Gå til indhold
Del kandidaten
Anne Bisgaard
Kommunikationsmedarbejder
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg står for en grøn og samarbejdsorienteret linje i hele Randers Kommune. Jeg vil desuden arbejde for flere og bedre muligheder for vores unge. Vi har ikke arvet jorden fra vores forældre. Vi har lånt den af vores børn. Jeg vil ikke bidrage til den mudderkastning der foregår i kommentarspor og debatspalter, men i stedet opsøge dialog. Jeg tror på at de fleste ønsker at klare sig selv og at alle kan bidrage til fællesskabet. Det skal vi understøtte.

Politisk karriere
2024-nu · Kasserer
Erhvervskarriere
2014-nu · Kommunikationsmedarbejder · POUL DUE JENSENS FOND
2012-2014 · Social Media Officer · Bruxelles · Den Europæiske Ombudsmand
2009-2012 · Webredaktør og intern SoMe-konsulent/træner · Generaldirektoratet for Kommunikation · Europa-Kommissionen
Uddannelse
2007 · Kandidatgrad · Informationsvidenskab og Europastudier · Aarhus Universitet
1
Der skal ansættes mere personale i daginstitutionerne.
Anne Bisgaard uddyber:
Randers Kommune har vedtaget minimumsnormeringer. I praksis er det dog svært at rekruttere den uddannede arbejdskraft udefra, så det er klogere at fokusere på at øge uddannelsesgraden blandt de nuværende ansatte, så fx medhjælpere videreuddanner sig til pædagoger eller pædagogiske assistenter.
2
Kommunen bør fremme etablering af mere vedvarende energi.
Anne Bisgaard uddyber:
Jeg er ikke fan af solpanel-marker. Jeg mener i stedet at vi har brug for bedre national lovgivning som giver mulighed for at husejere, virksomheder og institutioner kan etablere solpaner der leverer grøn strøm til elnettet. Et mere distribueret elproduktionssystem med mange små leverandører er også sværere at lamme. I stedet for at hælde gylle ud på marker som ender i åer og vandløb burde mere af den omdannes til biogas på mindre anlæg.
3
Kommunen bør indføre to lærere/pædagoger i timerne i 0.–3. klasse for at styrke læringsmiljøet.
Anne Bisgaard uddyber:
Både og... Jeg ville nok hellere sænke loftet på klassestørrelser og sikre mig at alle skolerne får de nødvendige ressourcer og kompetencer til at rumme børn med særlige behov, så flere af dem kan gå i skole i deres lokalmiljø og ikke skal fragtes i taxi til den anden ende af kommunen.
4
Ældre, der modtager hjemmehjælp, skal have ret til rengøring hver uge.
Anne Bisgaard uddyber:
Kommunernes udgifter til sociale ydelser stiger og stiger, så det er vigtigt at sikre at ydelser tildeles efter det reelle behov og ikke som en tag-selv-buffet.
5
Kommunen bør satse på at udbygge og forbedre cykelstierne.
6
Kommunen skal gøre det lettere at rive ned og bygge nyt i landdistrikterne og landsbyerne.
Anne Bisgaard uddyber:
Vi skal passe på vores miljø og vores historiske landsbyer, men der skal også være plads til lokale initiativer der bakker op om sunde boliger, fællesskaber og skaber arbejdspladser.
7
Kommunen skal indføre mere vegetarmad i de kommunale institutioner, plejehjem, bosteder og lignende.
Anne Bisgaard uddyber:
Jeg synes generelt at vi alle skal spise mere grønt, men man skal tilpasse kosten til behovet. Småtspisende ældre på plejehjem har fx brug for ekstra kalorier.
8
Kommunen skal aktivt søge at få etableret flere seniorboliger og seniorbofællesskaber.
9
Etableringen af Klimabroen skal ske hurtigst muligt.
Anne Bisgaard uddyber:
Klimabroen er nøglen til fremtidssikring af vores fine gamle bymidte. Samtidig vil den også være en vigtig trafikåre, der forbinder bydele syd og nord for fjorden og skaber bedre infrastruktur, så flere virksomheder etablerer sig og sikrer arbejdspladser i Randers Kommune.
10
Kommunen bør give mulighed for, at boligforeninger og private kan opføre nye lejligheder i Randers centrum.
Anne Bisgaard uddyber:
Boligmassen i Randers C trænger til fornyelse. Mange bygninger er slidte, og der kunne med fordel skabes nye attraktive boligområder som tiltrækker ressourcestærke beboere.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Anne Bisgaard uddyber:
Jeg så hellere at der var loft på hvor længe man kan sidde indvalgt, så vi sikrer kontinuerlig udskiftning og friske kræfter. Det vil også give mere incitament til at tage de rigtige langsigtede beslutninger hvis man ikke kan sidde limet til taburetten i mange årtier.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Anne Bisgaard uddyber:
Jeg synes ikke nødvendigvis at der er en modsætning mellem de to ting.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Anne Bisgaard uddyber:
Det er tilfældet i nogle institutioner. I andre er bemandingen fin.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Anne Bisgaard uddyber:
Nu er det de unges tur. Øget trivsel er en investering i fremtidens arbejdskraft. Vi har brug for at alle unge finder vej i livet og ikke ender på passiv forsørgelse.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Anne Bisgaard uddyber:
Jeg synes ikke nødvendigvis at der er en modsætning mellem de to ting. De ydelser, som hører til i regionens , skal ikke dækkes af kommunen.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Anne Bisgaard uddyber:
Alt med måde. Vi har brug for at sikre adgang til bymidten og fx også gode parkeringsforhold, hvis vi vil have at de erhvervsdrivende også kan drive en sund forretning.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Anne Bisgaard uddyber:
Jeg er ikke fan af solpanel-marker. Synes vi bør udbygge havvind. Jeg mener i at vi har brug for bedre national lovgivning som giver mulighed for at husejere, virksomheder og institutioner kan etablere solpaner der leverer grøn strøm til elnettet. Et mere distribueret elproduktionssystem med mange små leverandører er også sværere at lamme. I stedet for at hælde gylle ud på marker som ender i åer og vandløb burde mere af den omdannes til biogas på mindre anlæg.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Anne Bisgaard uddyber:
Private arbejdspladser forsvinder ud af kommunen som tingene er i dag. Hvis vi ikke sikrer gode forhold for etablering og udvikling af erhverv, og arbejdspladser så er kommunekassen tom før vi ved af det.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Anne Bisgaard uddyber:
Det er nærliggende at tænke at sagen med Nordic Waste er et godt eksempel på at man har prioriteret erhverv over naturbeskyttelse. Men jeg er i tvivl om godkendelser og miljøtilsyn med sådanne virksomheder overhovedet bør være en kommunal opgave, eller om miljøstyrelsen burde sikre den slags.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Anne Bisgaard uddyber:
Jeg har overvejende stor tillid til forvaltningen, som jeg oplever som meget dygtig og dedikeret. Kommunen har været meget lydhør over for mit lokalsamfund, men jeg kan læse at det ikke altid er tilfældet alle steder.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Anne Bisgaard uddyber:
Jeg er personligt dybt forarget over den israelske regerings behandling af palæstinenserne, men jeg synes faktisk ikke det er byrådets opgave at føre udenrigspolitik.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.