Gå til indhold
Del kandidaten
Anni Matthiesen
Folketingsmedlem
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg har været medlem af folketinget for Venstre siden valget i 2011 og har solid erfaring fra dansk politik og kendskab til, hvordan Christiansborg fungerer. Jeg bor i min storkreds og fungerer således som talerør for Syd- og Sønderjylland og har naturligvis et lokalt fokus. Jeg er let at få kontakt med og er i tæt dialog med både borgere og virksomhedsejere i mit nærområde. Ja jeg er tæt på dig! Mere frit valg og flere muligheder: Jeg har den overbevisning, at vi bliver lykkelige som mennesker, hvis vi selv får lov at præge vores liv. Derfor mener jeg også at der skal være valgmuligheder. Dette gælder både i forhold til hvor man som forældre ønsker at ens børn skal passes eller gå i skole - men også den dag man skal vælge plejehjem. Derfor bakker jeg også op om både frie og offentlige skoler, pasningsordninger og plejehjem.

Mine vigtigste temaer
Sundhed
Økonomi og skattepolitik
Udenrigs- og forsvarspolitik
Børnepasning og folkeskoler
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Klima, miljø og energi
Udlændinge
Ældre
Uddannelse
Kultur og fritid
Politisk karriere
2011-nu · Folketingsmedlem · Venstre
2015-nu · Børne- og undervisningsordfører
2026-nu · Landdistriktsordfører
2025-nu · Kirkeordfører
2022-nu · Turismeordfører
2020-2021 · Social- og handicapordfører · Venstre
1
Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.
Anni Matthiesen uddyber:
Danskernes sikkerhed er den vigtigste prioritet for Venstre. Derfor har denne regering med Venstre i spidsen hævet forsvarsbudgetterne fra 1,36 pct. af BNP i 2022 til historiske 3,5 pct. af BNP i 2026.
2
Store bededag bør genindføres som helligdag.
Anni Matthiesen uddyber:
St. bededag blev fjernet for at det på daværende tidspunkt var nødvendigt at sikre flere penge til forsvaret samt skabe flere arbejdstimer til erhvervslivet. Hvis der kan findes penge og andre måder at sikre dette - bør vi være klar til at drøfte en genindførelse af helligdagen.
3
Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre bakker op om princippet om, at pensionsalderen stiger, når levealderen stiger. Det er en vigtig forudsætning for, at vi også i fremtiden kan finansiere et stærkt velfærdssamfund. Eventuelle justeringer af stigningstakten skal ske økonomisk ansvarligt. Samtidig skal der tages hånd om dem, der er nedslidte og ikke længere kan arbejde. Her mener vi, at seniorpensionen er afgørende.
4
Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.
Anni Matthiesen uddyber:
Grønland har allerede et omfattende selvstyre, og deres fremtid skal først og fremmest afgøres af grønlænderne selv. Venstre ønsker et stærkt og ligeværdigt rigsfællesskab.
5
Danmark bør investere i atomkraft.
Anni Matthiesen uddyber:
Atomkraft er en grøn energikilde, som allerede spiller en stor rolle i det europæiske energisystem - og som verden har brug for, hvis vi skal nå de globale klimamål og sikre en stabil og omkostningseffektiv energiforsyning. I Venstre mener vi, at tiden er inde til at fjerne forbuddet mod atomkraft i Danmark og fx fjerne barrierer for forskning i atomkraft herhjemme.
6
Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.
Anni Matthiesen uddyber:
Vores mål er at få gennemført mest mulig af Venstres politik. I Venstre håber vi, at det efter et valg, kan ske i en borgerlig regering. Venstre vil altid søge indflydelse og brede løsninger, så hvis det ikke er muligt at danne en blå regering, vil Venstre søge indflydelse ad anden vej. Med SVM har vi vist, at vi kan levere borgerlig politik og resultater, selv med et rødt flertal i Folketinget.
7
Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre mener, at asylsystemet skal være mere retfærdigt og kontrolleret. Samtidig tror vi på, at vi kan gøre en større forskel ved at gøre en større indsats i nærområdet. I dag belønnes dem, der har flest ressourcer til at betale menneskesmuglere og rejse hele vejen til Europa. Med modtagecentre uden for Europa kan vi sikre en mere ordnet og fair behandling af asylansøgere, samtidig med at vi får bedre styr på spontant asyl og bryder menneskesmuglernes forretningsmodel.
