
Anders Storgaard uddyber:
Den bør hverken lempes eller strammes markant for folk som de flest. Vi skal være hårdere mod kriminelle udlændinge men tilsvarende mere åbne for udenlandsk arbejdskraft.
34
Udlændinge
Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.
Anders Storgaard uddyber:
Det skal være svært at få statsborgerskabet. Omvendt skal det være lige så svært at tage fra folk.
35
Ældre
Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.
Anders Storgaard uddyber:
Vi kommer ikke uden om at bruge robotter til at løse flere af opgaverne i vores velfærdssamfund, men det bør ikke erstatte den menneskelige kontakt.
36
Ældre
Ældrechecken bør forhøjes.
Anders Storgaard uddyber:
Niveauet den har i dag er fint.
37
Uddannelse
Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.
38
Uddannelse
Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.
Anders Storgaard uddyber:
Jeg tror vi har brug for mere uddannelse - punktum.
39
Kultur og fritid
Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.
40
Kultur og fritid
Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.