Jeg stiller op, fordi jeg holder af Horsens. Det er her, jeg er vokset op, her jeg bor med min familie og her mine forældre skal blive gamle. Som småbørnsfar vil jeg arbejde for bedre dagtilbud og skoler samt gode rammer i naturen, på legepladser og i foreningslivet. Som søn til to aktive seniorer ønsker jeg, at ældre behandles med værdighed og får gode muligheder for et aktivt seniorliv. Og som travl familiefar vil jeg bare gerne have trafikken i Horsens til at glide bedre - både på veje og cykelstier - så vi bruger mindre tid i kø og mere tid sammen med familien. Du skal stemme personligt på mig, hvis du vil have en lokalpolitiker, der er tilgængelig, engageret og samarbejdende. For mig handler lokaldemokrati om at være tæt på folk, lytte til deres hverdagserfaringer og tage dem med ind i byrådssalen. Jeg tror på, at vi kommer længst, når vi møder hinanden i øjenhøjde og finder løsninger sammen på tværs af holdninger