Jeg hedder Bergur Løkke Rasmussen og bor i Espergærde med min kæreste Simone, vores søn Herman og vores finske lapphund Atlas. Familien er min drivkraft, og derfor stiller jeg op – fordi jeg ønsker, at Helsingør skal være en kommune, hvor alle generationer kan føle sig hjemme. Jeg har erfaring fra både Europa-Parlamentet og Regionsrådet og har siden 2009 været en del af Forsvaret, hvor jeg i dag er kaptajn af reserven. Ved siden af driver jeg min egen rådgivningsvirksomhed. Erfaringerne har lært mig at tage ansvar, skabe resultater og finde holdbare løsninger – også når beslutningerne er svære. Mine mærkesager er grøn omstilling, velfærd med nærhed og et erhvervsliv i vækst. Helsingør skal gå forrest med klimahandling, skabe trygge rammer for børn og ældre og møde erhvervslivet med service i stedet for bureaukrati. Jeg tror på forandring fra midten – løsninger der bygger bro i stedet for at grave skyttegrave.