8
Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.
Anni Matthiesen uddyber:
Vi har sikret en høj klimamål. Dette bør vi sikre bliver indfriet inden vi sætter nye mål.
9
Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.
Anni Matthiesen uddyber:
Sociale medier kan påvirke børn og unges trivsel negativt, fx gennem afhængighed, mistrivsel og urealistiske idealer. Det kræver handling. Derfor skal vi politisk sikre de rigtige rammer - fx ved at stille krav om at alle skoler lokalt skal træffe beslutninger, der understøtter en mobilfri skoledag. Og så skal vi regulere platformene, så de tager det nødvendige ansvar, ligesom vi også mener, at platformene selv bør tage et større ansvar for, at der skabes bedre rammer for beskyttelse af børn online. Venstre mener desuden, at forældrene også her spiller en vigtig rolle.
10
Vi skal have færre ulve i Danmark.
Anni Matthiesen uddyber:
Jeg mener det er afgørende, at vi får bragt antallet af ulve ned. Mange i Jylland ændrer adfærd i deres dagligdag fordi de er bange for ulven. Dette er ikke fair. Venstre mener det er menneskenes tryghed og sikkerhed, som skal gå forud for ulven.
11
Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre anerkender vi behovet for kvalificeret international arbejdskraft. Det er vigtigt for både vores velfærdssamfund og for virksomhederne, og det giver et betragtelig positivt bidrag til vores økonomi. Venstre har i denne valgperiode stået i spidsen for en ny politisk aftale om at tiltrække international arbejdskraft under ordnede vilkår, og vi mener ikke, der aktuelt er behov for yderligere tiltag.
12
Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.
Anni Matthiesen uddyber:
USA er Danmarks vigtigste allierede gennem NATO, og aftalen om baser på dansk jord er med til at styrke vores fælles sikkerhed og afskrækkelse i en mere usikker verden. Venstre ønsker et tæt samarbejde med USA, samtidig med at Europa skal tage et større ansvar for sin egen forsvarsevne.
13
Sundhed
Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.
Anni Matthiesen uddyber:
I Venstre har vi stået i spidsen for at gennemføre en historisk 10-årsplan for psykiatrien, hvor der tilføres godt 4,6 mia. kr. til området årligt, og hvor der sættes ind med bedre og tidligere hjælp - særligt til børn og unge. Psykiatrien styrkes således markant over de kommende år.
14
Sundhed
Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.
Anni Matthiesen uddyber:
Løn- og arbejdsvilkår aftales i den danske model mellem arbejdsmarkedets parter og fastlægges ikke af politikere på Christiansborg. Og ad den vej skal personalet have mere i løn. Medarbejderne i sundhedsvæsnet yder en stor og vigtig indsats, og vi har i denne valgperiode været med til at give et ekstraordinært lønløft målrettet fx SOSU’er, jordemødre og sygeplejersker.
15
Sundhed
Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.
Anni Matthiesen uddyber:
Svær overvægt er en alvorlig sundhedsudfordring, som kan forkorte livet og føre til følgesygdomme. I Danmark har vi allerede et medicintilskudssystem, der sikrer, at der er rimelige muligheder for tilskud, hvis man har høje medicinudgifter.
16
Sundhed
Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre går ind for den nuværende ugegrænse.
17
Sundhed
Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.
Anni Matthiesen uddyber:
Spørgsmålet om aktiv dødshjælp er meget komplekst og fyldt med dilemmaer. Der er nedsat en ekspertgruppe, der skal afdække mulige modeller for aktiv dødshjælp i Danmark, og den vil Venstre afvente.
18
Økonomi og skattepolitik
Skatterne bør sættes ned.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre mener, at det skal kunne betale sig at arbejde, og vi arbejder for at gøre det billigere at være dansker. Derfor har vi i denne regeringsperiode bl.a. gennemført den største personskattereform i over 10 år. Og vi har modbevist venstrefløjens falske sang om, at skattelettelser og velfærd er hinandens modsætninger. Der er givet skattelettelser til over tre millioner danskere i arbejde og vi har lettet eller fjernet en række afgifter. I Venstre mener vi, at det er centralt, at der er råd til markante investeringer i vores forsvar og sikkerhed, ligesom vi fortsat skal udvikle vores velfærdssamfund, men grundlæggende har pengene det bedst i danskernes egne lommer.
