Gå til indhold
Del kandidaten
Annette Giuranna
Psykologisk konsulent
Danmarksdemokraterne

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil arbejde for, at EU skal fokusere på at sikre de ydre grænser, så vi hindrer store uregulerede flygtninge - og migrationsstrømme, og samtidig gør det uattraktivt for menneskesmuglere at handle med menneskeliv, der går tabt i tragiske skæbner over havet eller på farlige rejser. Jeg vil arbejde for, at vi fortsat sikrer gode frihandelsbetingelser for virksomheder på tværs af EU, og har et vedholdende fokus på at mindske bureaukrati, der får EU`s motor i slow motion, fx grundet godkendelsesprocedurer, bæredygtighedsrapporter og arbejdstidsregistrering. Jeg vil arbejde for, at vi i EU får etableret en sikker og robust indre forsyningssikkerhed, så vi i tilfælde af krig og konflikter, kan sikre os selv og hinanden i en cirkulær fødevare - og energiøkonomi. Dertil behøver vi et stærkt landbrug, som sideløbende omstiller sig til en mere klimavenlig produktion, så vi kommer i mål med klimamålene - landbrugsstøtten er for mig at se helt essentiel for at realisere dette.

Erhvervskarriere
Psykologisk konsulent
Uddannelse
Cand.pæd. i pæd. Psykologi · Psykologi · DPU Århus Universitet
1
Danmark skal afskaffe euro-forbeholdet og skifte valuta fra kroner til euro.
2
Danmark skal indføre CO2-afgift på landbruget nu og ikke vente på, at det indføres på EU-niveau.
3
Der skal investeres flere penge i europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik.
4
Danmark skal træde ud af Schengen-samarbejdet og indføre permanent grænsekontrol.
Annette Giuranna uddyber:
Det er for mig at se ikke et spørgsmål om enten/eller, men i stedet for et BÅDE/OG. Vi skal både være en del af Schengen samarbejdet, og gennemføre nogle ændringer af aftalelyden, sådan at det tillades at føre grænsekontroller efter egen vurdering, uden at skulle spørge EU om lov til det. Det har vist sig siden 2015 at være muligt at føre en tilnærmelsesvis permanent grænsekontrol, uden at det har bremset den fri bevægelighed, eller hindret frihandlen på tværs af EU. Grænsekontrol bør være en national kompetence.
5
EU skal være klimaneutral tidligere end det vedtagne mål i 2050.
6
Danmark skal afskaffe retsforbeholdet, så vi ikke står uden for rets- og politisamarbejdet i EU.
7
Hvis man skal modtage danske velfærdsydelser, så skal man bo i Danmark.
Annette Giuranna uddyber:
EU skal ikke være en social union, der betyder, at udenlandske arbejdere sender danske børnepenge ud af landet og direkte hjem.
8
Arbejdskraftens fri bevægelighed skal begrænses.
9
EU bør sikre grønne minimumsafgifter i alle EU-lande.
10
Ligeløn for mænd og kvinder skal reguleres på EU-niveau.
Annette Giuranna uddyber:
Løn i DK reguleres af arbejdsmarkedets parter, og det skal fortsat være en national kompetence - ikke fjernstyres fra EU.
11
EU's budget til forskning i sundhed skal øges.
12
EU-landene skal arbejde for at gøre sig militært uafhængig af USA.
Annette Giuranna uddyber:
NATO er DK`s stærkeste forsvarsalliance og det skal det fortsat være, sideløbende med at de europæiske lande øger deres forsvarsudgifter og øger sin mulighed at stå stærkt side om side med NATO.
13
EU bør indtage en mere selvstændig militær rolle som supplement til Nato.
14
Det skal være nemmere at få asyl i Europa.
15
Danmarks medlemskab af EU er overordnet positivt.
Annette Giuranna uddyber:
I Danmarksdemokraterne forholder vi os EU-skeptiske, og det betyder, at vi ser et mindre EU som overordnet positivt, for som det er nu, er det vokset sig for stort, bureaukratisk og beslutninger tages for langt væk fra danskernes hver dag og vilkår.
16
Det skal være et mål for EU at udvide med flere medlemsstater.
17
Skat på virksomheders overskud bør harmoniseres til samme niveau i alle EU-lande.
18
EU-reglen om øremærket barsel til mænd er god.
Annette Giuranna uddyber:
Absolut uenig, da det betyder at nogle børn skal tidligere i vuggestue/pasningsordninger, for de familier, der ikke har mulighed for andet,. Det bliver små børn på 6 mdr. , der skal holde for i EU`s ligestillingsprojekt. Undersøgelser har vist, at reglen har medført at flere fædre tager mere barsel, MEN det er typisk fra højtuddannede familier, hvor børn fra fx selvstændigt erhversdrivende, håndværkere og andre arbejderfamilier, må sende børnene tidligere afsted. Reglen medfører altså en skævvridning i samfundet og uligheden slår tidligt igennem hos små - og spædbørn - det kan vi ikke være bekendt eller interesserede i, særligt i betragtning af, at det ikke altid er muligt at sikre den optimale normering eller andel af faguddannet personale i institutioner nu til dags. Derfor foreslår vi også, som en del af Danmarksdemokraternes lovforslag, at tildele familierne 9 ugers ekstra barsel til fri fordeling mellem forældrene for at kompensere for den kæmpe ulempe fra EU.
19
Ukraine skal optages i EU, også selvom krigen ikke slut.
Annette Giuranna uddyber:
Ukraine kan optages i EU, når de opfylder københavnerkriterierne som alle ansøgerlande skal. Dette for at sikre et europæisk fællesskab bestående af lande med europæiske standarder for demokrati, retssikkerhed og en velfungerende markedsøkonomi.