Vi møder sundhedsvæsenet i de bedste og værste tider i vores liv. Det er vigtigt for mig, at dit postnummer, pengepung eller køn ikke må afgøre din behandling. Opgør med ulighed i sundhed Sundhed skal være for alle. Det må aldrig være dit postnummer, pengepung eller køn, der afgør din behandling. Lighed i sundhed kræver prioritering, viden og ressourcer. Styrkelse af psykiatrien og forebyggelse Flere af os møder psykiatrien i løbet af vores liv, mens mistrivslen stiger hos børn og unge. Vi skal styrke psykiatrien med flere medarbejdere, senge, øget forebyggelse og ventetiden skal ned. Bedre vilkår for hverdagens helte Vi er nødt til at passe på dem, som passer på os. Det kræver gode vilkår, så SOSU’er, sygeplejersker, læger mv. kan fortsætte deres vigtige arbejde.