Gå til indhold
Del kandidaten
Betina Thomsen
Logistikkoordinator
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg er ikke politiker, men derimod en borger der i mange år har fulgt med i politik og ønsker at gøre en forskel for mine medmennesker og det område hvor jeg er født og opvokset. Vi har store udfordringer, både med mange børn og unge i mistrivsel, flere ældre, klimaforandringer, usikker verdenssituation mm., Vi har i mange år altid gjort det samme, men måske er det på tide at vi begynder at sige "hvorfor gør vi altid det samme?" Når det nu ikke virker, hvad kan vi gøre anderledes? Hvad med mindre klasser i skolerne, frem for to-lærere ordninger, hvor der stadig er minimalt budget afsat. Eller vi kan sætte mere ind på samarbejde mellem skoler, socialrådgivere og familier, inden vi når i skolevægring og specialtilbud. Mulighederne er mange, men vi skal turde stille spørgsmålstegn ved hvad vi gør forkert, og så tænke nyt samtidig med at vi respekterer vores kulturarv og værdier.

Politisk karriere
2024-nu · Medlem af bestyrelsen i lokal vælgerforening
Tillidsposter
Grundlægger af Broen Sønderborg sammen med Jytte Pyt · BROEN Sønderborg
2024-nu · Mentor i Mensa Danmark · MENSA DANMARK
2025-nu · Frivillig i "Vi Ringes Ved" · Vi ringes ved - Sønderborg
1998-nu · Frivillig i Ældre-og omsorgsklubben OK-klubben Sønderborg · OK-klubben Sønderborg
2010-2013 · Næstformand Sønderborg Tennisklub · SØNDERBORG TENNISKLUB
1
Lukningen af Sønder Havnegade for trafik skal gøres permanent.
Betina Thomsen uddyber:
Det er fint i sommerperioden af hensyn til turister, men der har også været episoder fremme hvor det giver udfordringer med leverancer til virksomhederne langs Sønder Havnegade, ligesom det også giver pres på trafikken i midtbyen, når bilerne ikke kan benytte Sønder Havnegade men skal køre udenom.
2
Der skal være mere udlicitering af den kommunale rengøring.
Betina Thomsen uddyber:
Desværre går alt for mange udbud kun ud på en ting - prisen, men der bør også stilles betingelser til det niveau der forventes, og hvis det koster lidt mere, så skal der findes løsninger på det.
3
Små folkeskoler som fx i Rinkenæs skal lukkes.
Betina Thomsen uddyber:
Helt uenig, og Konservative var også imod at Ahlmannskolen blev nedlagt. For børn der har det svært med store grupper og meget støj, der kan en lille skole betyde en verden til forskel for et usikkert barn. Samtidig kan det være utrolig vigtigt for et mindre samfund at have en lokalskole at mødes om, frem for at den lukkes og børnene skal ind til større byer. Al den snak om stordrift fordele køber jeg ikke, når det kommer til skoler - det er børn vi har med at gøre, og tilmed et stigende antal børn og unge i mistrivsel, så hvorfor ikke have den mulighed med mindre skoler?
4
Udviklingen af Center Øst skal stoppes.
Betina Thomsen uddyber:
Trafikalt er det ved at være en udfordring samtidig med at vi har en gågade med tomme butikker.
5
Der skal bruges flere penge på udvikling af boliger i Sønderborg.
6
Det er et spild af penge at bruge massevis af penge på renovering af Nordals Skolen.
Betina Thomsen uddyber:
Absolut ikke spild af penge - tværtimod, så har skolerne i mange år været forsømt, og det er klart at det koster penge nu, men de penge tror jeg på er godt givet ud.
7
Sønderborg Kommune skal prioritere, at der kommer flere ældreboliger.
Betina Thomsen uddyber:
Især i Broager mangler der ældreboliger, men allerhelst så jeg gerne at der bliver bygget, således at ældre- , unge- og familieboliger er tæt på hinanden og kan skabe glæde på tværs af generationer.
