Jeg er født og opvokset i Holstebro i 1966 – året hvor “Maren å æ woun’” kom til byen. Min mor drev et ismejeri ved siden af Roxy, hvor byens ildsjæle mødtes. Den ånd – at mennesker samles, tager ansvar og skaber noget sammen – er præcis det, jeg vil bygge videre på. Jeg stiller op, fordi Holstebro fortjener en kommune, hvor borgerne er i centrum, systemet hjælper frem for at spænde ben, og hvor kultur, uddannelse og erhverv arbejder sammen om en bæredygtig fremtid. Jeg vil styrke kultur- og foreningslivet som drivkraft for fællesskab og vækst, skabe gennemsigtighed og sætte mennesker over prestige. Vi skal have liv i bymidten – steder, hvor man mødes, deltager og mærker fællesskab. Som 13-årig blev jeg iværksætter og lærte værdien af initiativ og samarbejde. Efter tre årtier med byudvikling og frivilligt engagement vil jeg fortsat arbejde for et levende, åbent og stærkt Holstebro.