Gå til indhold
Del kandidaten
Andi Sejersen
Paramediciner, ambulance
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Med knap 14 års erfaring i ambulancen, og mere end 10 år som tillidsvalgt, er jeg den empatiske stemme, som vil bringe hverdagens udfordringer direkte fra frontlinjen og ind i den politiske debat. Med faglighed, integritet og empati. Jeg arbejder for et sundhedsvæsen, hvor værdig behandling og ansattes trivsel er i centrum. Et rummeligt samfund med velfærd for alle, sikret gennem et tæt samarbejde mellem Regioner og Kommuner. Som paramediciner har jeg set, hvor afgørende den rette hjælp er, men også vigtigheden af at systemet skal fungere, og personalet have overskud. Fremtidens sundhedsvæsen kræver modige politiske beslutninger med social balance og respekt for borgere og ansatte. Vi skal turde gentænke opgavefordeling, stole på lokale kompetencer og flytte behandlingen derhen, hvor den skaber mest tryghed for patienten – ofte i eget hjem. Det kræver stærkt samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer for at lykkes med et styrket sundhedsvæsen.

Tillidsposter
2023-nu · Tilforordnet medlem af forhandlingsudvalg til Redderoverenskomsterne i 3F transport. · 3F - Danmarks stærkeste fagforening
2022-nu · Fællestillidsrepræsentant · Falck Ambulance - Region Syddanmark
2017-2021 · Tillidsrepræsentant · Falck Århus
Erhvervskarriere
2022-nu · Redaktør fagbladet REDDEREN · Reddernes Landsklub
2012-nu · Paramediciner (Ambulance) · Falck Danmark A/S
Uddannelse
2020 · Paramedicineruddannelsen · UCN Aalborg
2017 · Ambulancebehandler · SOSU Nord Aalborg
2012-2015 · Erhvervsuddannelse · Redderuddannelsen - Ambulanceassistent · EUC Vest Esbjerg / UCSyd Esbjerg
2004-2008 · Almen gymnasium (4-årig Team Danmark linje) · Matematisk STX · Marselisborg Gymnasium (Aarhus)
1
Sydtrafik og FynBus bør lægges sammen til ét selskab med fælles administration og bestyrelse?
Andi Sejersen uddyber:
Samtidig bør vi sikre at udbuddet af busruter, antal afgange og billetpriser gøre lange mere attraktive.
2
Det skal gøres mere attraktivt at blive praktiserende læge i yderområder med lægemangel - f.eks. ved at give den enkelte læge mulighed for nedsat patienttal?
Andi Sejersen uddyber:
At gøre det mere attraktivt at blive praktiserende læge i yderområder, eksempelvis med et nedsat patienttal, er en klog investering i et lige og velfungerende sundhedsvæsen. Mange landdistrikter kæmper med lægemangel, hvilket skaber ulighed i adgangen til grundlæggende sundhedsydelser og forringer borgernes tryghed. Ved at tilbyde incitamenter som et lavere patienttal kan vi tiltrække flere læger til disse områder. Et nedsat patienttal betyder, at lægerne får mere tid til den enkelte patient, hvilket forbedrer behandlingskvaliteten, øger patientsikkerheden og mindsker risikoen for udbrændthed hos lægen. Det skaber et bedre arbejdsmiljø og gør stillingen mere attraktiv. Vi skal sikre, at alle borgere, uanset bopæl, har adgang til en praktiserende læge og en god, kontinuerlig behandling. Det styrker lokalsamfundene, modvirker affolkning og bidrager til et mere robust og retfærdigt sundhedssystem, hvor geografien ikke afgør kvaliteten af din sundhed.
3
Der skal lukkes flere konsultationssteder i lægevagten?
Andi Sejersen uddyber:
Antallet af konsultationssteder er i forvejen beskåret betragteligt i foråret 2025. Borgerne har ret til lige og god lægedækning - også i aften og nattetimerne.