19
Økonomi og skattepolitik
Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre ønsker, at Danmark bliver rigere, og at velstanden kommer alle til gode gennem flere i arbejde og bedre muligheder for at forsørge sig selv. Ulighed er ikke et mål i sig selv, men det afgørende er, at flere løftes, og at alle får mulighed for at skabe et bedre liv.
20
Økonomi og skattepolitik
Momsen på fødevarer skal sættes ned.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre ønsker at gøre hverdagen billigere for danskerne og anerkender, at fødevarer er en vigtig post i husholdningsbudgettet. Samtidig er fødevarer i Danmark dyre. Derfor vil vi gerne forfølge målet om at give danskerne flere penge mellem hænderne ad denne vej.
21
Økonomi og skattepolitik
Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre vil have mindre bureaukrati, og vi har i denne valgperiode aftalt besparelser på administration med regioner og kommuner, og så har vi frem mod 2030 planlagt at spare 5,5 mia. kr. på administration i staten, så ressourcerne i højere grad kan bruges på kernevelfærd. De offentligt ansatte skal fokuseres, hvor der er et reelt behov – men vi skal ikke have flere lag af administration. Nogen steder skal vi dog have flere offentligt ansatte og eksempelvis bliver der de kommende år behov for flere ansatte i Forsvaret, vi styrker politiet med flere politibetjente og omkring vores syge, ældre og børn har vi fx brug for sygeplejersker, SOSU-assistenter, lærere og pædagoger.
22
Udenrigs- og forsvarspolitik
Vi skal engagere os endnu mere i EU.
Anni Matthiesen uddyber:
EU-medlemskabet er en klar fordel for Danmark. EU-samarbejdet styrker vores økonomi gennem adgang til det indre marked, skaber arbejdspladser og giver danske virksomheder bedre muligheder. Samtidig står Danmark stærkere sikkerhedspolitisk i en tid med krig i Europa og globale trusler, og har langt bedre muligheder handelspolitisk for at begå sig i en omskiftelig verden.
23
Udenrigs- og forsvarspolitik
Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.
Anni Matthiesen uddyber:
Ukraines frihedskamp er også vores frihedskamp. Derfor er støtten til Ukraine afgørende og vi kan være stolte af, at Danmark er blandt de lande, der bidrager allermest. Både for Ukraines frihed og for Europas sikkerhed.
24
Børnepasning og folkeskoler
Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre mener, at skolemad kan være en god idé under de rette lokale forhold. Derfor er der igangsat en forsøgsordning, hvor udvalgte skoler kan afprøve forskellige modeller, herunder modeller med og uden forældrebetaling. Vi mener imidlertid ikke, at skolemad skal være et nationalt krav for alle skoler. Det er altid vigtigt at der er plads til lokal forskellighede og at forældre og personalet er involveret i beslutningerne. På denne måde sikres det at det bliver en succes.
25
Børnepasning og folkeskoler
Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre ønsker at styrke den danske folkeskole for at håndtere de faglige og trivselsmæssige udfordringer, og vi er også klar til at sætte penge af til det. Folkeskolens fornemmeste opgave er at klæde vores børn og unge godt på til resten af livet. Det kræver, at skolerne formår at sikre, at eleverne trives, og at undervisningen løfter alle – både stærke og mere udfordrede elever - fagligt. Der er mange veje til, at de yngste i grundskolen får mere tid med lærerne, så når vi arbejder i den retning skal der være lokalt rum til at prioritere de løsninger, der passer til den enkelte skole herunder fx flere voksne i klassen dér, hvor behovet er størst.
26
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre mener, at selskabsskatten skal sænkes. Danmark konkurrerer om investeringer og arbejdspladser i en global økonomi og lande omkring os sænker selskabsskatten. For høje skatter på virksomheder svækker vores konkurrenceevne. En lavere selskabsskat styrker incitamentet til at investere, skabe vækst og ansætte flere medarbejdere i Danmark.
27
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre mener, at det altid skal kunne betale sig at arbejde. Derfor har vi gennemført de største personskattelettelser i 10 år, og vi vil fortsat gøre det billigere at være dansker. I Danmark har vi allerede et højt niveau af sociale ydelser, og fokus bør være på at hjælpe flere i job og sikre, at mennesker får muligheder for at forsørge sig selv.
28
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.
