Gå til indhold
Del kandidaten
Benjamin Christensen
Udviklingskonsulent
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil gerne genopbygge velfærden, give plads til naturen og sikre det gode børneliv. Jeg stiller op til Folketinget fordi jeg vil forbedre vores samfund med bedre muligheder for alle og levere det samfund videre til den næste generation. Det kan vi kun med solide investeringer i velfærden igen og en feberredning af klimaet. Vi skal turde tage store beslutninger og stoppe den massive skævvridning af økonomien som ødelægger de flestes muligheder og alles klima og miljø. Det tør jeg og det vil jeg gøre for dig, mig og vores børn. Derfor vil jeg være din mand i Folketinget!

Mine vigtigste temaer
Sundhed
Økonomi og skattepolitik
Udenrigs- og forsvarspolitik
Børnepasning og folkeskoler
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Klima, miljø og energi
Udlændinge
Ældre
Uddannelse
Kultur og fritid
Politisk karriere
2020-nu · Folketingskandidat - Aalborg Vest-kredsen
2025 · Byrådskandidat
2024-2025 · Regionskandidat
2017 · Byrådskandidat
Tillidsposter
2019-nu · Bestyrelsesmedlem · SF Aalborg
2019-nu · Bestyrelsesmedlem · SF Nordjylland
1
Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.
Benjamin Christensen uddyber:
5 procent af BNP på forsvar er rigtig meget, og det er vigtigt, at de midler også dækker beredskab, cyberforsvar og sikring af kritisk infrastruktur, så det ikke er en ekstraregning oveni.
2
Store bededag bør genindføres som helligdag.
Benjamin Christensen uddyber:
Man går ikke ind som en tyv om natten og stjæler danskernes fritid. Vi skal have en helligdag tilbage. Men det kunne lige så godt være fredagen i kristi himmelfart, som for mange er en arbejdsdag. Det kunne være en hel fridag på både grundlovsdag og 1. maj. Det kunne være valgdage der var fridage. Der er mange måder at genindføre en helligdag på. Den snak skal vi have.
3
Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.
Benjamin Christensen uddyber:
Jeg synes 57 år på arbejdsmarkedet er rigeligt. Vi skal ikke hæve pensionsalderen over 70 år.
4
Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.
Benjamin Christensen uddyber:
Vi investerer massivt i Grønland, og de eneste der skal beslutte noget om Grønlands selvstændighed er Grønland.
5
Danmark bør investere i atomkraft.
Benjamin Christensen uddyber:
Det tager for lang tid at etablere et atomkraftværk i Danmark. Derfor skal det ikke indgå i vores energiplanlægning frem mod at være klimaneutrale hurtigst muligt. På ekstra langt sigt, kan det sagtens være at det kan inkorporeres. Men held og lykke med at finde et lokalsamfund der siger ja tak til at have det i baghaven.
6
Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.
Benjamin Christensen uddyber:
SVM har ikke vist sig at kunne tage hånd om de største problemer vi har omkring stigende ulighed og en grønnere fremtid.
7
Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.
Benjamin Christensen uddyber:
Både menneskelig og klimamæssigt, giver det ingen mening, at en person rejser fra Nigeria til Frankrig, for at blive fløjet til Rwanda, hvor man så flyver folk tilbage til Nigeria. Lad os asylbehandle, hvor folk kommer.
8
Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.
Benjamin Christensen uddyber:
Det kunne være rigtig fedt, at det blev endnu hurtigere.
9
Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.
Benjamin Christensen uddyber:
Jeg tænker ikke nødvendigvis 16 år er den rigtige grænse. Det kunne være 13 år.
10
Vi skal have færre ulve i Danmark.
Benjamin Christensen uddyber:
Ulven er fredet, og der er indført lempeligere regler for hvornår en ulv er et problem, så problemet er heller ikke større.
11
Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.
