Gå til indhold
Del kandidaten
Asbjørn Mols Nørgaard
Grønssagskonsulent
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Man skal stemme på mig, fordi jeg repræsenterer en frisk tilgang til politik med rødder i virkeligheden og blik for fremtiden. Jeg ved, hvordan hverdagen ser ud for dem, der skal have tingene til at hænge sammen – på arbejde, i foreningslivet og i hjemmet med små børn – og jeg tror på løsninger, der tager udgangspunkt i hverdagen. Med baggrund i erhvervslivet og erfaring fra fødevarer erhvervet vil jeg arbejde for, at vi bruger teknologien klogt, fjerner unødigt bureaukrati og giver mere plads til initiativ og samarbejde. Horsens skal være en kommune, hvor fællesskabet står stærkt, hvor kernevelfærden fungerer, og hvor vi udvikler os bæredygtigt – med respekt for både mennesker, natur og lokale kræfter.

Tillidsposter
2025-nu · Bestyrelsesmedlem · HORTIADVICE A/S
2024-nu · Bestyrelsesmedlem · Venstre i Gedved
2022-nu · Bestyrelsesmedlem · Gedved Lokalråd
2021-nu · Bestyrelsesmedlem / Formand · Forældrebestyrelsen i Dagtilbud Livstræet Gedved
Erhvervskarriere
2022-nu · Grønssagskonsulent · HORTIADVICE A/S
2020-2022 · Konsulent · Teknologisk Institut
Uddannelse
2014-2020 · Kandidat · Agrobiologi · Aarhus Universitet
2009-2012 · Studentereksamen · STX · Horsens Gymnasium
1
Det skal være gratis at køre med bybus i Horsens.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi vi først skal effektivisere den kollektive trafik og reducere de mange afgange med få eller ingen passagerer. Derefter bør vi afprøve mere fleksible løsninger – og på sigt kan gratis eller næsten gratis busser være realistisk.
2
Der skal etableres en omfartsvej nord om Horsens.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi trafikken omkring Horsens er presset, og en nordlig omfartsvej vil aflaste byen og skabe bedre fremkommelighed for både erhverv og pendlere. Det vil også styrke sammenhængen i kommunen.
3
Der skal etableres en ny, stor hal ved Forum Horsens.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi Horsens allerede står stærkt på kulturområdet. Med Aarhus og Boxen i Herning tæt på er der ikke grundlag for en ny stor hal. Forum Horsens og Nordstern Arena fungerer godt og bør i stedet vedligeholdes og udvikles.
4
Der skal anlægges flere kommunale parkeringspladser i Horsens midtby
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi det skal være nemt at komme til midtbyen, også med bil. Vi bør dog først sikre, at de eksisterende pladser udnyttes bedst muligt, og tænke parkering sammen med byliv og handel.
5
Ældre på plejehjem skal have ret til et gratis bad om dagen.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi alle borgere har ret til et værdigt liv, men det skal ikke besluttes politisk, hvor mange bade den enkelte skal have. Det handler om faglig vurdering og respekt for den ældres ønsker, ikke detailstyring fra rådhuset.
6
Horsens Kommune skal bruge færre kommunale kroner på at støtte kulturlivet
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi Horsens står stærkt på kulturområdet, og det skal vi bevare. Jeg ser hverken behov for at bruge færre eller flere penge, men for at fastholde det nuværende niveau.