4
Regionen skal drive flere offentlige klinikker i områder med lægemangel?
Andi Sejersen uddyber:
De steder vi ikke kan tiltrække tilstrækkelige med praktiserende læger, skal regionen tage ansvaret og stille dækning til rådighed i nærområderne. Regionsklinikker skal ikke være et mål i sig selv, men være et supplement, så der skabes mere lighed i lægedækningen i yderområderne.
5
Det skal løses ved at ansætte fra udlandet, når regionen ikke kan rekruttere specialister? Brystkræftafdelingen i Sønderjylland lukkede eksempelvis, fordi man ikke kunne finde en ny læge til afdelingen.
Andi Sejersen uddyber:
Det er afgørende, at alt personale med patientkontakt taler godt og tydeligt dansk, da klar kommunikation er essentiel for patientsikkerheden og for at undgå misforståelser om symptomer, diagnoser, behandlinger og medicinering. En sprogbarriere kan føre til alvorlige fejl og forringe behandlingskvaliteten, ligesom den kan underminere trygheden og tilliden for patienter, især ældre, svage eller børn, der har brug for at føle sig forstået i en sårbar situation. Dertil er det vigtigt at vi ikke går på kompromis med behandlingskvaliteten. Det er derfor bedre at samle særlige specialer på færre steder med høj kompetence, end mange steder med potentielt lavere kompetence.
6
Det har været en god prioritering af Region Syddanmark at centralisere flere sengepladser i psykiatrien for at nedsætte ventetider og sikre bedre rekruttering?
Andi Sejersen uddyber:
I min optik skal vi udvide og udbygge antallet af psykiatriske sengepladser og øvrige tilbud. Der er brug for langt bedre lokal dækning af det psykiatriske område.
7
Bo Libergren (V) har gjort det godt som regionsrådsformand, siden han overtog posten fra Stephanie Lose (V)?
Andi Sejersen uddyber:
Jeg ønsker en mere rød linje i regionsrådet.
8
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Andi Sejersen uddyber:
Der kan aldrig være præcis samme dækning på alle adresser. Men der er i dag for store forskelle imellem visse områder. Der er steder hvor mere end hver 3. ambulance først er fremme efter 15 min (eller senere). Det kan koste menneskeliv og skaber utryghed. Derfor skal vi turde øge antallet af ambulancer og akutbiler, samt se på deres placeringer.
9
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Andi Sejersen uddyber:
Brugerbetaling i sundhedsvæsenet vil være et opgør med vores samfundskontrakt og underminerer præmisserne for velfærdssamfundet. Jeg ønsker et sundhedsvæsen med lige ret og adgang til ydelser, uanset baggrund og økonomisk ståsted. At indføre brugerbetaling er derfor et skråplan.
10
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Andi Sejersen uddyber:
I det omfang konsultation over telefon og video giver mening, er det en god idé. Det sparer både tid og transport til/fra konsultationssted. Så længe det er et supplement og ikke en reel erstatning af muligheden for fysisk konsultation.
11
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Andi Sejersen uddyber:
I fremtidens sundhedsvæsen er det afgørende at investere mere i det nære sundhedsvæsen og lokalt samarbejde frem for udelukkende at fokusere på hospitalerne. Sundhedsstrukturkommissionen har netop anbefalet en tilpasning af ressourcefordelingen, hvor det primære sundhedsvæsen prioriteres stærkere, og væksten for sygehusene reduceres. Dette skyldes, at en aldrende befolkning med flere kroniske sygdomme kræver en mere sammenhængende indsats tæt på borgeren. Ved at styrke sundhedscentre og det lokale samarbejde kan vi sikre, at patienter får den rette behandling i deres nærmiljø, hvilket skaber tryghed og mindsker unødvendige hospitalsindlæggelser. Denne omstilling vil ikke kun forbedre patientforløbene og livskvaliteten, men også aflaste hospitalerne og gøre sundhedsvæsenet mere bæredygtigt og lige for alle borgere, uanset hvor de bor. Regionerne prioriterer allerede midler til almen praksis og udkørende tilbud for at styrke det nære sundhedsvæsen.
