Gå til indhold
Del kandidaten
Anne Honoré Østergaard
Lektor
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Man skal stemme på mig, fordi jeg vil fortsætte arbejdet for et sundhedsvæsen, der hænger sammen og sætter mennesker før systemer. Vi har fået ventelisterne ned, men vi er ikke i mål – ingen skal vente sig mere syg. Med erfaring fra både Folketinget, Regionsrådet og sundhedsområdet ved jeg, hvordan vi fjerner bureaukrati og får beslutninger til at virke i praksis. Jeg tror på et sundhedsvæsen, der er tæt på, når det gælder – uanset postnummer. Vi skal bruge teknologi og kunstig intelligens til at frigive tid fra skemaer og systemer, så medarbejderne kan bruge deres faglighed og være tættere på patienterne. Og vi skal styrke samarbejdet mellem region og kommuner, så ingen falder mellem to stole. For mig handler politik ikke om store ord, men om at få hverdagen til at fungere – for patienter, medarbejdere og hele Nordjylland.

Politisk karriere
2022-nu · Regionsrådsmedlem
2026-nu · Byrådsmedlem
2019-2022 · Medlem af Folketinget · Nordjyllands Storkreds
2013-2021 · Byrådsmedlem · Aalborg Kommune
Tillidsposter
2024-2025 · Det regionale kontaktforum om handicap · Region Nordjylland
2022-2024 · Bestyrelsesmedlem · HF & VUC Nord S/I
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
Når man ringer 112, skal hjælpen komme hurtigt – uanset hvor man bor. Selvfølgelig kan der være lidt forskel, men ingen skal være utrygge, fordi de bor uden for bygrænsen.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
At opkræve gebyr ved lægebesøg bliver alt for administrativt tungt og dyrt at håndtere. Vi skal bruge kræfterne på behandling – ikke på papirarbejde. Samtidig risikerer det, at nogle venter for længe med at søge hjælp, og så bliver sygdommen værre og dyrere at behandle.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
Digitale løsninger kan spare tid og gøre det lettere at få hjælp – især for dem, der bor langt væk. Men det må aldrig erstatte det fysiske møde, hvor lægen ser patienten og opdager det, der ikke står i journalen.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
Det der er nært, må ikke være svært – og det der er svært, må gerne samles. Vi skal bevare det nære sundhedsvæsen, men aldrig gå på kompromis med kvaliteten i behandlingen eller specialiseringen på hospitalerne.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
Trygheden skal være den samme – uanset hvor man bor. Derfor skal ambulancer og akutberedskab også fungere i yderområderne, selvom det koster lidt mere. Når hjælpen er tæt på, redder det liv.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
Vi skal have et Danmark og et Nordjylland, der hænger sammen. Kollektiv trafik handler ikke kun om passagertal, men også om muligheden for at komme til arbejde, uddannelse og læge – uanset hvor man bor.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
Vi skal styrke psykiatrien, men penge alene løser ikke problemerne. Der er især brug for flere medarbejdere, bedre sammenhæng i forløb og tættere samarbejde mellem kommune og region. Ingen skal vente sig mere syg.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
Regionerne spiller en vigtig rolle i at skabe sammenhæng og ens behandling i hele landet. Opgaverne skal løses tæt på borgerne, ikke centraliseres endnu mere.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
Patienten skal ikke vente sig mere syg. Hvis ventetiden er for lang, skal vi bruge private hospitaler som supplement. Det vigtigste er, at man får hjælp i tide – ikke hvem der udfører behandlingen.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
Vi skal bruge pengene, så de gavner flest muligt. Men vi må ikke glemme dem med sjældne sygdomme. Sundhedsvæsenet skal både kunne håndtere de store patientgrupper og give specialiseret hjælp dér, hvor behovet er størst.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
Børne- og ungdomspsykiatrien er vores største udfordring. Ingen skal vente sig mere syg. Vi har allerede afsat flere midler, men penge alene er ikke nok – vi skal også sikre rekruttering og sammenhæng i forløbene.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
Det vigtigste er, at der er personale nok, hvor presset er størst. Løntillæg kan være nødvendigt i en periode – men vi skal også sikre gode arbejdsvilkår og faglige fællesskaber, så medarbejderne bliver.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
Vi skal bruge tiden på mennesker – ikke på skemaer. Alt for mange medarbejdere bruger timer foran skærmen i stedet for sammen med patienterne. Smartere IT og mindre papirarbejde giver bedre velfærd.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
Når der mangler læger, skal regionen sikre, at folk stadig kan få hjælp. Regionsklinikker er en god løsning, indtil der findes en fast læge. Det vigtigste er, at hjælpen er der – ikke hvem der driver klinikken.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
Kræftområdet har heldigvis fået et stort løft – og det redder liv. Men nu skal vi have samme fokus på andre alvorlige sygdomme, fx psykiske lidelser og kroniske sygdomme, hvor mange stadig oplever lange ventetider.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
Alle skal kunne få en praktiserende læge tæt på, uanset postnummer. Det er helt afgørende for trygheden og sammenhængen i sundhedsvæsenet. Derfor skal vi finde løsninger – også selvom det koster lidt mere.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
Regionen skal tage ansvar for klimaet, men uden at gå på kompromis med kerneopgaverne. Grønne løsninger i drift og byggeri giver både bedre miljø og kan spare penge på sigt.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Anne Honoré Østergaard uddyber:
Når man udebliver uden at melde afbud, spilder det både tid og ressourcer. Et mindre gebyr kan give folk et skub til at melde afbud – men det skal selvfølgelig håndteres med sund fornuft.