Jeg går til valg på en udvikling af Odder Kommune, hvor miljømæssig bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og social ansvarlighed går hånd i hånd. Vi skal passe på naturen, samtidig med at vi skaber sunde rammer for erhvervsliv og arbejdspladser. Og vi skal sikre et stærkt fællesskab, hvor alle generationer kan trives. Med erfaring fra grøn omstilling, projektledelse og bestyrelsesarbejde vil jeg arbejde for en kommune, der tager ansvar hele vejen rundt – til gavn for både borgere, virksomheder og kommende generationer.