12
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Andi Sejersen uddyber:
Det er muligt at opnormere i akutberedskabet og indsætte flere enheder lokalt i yderområderne, også uden betydelige merudgifter. Der kan frigives ressourcer hvis ambulancer ikke også kører "ikke-behandlingskrævende" befordringsture, som i dag udgør ca. 20% af opgaverne. Dertil er det muligt at omdanne og opnormere ambulancer til paramedicinerbemandede akutbiler, og samtidig holde det omkostningsneutralt. Således hele sammensætning og placering af præhospitale enheder i regionen gøres mere lokal og tidssvarende.
13
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Andi Sejersen uddyber:
Hvis borgerne skal tilbage i busser og tog, skal vi turde sænke priserne og udbygge antallet af ruter og afgange.
14
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Andi Sejersen uddyber:
Vi skal prioritere psykiatrien økonomisk, da mental sundhed er lige så vigtig som fysisk, men har været underprioriteret i årevis. Regeringens 10-årsplan er et historisk løft på 4,6 milliarder kroner årligt, der skal rette op på dette. Målet er at give mennesker med psykiske lidelser hurtigere og bedre hjælp, både på og uden for sygehusene, med særligt fokus på tidlig indsats og forebyggelse for børn og unge. Denne investering er ikke tænkt som en besparelse på andre sundhedsområder, men som en nødvendig ligestilling af psykiatrien. Ved at styrke psykiatrien og forebygge alvorlig mistrivsel mindskes det langsigtede pres på hele sundhedsvæsenet. Effektiv behandling og tidlig indsats reducerer behovet for dyre og langvarige forløb senere i livet, hvilket i sidste ende kan frigøre ressourcer andre steder. Det er en investering i et sundere, mere robust samfund, hvor alle får den nødvendige hjælp.
15
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Andi Sejersen uddyber:
En model hvor det samlede ansvar for hele sundhedsområdet ligger i regi af regionerne giver god mening. Oprettelsen af sundhedsrådene, som bestyrer den daglige drift, vil sikre at regionen og kommunerne i fællesskab kan finde de rigtige løsninger, som passer lokalt i nærområdet.
16
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Andi Sejersen uddyber:
At sende patienter til privathospitaler for at nedbringe ventelister er en midlertidig løsning, der kan skade det offentlige sundhedsvæsen på længere sigt. Det risikerer at skabe ulighed, da privathospitaler ofte vælger de nemmeste behandlinger, mens komplekse tilfælde ender i det offentlige. Dette kan føre til tab af ressourcer og specialiseret personale samt højere omkostninger for samfundet. Desuden viser forskning, at flere private ydelser ikke nødvendigvis forkorter ventetider. I stedet bør regionen satse på at styrke det offentlige system, så alle får lige adgang til sundhed.
17
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Andi Sejersen uddyber:
Det er afgørende at prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme, da de berører flest borgere og har stor samfundsmæssig betydning for folkesundhed og produktivitet. En effektiv indsats her kan forbedre livskvaliteten for mange og reducere det samlede pres på sundhedsvæsenet. Samtidig er det etisk uforsvarligt at ignorere dyre og sjældne behandlinger/sygdomme. Patienter med sjældne lidelser har ofte ingen andre behandlingsmuligheder, og samfundet har en forpligtelse til at hjælpe alle. Forskning og behandling inden for sjældne sygdomme kan desuden føre til gennembrud, der også gavner patienter med mere udbredte lidelser. Balancen handler om at sikre den bredest mulige velfærd, samtidig med at vi opretholder et etisk forsvarligt sundhedsvæsen, der tager hånd om alle, uanset sygdommens udbredelse eller omkostning.
