Gå til indhold
Del kandidaten
Anne Sofie Bygballe Stjernholm
Chefkonsulent
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil kæmpe for, at vi i Vejle Kommune skal: Investere i en bedre hverdag i dagtilbud og skoler – så flere børn og medarbejdere kan trives Have fokus på natur- miljø og klima – bl.a. en ren Vejle Fjord, klimaomstilling, mere natur og gode cykelforhold Sikre at udvikling og tilflytning gavner hele kommunen – ved at se de forskellige behov for udvikling i hvert lokalsamfund Gøre de politiske prioriteringer mere gennemsigtige – og sikre et mere helhedsorienteret blik på de økonomiske prioriteringer

Politisk karriere
2021-nu · Byrådsmedlem · Vejle Kommune
2021-nu · Medlem, Teknisk Udvalg · Vejle Kommune
2021-nu · Medlem, Børne- og Fa­mi­lie­udvalg­et · Vejle Kommune
2021-nu · Medlem, Udvalget for Lo­kal­sam­fund og Nær­de­mo­kra­ti · Vejle Kommune
Tillidsposter
2019-2020 · Bestyrelsesmedlem · Daginstitution Mariehønen
Erhvervskarriere
2016-nu · Chefkonsulent · Naturstyrelsen, Randbøl
1
Vejle skal fortsat have Danmarks laveste kommuneskat.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
I de næste 4 år bliver der ikke behov for at sætte skatten op. Vi kan starte med at sørge for at årets indtægter går til at levere service til borgerne og ikke til årlige overskud på flere hundrede millioner, der bidrager mere til den bugnende kommunekasse. - som i de seneste 4 år. Om der på den lange bane er større ønske hos borgerne til højere velfærd og en lidt højere skat - det kan blive en debat ved fremtidige valg.
2
Vejle Kommune skal prioritere cykelstier - også selvom det kan betyde færre p-pladser og smallere veje
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Der er behov for bedre cykelforbindelser i Vejle. På de allervigtigste cykelstrækninger kan det betyde færre p-pladser langs kantsten f.eks. i Vedelsgade. De fleste steder kan god planlægning give plads til både cykler og biler f.eks. tror jeg ombygningen af Vesterbrogade bliver en god løsning for både biler og cyklister.
3
Kommunen skal stoppe nybyggeri i lavtliggende områder som Vejle Ådal og langs fjorden.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Vi skal bygge klogt så vi ikke skaber flere fremtidige udfordringer med oversvømmelser. Hvis det kan gøres i ådalen f.eks. som Ny Rosborg, hvor der i høj grad tages højde for vandhåndtering og forebyggelse af oversvømmelser - så kan det være ok.
4
Vejle Kommune skal fokusere mere på at tiltrække nye borgere til oplandsbyerne - frem for at fortsætte med at udvide Vejle by
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Vejle er kommunens vækstmotor, så vi skal fortsætte med at investerer i Vejle. Men det er vigtigt at få hele kommunen med. Når vi lægger arealer ud til byudvikling i de mindre byer, er der ofte kapacitet i dagtilbud, skoler og haller i forvejen. Når vi bygger massivt ud i f.eks. Tirsbæk Bakker og Skibet på en gang, så giver det store følgeinvesteringer f.eks. veje, haller, dagtilbud, skoler mv.
5
Der skal bruges 500 millioner på at færdiggøre en ringvej nord om Vejle med en bro over Grejsdalen.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Der er brug for en trafikal forbindelse nord om Vejle. Men der bør komme statslig medfinansiering, så kommunen ikke skal bruge 500 mio. kr. på det.
6
Vejle Kommune skal sikre flere plejehjemspladser - også selvom det kan koste på andre velfærdsområder.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Der er brug for flere plejehjemspladser, men vi har så mange penge i kommunekassen, at det ikke behøver gå ud over andre velfærdsområder.
7
Vejle Kommune skal sige nej til flere butikker uden for centrum for at beskytte handelslivet i midtbyen.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Det er vigtigt at bevare vores gågade og det er ikke let i en tid med stigende nethandel. Det er derfor nødvendigt at koncentrere butikkerne i midtbyen.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Der er stort behov for at øge serviceniveauet, men det kræver ikke umiddelbart at vi hæver skatten i hvert fald ikke de næste 4 år. Vi kan starte med at bruge de penge vi har og ikke lægge store overskud oven i den i forvejen store opsparing hvert år. Om der bliver behov for at hæve skatten på længere sigt - det må afhænge af borgernes præferencer for højere service.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Vejle Kommune har landets laveste kommuneskat og serviceudgiftsniveau per indbygger. Vi kan ikke tåle at spare mere på velfærden.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Der er ikke noget i vejen med økonomien i at sidde i byrådet. Men det ville være dejligt med f.eks. sekretærhjælp og at blive frikøbt for at fast timeantal fra job, så man ikke skal sidde og udfylde sedler med "tabt arbejdsfortjeneste".