Benjamin Christensen uddyber:
Folk skal først og fremmest ansættes på danske overenskomster og undervises i dansk og den danske model. Vi skal også bruge vores europæiske samarbejdspartnere, hvor der er stor arbejdsløshed sydpå.
12
Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.
Benjamin Christensen uddyber:
USA er ikke den allierede vi troede, så vi bør ikke give dem så meget albuerum tæt på vores danske byer.
13
Sundhed
Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.
Benjamin Christensen uddyber:
Psykiatrien har mange genindlæggelser, bl.a. fordi folk bliver udskrevet for tidligt og ikke færdigbehandlet. Vi skal sørge for at folk får de rigtige redskaber i psykiatrien. Det kræver flere penge, men det vil være færre flere penge, fordi der er en lille besparelse at hente fra færre genindlæggelser.
14
Sundhed
Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.
Benjamin Christensen uddyber:
Vi har allerede givet et lønløft og jeg håber at der bliver sat penge nok af til overenskomsterne, til at lønløftet ikke er blevet slugt af inflationen.
15
Sundhed
Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.
Benjamin Christensen uddyber:
Hvis det er økonomisk rentabelt på den lange bane ift. den behandling vi vil skulle give overvægtige i følgesygdomme.
16
Sundhed
Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.
Benjamin Christensen uddyber:
Jeg skriver dette mens min kone er i 18. uge. For os er det et barn vi har kendt til i 16 uger. Men for andre, er det en ulykkelig begivenhed de lige har lært om for få dage siden. Jeg synes abortgrænsen er fin på 18 uger, hvor det teknisk set ikke er et levedygtigt individ endnu.
17
Sundhed
Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.
18
Økonomi og skattepolitik
Skatterne bør sættes ned.
Benjamin Christensen uddyber:
Vi kan tydeligt se, at de måder, de rigeste har indkomster på, ikke afspejler sig i skattesystemet. Derfor skal vi fokusere mere på formueskat.
19
Økonomi og skattepolitik
Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.
Benjamin Christensen uddyber:
Det er et stort problem at der bliver længere og længere mellem den rigeste og fattigste. Særligt når vi kan se, at den almindelige dansker ikke bliver rigere i forhold til hvor meget man egentlig kan få ned i indkøbskurven.
20
Økonomi og skattepolitik
Momsen på fødevarer skal sættes ned.
Benjamin Christensen uddyber:
Vi skal særligt sænke momsen på klima-/miljø-venlige fødevarer og fødevarer med god dyrevelfærd. Eksempelvis økologi og grøntsager.
21
Økonomi og skattepolitik
Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.
Benjamin Christensen uddyber:
De offentligt ansatte er rigeligt presset. Der er mange stress-sygemeldinger, og folk presser sig meget langt, fordi de har valgt det offentlige fordi de vil gøre noget for samfundet og deres medborgere. Vi skal ikke gøre det endnu sværere.
22
Udenrigs- og forsvarspolitik
Vi skal engagere os endnu mere i EU.
Benjamin Christensen uddyber:
EU er os og vi er EU. De andre lande i Europa må være vores nærmeste allierede når stormagterne alle er vores fjender.
23
Udenrigs- og forsvarspolitik
Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.
Benjamin Christensen uddyber:
Jeg vil gerne bruge flere russiske midler til det. Jeg tror de indefrosne midler kan bruges, i stedet for det kun er deres renter.
24
Børnepasning og folkeskoler
Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.
Benjamin Christensen uddyber:
Alle skoler har mindst ét barn der kommer i skole uden madpakke fordi der ikke er råd eller overskud til det derhjemme. Det barn må ikke sulte.
25
Børnepasning og folkeskoler
Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.
Benjamin Christensen uddyber:
Det skal være op til kommunerne, men midlerne skal være til enten at have færre elever i klasserne eller flere lærere. For eksempel på en skole med 17 elever på hver klassetrin, vil jeg hellere have to-lærer ordning end en rigid regel, der giver to klasser med 8 og 9 elever.