8
Den tidsbegrænsede parkering i Sønderborg midtby og andre midtbyer skal droppes.
Betina Thomsen uddyber:
Det kan være med til at flere vil benytte noget ekstra tid på gågaden, og handle lidt ekstra frem for at føle man hele tiden skal kigge på klokken. Det kan være en hjælp til faldende butikker i bybilledet.
9
Ensretningen i Østergade i Sønderborg centrum skal ophæves.
10
Der skal laves flere cykelstier i Sønderborg by på bekostning af bilerne.
Betina Thomsen uddyber:
Både cyklister, gående og bilister er vigtige, og vi kommer ikke udenom at der både har været forsømte fortove, cykelstier men også hullede veje. Der skal findes en balancegang.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Betina Thomsen uddyber:
Der må findes andre måder. Eksempelvis ved at se om det vi gør er godt nok, eller kan vi tænke nyt og finde besparelser andre steder.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Betina Thomsen uddyber:
Vi kan ikke både blæse og have mel i munden, og som Konservativ ser jeg helst at pengene er i borgerens lommer, men når det er sagt, så står vi også med store udfordringer. Derfor er det nok ikke rette tid hverken at hæve skatten (mange har problemer pga. inflation, emballageafgift mm), men hvis vi sænker skatten så er der også andet vi må opgive.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Betina Thomsen uddyber:
Man bør gøre det fordi man ønsker at gøre en forskel - ikke for at tjene penge.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Betina Thomsen uddyber:
Hvis der er for mange særligt udfordrende børn, så bør der i stedet kigges på om de er i rette skoletilbud?
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Betina Thomsen uddyber:
Der tror jeg ikke at man kan skære alle over en kam, men der er sikkert flere institutioner hvor der mangler personale, og det må ikke gå ud over børnene.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Betina Thomsen uddyber:
Fuldstændig enig. Det er voldsomme elevtal som en lærer står med, og skal håndtere børn med forskellige diagnoser. I stedet for to lærere, så bør der i stedet skæres ned på klasserne, for det giver samme resultat, men børn der har det svært med støj, der kan det betyde om en forskel om der er 19 klassekammerater eller 24.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Betina Thomsen uddyber:
I Konservative kalder vi dem ikke for varme hænder, men derimod professionelle omsorgsmedarbejdere - for det er det de er, og dem ser vi gerne flere af.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Betina Thomsen uddyber:
Ikke nødvendigvis - det kommer helt an på de krav der bliver stillet til den private aktør, og hvordan samarbejdet kan udvikles, men lidt konkurrence skader sjældent.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Betina Thomsen uddyber:
Det er vigtigt at den ældre selv har indflydelse på det, for at blive lyttet til handler også om værdighed og livsglæde. Derfor er det vigtigt at der bliver lyttet til den ældres ønske.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Betina Thomsen uddyber:
Det vigtige er at vi passer på vores natur.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Betina Thomsen uddyber:
Vækst er vigtigt, men hvis det betyder pres på skoler og daginstitutioner, så skal der findes midler til at der kan håndteres det pres.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Betina Thomsen uddyber:
Vi har en skøn natur i området, og det er utrolig vigtig at vi passer på den.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Betina Thomsen uddyber:
Der har desværre været flere eksempler på at man ikke lytter til borgerne.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Betina Thomsen uddyber:
Det er vigtigt at kommunen også hjælper det lokale kunst- og kulturliv, men det skal også være projekter der giver mening, og som eksempelvis ikke er her i forvejen. Jeg er personligt meget begejstret over at der nu kommer store musicals produktioner til Sønderborg. Det glæder jeg mig til, og synes det er super initiativ af private aktører og lægger op til et samarbejde.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Betina Thomsen uddyber:
Desværre er mange på førtidspension eller udenfor arbejdsmarkedet, men når det er sagt, så er der også mange indvandrere og flygtninge der gør et stort stykke arbejde, og det fortjener de absolut ros for.