18
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Andi Sejersen uddyber:
At investere i forebyggelse af mistrivsel blandt børn og unge er en klog investering i fremtiden. Tidlig indsats forbedrer børns trivsel, skolegang og sociale liv, og mindsker risikoen for alvorlige psykiske lidelser senere i livet. Dette reducerer behovet for dyre behandlinger i voksenpsykiatrien og andre dele af sundhedsvæsenet på lang sigt. Investeringen behøver ikke nødvendigvis at medføre besparelser andre steder. Ved at forebygge alvorlig mistrivsel mindsker vi det fremtidige pres på sundhedssystemet, hvilket frigør ressourcer, der ellers ville være brugt på akut behandling. Det er en investering, der betaler sig selv hjem gennem et sundere samfund og et mindre belastet sundhedsvæsen.
19
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Andi Sejersen uddyber:
En af de mest væsentlige faktorer for rekruttering er netop løn og arbejdsforhold. Ved at tilbyde bedre forhold på afdelinger med stor personalemangel, kan det medføre øget tiltrækning og fastholdelse af personale. Dette er en mekanisme, som har været gældende på det private arbejdsmarked i årtier.
20
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Andi Sejersen uddyber:
Vi skal have mere tillid til det sundhedsprofessionelle personale. Mindre tid til dokumentation, betyder mere til til kerneopgaverne. Det øger tilfredsheden blandt både patienter og personale, og det skaber bedre flow og arbejdsglæde.
21
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Andi Sejersen uddyber:
De steder vi ikke kan tiltrække tilstrækkelige med praktiserende læger, skal regionen tage ansvaret og stille dækning til rådighed i nærområderne. Regionsklinikker skal ikke være et mål i sig selv, men være et supplement, så der skabes mere lighed i lægedækningen i yderområderne.
22
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Andi Sejersen uddyber:
Et stort fokus på kræftområdet er forståeligt, da det er en alvorlig sygdom, der berører mange. Men sundhedsvæsenets ressourcer er begrænsede. Når en enkelt sygdomsgruppe får en meget stor del af opmærksomheden og midlerne, er der en reel risiko for, at andre vigtige sygdomme – kroniske lidelser, psykiske sygdomme eller sjældne diagnoser – utilsigtet kan komme til at stå i skyggen. Dette kan føre til manglende forskning, forsinket behandling og forringet livskvalitet for patienter med disse andre sygdomme.
23
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Andi Sejersen uddyber:
Udflytning af læger til yderområder sikrer livsnødvendig sundhedsdækning og modvirker affolkning. Byerne har ofte overskud af læger og alternative tilbud, så en mindre justering vil næppe forringe dækningen markant. Målet er en mere retfærdig fordeling nationalt, hvor alle borgere har adgang til en praktiserende læge, uden at byerne lider reelt tab. Det handler om balance og lighed i sundhed.
24
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Andi Sejersen uddyber:
Alle de steder det er muligt, skal vi være selvforsynede, samt blive bedre til genanvendelse.
25
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Andi Sejersen uddyber:
En bod for udeblivelse fra planlagte konsultationer på hospitaler kan have flere positive konsekvenser. Først og fremmest kan det reducere antallet af udeblivelser markant, da patienter får et økonomisk incitament til at møde op eller melde afbud i tide. Dette fører til en bedre udnyttelse af hospitalets ressourcer, herunder lægers og sygeplejerskers tid samt udstyr, som ellers ville gå til spilde. Resultatet er kortere ventelister for andre patienter, da ledige tider hurtigere kan tildeles dem, der har brug for behandling. Det skaber en mere effektiv og retfærdig adgang til sundhedsydelser, hvor de, der møder op, ikke skal vente længere på grund af andres udeblivelser. Endelig kan det bidrage til en mere stabil planlægning for hospitalerne, hvilket forbedrer det samlede arbejdsflow og patientforløb.