Jeg arbejder for et Frederiksberg, hvor de mest udsatte får en værdig behandling. Hvor vores skattekroner går til at sikre nærvær og omsorg for vores ældre, for børnene og for dem, der kæmper med psykisk sygdom eller et handicap? Som en af landets rigeste kommuner har vi råd og pligt til at hjælpe dem, der har allermest brug for det. Årtiers nedskæringer og skatterabatter har svækket vores folkeskole, udhulet ældreplejen og reduceret de sociale indsatser. Det er resultatet af en borgerlig politik, som har ladet fællesskabet i stikken. De sidste fire år har vi i den rød-grønne koalition arbejdet for at vende udviklingen, men vi er ikke i mål. Hvis jeg bliver genvalgt, vil jeg derfor arbejde benhårdt for et løft af velfærden på Frederiksberg.