7
Det skal være muligt at få en deltidsplads i Horsens Kommunes daginstitutioner.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi pengene skal følge barnet, og familier selv skal kunne vælge, hvad der passer dem bedst. Deltidspladser bør være en mulighed, så udgiften til pasning (fuldtid eller ingen pasning) ikke bliver afgørende for hvad den enkelte familie vælger. Men det skal være en model der kan håndteres af dagtilbudene.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg ikke, fordi vi skal finde løsninger inden for den nuværende skatteramme. Højere skat er ikke vejen frem – i stedet skal vi prioritere skarpere og bruge pengene klogere på kernevelfærd.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi vi skal bruge pengene mere effektivt og undgå spild. Men besparelser må ikke ske på bekostning af kernevelfærden – vi skal finde smartere måder at drive kommunen på.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi økonomi ikke bør være drivkraften for at gå ind i lokalpolitik. Men vi bør løbende se på, hvordan vi kan gøre det mere overkommeligt og attraktivt at være kommunalpolitiker.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi hjælpen ikke skal ske på bekostning af andre. Mange elever har i dag særlige behov i større eller mindre grad, og folkeskolen skal løfte både de udfordrede og de velfungerende børn. Balancen er afgørende for et stærkt fællesskab.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi der er områder, hvor normeringen er presset. Vi skal sikre kvalitet og nærvær omkring børnene, uanset om det er i kommunale eller private dagtilbud.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi klassestørrelsen har stor betydning for dynamikken og trivslen i børnegrupper. Som fodboldtræner for de mindste oplever jeg tydeligt, at mindre grupper giver bedre fællesskab og læring. Vi skal sikre, at der ikke bliver mere end 20–25 elever per lærer.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi velfærdsteknologi skal bruges til at frigøre tid til nærvær og omsorg – ikke til at erstatte de varme hænder.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi private aktører kan bidrage med nye løsninger og inspiration, som kan løfte serviceniveauet. Fokus skal dog være på samarbejde og fair vilkår, ikke konkurrence for konkurrence skyld, og et stærkt kommunalt tilbud skal fortsat være fundamentet.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Vi skal bruge de hjælpemidler, der kan øge kvaliteten og reducere omkostningerne i hjemmeplejen. Samtidig skal borgerens ønsker respekteres – ingen skal tvinges til en bestemt løsning. Det er dog ikke en politisk opgave at bestemme konkrete hjælpemidler, men at sikre, at de er tilgængelige for borgere og personale.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Forebyggelse er vigtigt, men når skaden er sket, bør genoptræning ikke negligeres.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi det skal være muligt at komme nemt til midtbyen, også fra oplandet. Vi kan godt skabe bilfrie zoner enkelte steder, men der skal stadig være adgang for erhverv, dårligt gående og besøgende.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi vi skal udnytte pladsen i byen bedre og undgå at brede os for meget. Men Horsens skal stadig være en grøn og attraktiv by at bo i og besøge, med plads til åndehuller og fællesskab.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg ikke, fordi Horsens er tæt befolket og har for lidt natur og for god landbrugsjord til store anlæg tæt på boliger. Vi bør i stedet udnytte befæstede arealer og tage hensyn til både borgere og natur.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi kommunen skal gå forrest, når vi forventer, at erhvervsliv og private bygger klogt og klimabevidst. Vi skal ikke selv gå i den modsatte retning.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi Horsens naturligt er en vækstkommune. Vi skal udnytte den position, men ikke presse udviklingen yderligere – i stedet skal vi sikre, at hele kommunen er attraktiv, ikke kun særlige områder fx nær ved E45.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg ikke, fordi grønne områder er vigtige for trivsel, natur og livskvalitet. Udvikling og vækst skal ske med respekt for naturen, så Horsens fortsat er en attraktiv og grøn kommune.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg ikke altid er tilfældet. Der bliver lyttet, men borgernes input får sjældent reel betydning. Vi skal styrke den lokale dialog, så beslutninger bliver bedre forankret i virkeligheden.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg ikke, fordi udenrigspolitik og internationale konflikter er et nationalt anliggende. Kommunen skal fokusere på lokale opgaver, ikke føre aktivistisk politik.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi kommunen skal støtte det lokale kulturliv, især spirende talenter og initiativer med lokal forankring. Det skaber både fællesskab og identitet i kommunen.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Asbjørn Mols Nørgaard uddyber:
Det mener jeg, fordi alle borgere kan være en ressource, når de bliver en del af fællesskabet. Det afgørende er, at det danske samfund og kultur danner rammen for integrationen.