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Det giver ikke mening at stille spørgsmålet sådan op. Vi skal både hjælpe særligt udfordrede børn og have en god kvalitet i almendelen. En høj kvalitet i almendelen vil i nogen grad betyde færre børn med særlige udfordringer. Hvis vi hjælper nogle af de udfordrede børn tæt på almenklasserne - så skal vi ikke vente på visitation mv. og vi får specialkompetencerne tæt på almendelen.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Børn og unges trivsel er en af de største udfordringer i dag. Børn bruger mange timer i dagtilbud. Hvis de skal trives, blive robuste og rustede til at starte i skole, så kræver det voksennærvær og støtte til at lære hvordan man indgår i fællesskaber. løser konflikter mv.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Der er behov for flere uddannede lærer og pædagoger i skolerne og mere viden om specialpædagogik, for at vi kan skabe en skole, som flere børn og medarbejdere kan trives i. Om det skal være i form af mindre klasser, mere undervisning i mindre hold, mellemformer, co-teaching mv. det vil jeg ikke gøre mig klog på.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Varme hænder er vigtigt men hvis vi anvender velfærdsteknologi rigtigt kan det bidrag til at de varme hænder løser flere varme opgaver.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Det er fint med private alternativer - men der skal også stilles krav til dem. f.eks. om ordentlige arbejdsvilkår, at tage elever og at stille garanti, så kommunen ikke skal overtage driften af et plejehjem på få døgn ved konkurs. (Det skete i Gadbjerg i denne byrådsperiode.)
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Forebyggelse er vigtigt - men vi kan heller ikke undlade at genoptræne.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
En bymidte med mindre gennemkørende trafik er en mere attraktiv bymidte at opholde og bevæge sig i. Vejle midtby skal hellere være en destination end en smutvej. Det er kun helt få gader, hvor det er nødvendigt at fjerne kantstensparkeringen. F.eks. er Vedelsgade blevet mere velfungerende for både bilister og cykelister. Man skal stadig kunne køre ind og parkere tæt på midtbyen - men færdsel på tværs kan godt ske i Vejfirkanten frem for f.eks. ad Kirkegade.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Der er brug for vores arealer til mange formål. Så vi skal tænke over hvor meget nyt areal vi inddrager til byggeri. Hvis vi f.eks. kan bygge nogle rækkehuse i to etager kan det give mere spændende byggeri og flere udearealer eller bare et mindre nyt areal til byggeri.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Vi har behov for mere vedvarende energi i kommunen af hensyn til forsyningssikkerhed, at bliver uafhængige af Russisk gas og af hensyn til virksomhederne. De mest oplagte placeringer, hvor få generes er brugt. ved de næste placeringer i Vejle Nord og Give Nord skal vi satse på anlæg med både vindmøller, solceller og evt. biogas på samme sted. Vi kommer til at genere flere end tidligere, men vi skal tænke os godt om, sikre gode processer og tilpasse projekterne så så få som muligt generes.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Vi har lavet en god strategifor bæredygtigt byggeri, som f.eks. handler om i højere grad at bygge om end at rive ned og bygge nyt. Det er det nye kulturhus et eksempel på. Når det offentlige går foran udvikles branchen og vejen banes for mere bæredygtigt byggeri.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
En ad de store udfordringer i kommunen lige nu er at vi bygger løs uden at have en samlet plan for følgeinvesteringer og vi løser ikke engang udfordringerne når de opstår. Så i områder med meget nybyggeri opstår der udfordringer med veje, cykelstier, haller, daginstitutioner, skoler mv. til gene for både nytilflyttere og eksisteren beboere. Derfor stemte S imod Kølholt-lokalplanen. Vi skylder borgerne at have en plan for de nødvendige følgeinvesteringer.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Men der kan være tilfælde hvor det er ok at dispensere fra f.eks. en skovbyggelinje eller en potentiel grøn forbindelse, når der ikke er tale om særlig beskyttet natur.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Jeg sidder i Teknisk Udvalg og kan skriver under på, at vi altid læser og lytter, når der kommer indsigelser fra borgere. Men indimellem tager vi beslutninger, som den enkelte ikke ønsker ud fra en samlet vurdering af det fælles bedste. De borgere der ikke er enige i vores beslutninger føler sig ofte ikke lyttet til, når vi ikke tager den beslutning de ønsker.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
På de helt store dagsordenen f.eks. at gøre Danmark uafhængig af Russisk gas eller mindre sårbare overfor amerikansk monopol på computerstyresystemer, da har kommunen en rolle at spille. Det er også ok hvis der på de store offentlige indkøbsaftaler følges en statslig linje ift. f.eks. boykot. Men man kan ikke forlange at den enkelt indkøber i små kommunale institutioner føre udenrigspolitik.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Jeg synes særligt vi bør investere i at få musik- og Kulturskolen forankret bedre lokalt udenfor Vejle, så flere børn kommer til at gå til musik. Det er også godt for trivsel og indlæring.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Anne Sofie Bygballe Stjernholm uddyber:
Mange virksomheder i Vejle Kommune er afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Og I Jelling har vi et rigtigt godt samarbejde mellem lokalsamfund, skole og asylcentret. Jeg erkender samtidig at der findes integrationsproblemer, som vi skal turde tale om på en ordentlig måde og arbejde på at løse.