26
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.
Benjamin Christensen uddyber:
Der er ikke et solidt argument for at selskabsskatten sænkes. Pengene bliver sjældent brugt til at sænke priser eller forbedre produkterne.
27
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.
Benjamin Christensen uddyber:
Der er rigeligt med forskel, fordi beskæftigelsesfradraget også gør noget. Det skal være sådan, at selv folk med store udfordringer, skal kunne have tag over hovedet. Kontanthjælpsreformen har sendt ekstremt mange ud på gaden. Bliver de så mindre eller mere syge af det?
28
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.
Benjamin Christensen uddyber:
Vi skal give gode vilkår for seniorer. Men jeg vil faktisk hellere sørge for at nedbringe antallet af stress-sygemeldinger. Det vil bidraget langt mere til arbejdsudbuddet.
29
Klima, miljø og energi
Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.
Benjamin Christensen uddyber:
Solceller og vindmøller er den vigtigste del af omstillingen til grøn energi. Men vi skal finde nye måder at planlægge på, så lokalsamfundet får bedre ejerskab. Andels-energiparker kunne være en vej.
30
Klima, miljø og energi
Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.
Benjamin Christensen uddyber:
Solceller og vindmøller er den vigtigste del af omstillingen til grøn energi. Men vi skal finde nye måder at planlægge på, så lokalsamfundet får bedre ejerskab. Andels-energiparker kunne være en vej.
31
Klima, miljø og energi
Vi skal have flere naturnationalparker.
Benjamin Christensen uddyber:
MERE NATUR, TAK!
32
Udlændinge
Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.
Benjamin Christensen uddyber:
Vi skal stå fuldstændig fast på de regler vi satte op efter 1900-tallenes folkemord under 2. verdenskrig, i Palæstina og i Armenien som eksempler.
33
Udlændinge
Den stramme udlændingepolitik skal lempes.
Benjamin Christensen uddyber:
Der er klart nogle steder, der kan løsnes, så dygtige mennesker ikke bliver smidt ud af landet, fordi de har studeret i stedet for at arbejde. Færre dumme regler. Mere hårdhed overfor dem, der ikke kan finde ud af at være her.
34
Udlændinge
Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.
Benjamin Christensen uddyber:
Testene er for svære. Dansk-niveauet og viden skal svare til en 9. klasse.
35
Ældre
Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.
Benjamin Christensen uddyber:
Det er desværre sådan, at hvis man vil have så stram en udlændingepolitik, så har vi ikke hænderne til at tage de jobs, der er behov for. Her er særligt teknologi en god løsning til specifikke opgaver og til at understøtte personalet. Men pårørende må aldrig få smidt faglige opgaver over på sig.
36
Ældre
Ældrechecken bør forhøjes.
Benjamin Christensen uddyber:
Der er mange ældre, der sidder på guldæg og med store pensioner. Jeg tænker, at der er andre grupper, der kunne bruge lidt mere luft i deres budgetter. Eksempelvis studerende, førtidspensionister, elever eller kontanthjælpsmodtagere
37
Uddannelse
Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.
Benjamin Christensen uddyber:
Jeg synes den time jeg havde til ungdomsuddannelse var absolut max for transporttid.
38
Uddannelse
Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.
Benjamin Christensen uddyber:
Vi har brug for flere professionsuddannede. Professionsuddannelserne skal til gengæld fokusere på de uddannelser, som de er bedst til i stedet for uddannelser der skal konkurrere med universiteterne.
39
Kultur og fritid
Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.
Benjamin Christensen uddyber:
Vi skal brede vores kulturliv ud og sikre stærke kultur-byer i alle dele af landet.
40
Kultur og fritid
Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.
Benjamin Christensen uddyber:
Vi skal have mere fri natur, og når natur bare er natur, er jeg ikke sikker på, at det skal være privat ejendom.