Anni Matthiesen uddyber:
Seniorer spiller en vigtig rolle for dansk økonomi, for vores arbejdsmarked og for den enkelte arbejdsplads. For erfaring gør en forskel. Og det skal altid kunne betale sig at arbejde. For de seniorer, der kan og vil skal det derfor også kunne betale sig at blive i job, når man er tæt på, omkring eller over pensionsalderen. Derfor har Venstre været med til at gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet, hvilket mange heldigvis har valgt at benytte sig af.
29
Klima, miljø og energi
Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.
Anni Matthiesen uddyber:
Den grønne omstilling kræver en markant udbygning af vedvarende energi, men det skal altid ske med respekt for lokalsamfund og naboer, og beslutningen skal træffes lokalt. Derfor har Venstre arbejdet for bedre kompensation, klare afstandskrav og større hensyn i planlægningen. Vi skal samtidig værne om både natur og befolkningen i det åbne land.
30
Klima, miljø og energi
Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.
Anni Matthiesen uddyber:
Den grønne omstilling kræver en markant udbygning af vedvarende energi, men det skal altid ske med respekt for lokalsamfund og naboer, og beslutningen skal træffes lokalt. Derfor har Venstre arbejdet for bedre kompensation, klare afstandskrav og større hensyn i planlægningen.
31
Klima, miljø og energi
Vi skal have flere naturnationalparker.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre bakker op om mere natur og biodiversitet, og vi har allerede været med til at vedtage en række naturnationalparker i Danmark, hvoraf en del af dem endnu ikke er implementeret. Derfor mener jeg IKKE der er brug for at udpege flere.
32
Udlændinge
Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre mener, at kriminelle udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet, skal udvises. Det styrker vi muligheden for med udvisningsreformen. Samtidig skal Danmark være et land, der respekterer vores internationale forpligtelser. Vi bør dog udfordre konventioner, når de står i vejen for fx udvisning af kriminelle udlændinge.
33
Udlændinge
Den stramme udlændingepolitik skal lempes.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre mener, at den stramme og ansvarlige udlændingepolitik skal fastholdes. Der er snarere brug for at stramme end at lempe udlændingepolitikken. Vi har tidligere set, hvilke konsekvenser ukontrolleret indvandring kan have for sammenhængskraften i Danmark og i andre europæiske lande.
34
Udlændinge
Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.
Anni Matthiesen uddyber:
Dansk statsborgerskab er ikke en menneskeret. Det er noget, man gør sig fortjent til, og det skal kun gives til mennesker, der vil bidrage til samfundet og deler vores demokratiske værdier.
35
Ældre
Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.
Anni Matthiesen uddyber:
Men robotter skal ikke erstatte menneskeligt personale, og den enkelte ældre skal altid have indflydelse på den hjælp, som modtages. Teknologi skal kunne understøtte den ældre og medarbejderne, sikre bedre kvalitet i plejen og give mulighed for mere tid med den ældre.
36
Ældre
Ældrechecken bør forhøjes.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre anerkender, at nogle pensionister kan blive presset på pengepungen, især når priserne stiger. Venstre har derfor allerede været med til at forhøje ældrechecken med ca. 5.000 kr. årligt.
37
Uddannelse
Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre mener, at unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl, uanset hvor i landet de bor. Derfor arbejder vi for flere uddannelsesmuligheder uden for de største byer og bedre adgang til at komme til og fra uddannelsen. Med nye uddannelsesveje som EPX giver vi flere unge muligheder for at få en relevant ungdomsuddannelse tæt på, hvor de bor.
38
Uddannelse
Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.
Anni Matthiesen uddyber:
Danmark har brug for alle typer af uddannelser – også lange videregående uddannelser. Men vi skal sikre bedre balance i uddannelsessystemet, så flere skal have en uddannelse, og flere vælger erhvervsuddannelser.
39
Kultur og fritid
Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.
Anni Matthiesen uddyber:
Kulturelle tilbud skal være tilgængelig for danskerne i hele landet. Flere store nationale kulturinstitutioner har naturligt hjemsted i hovedstadsområdet, men derfor er det vigtigt, at der også investeres i kulturtilbud i resten af landet.
40
Kultur og fritid
Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.
Anni Matthiesen uddyber:
Venstre ønsker mere natur og flere rekreative muligheder, og med den grønne trepart sikrer vi, at der udlægges markant mere skov og natur i de kommende år og årtier. I Danmark har vi heldigvis alle sammen god adgang til strande, skove mv., og denne rimelige balance mellem fællesskabets adgang og respekten for ejendomsretten skal fastholdes.