Gå til indhold
Del kandidaten
Birgit Marie Christensen
Regionsrådsmedlem, tidl. sygeplejerske
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg har været med i regionsrådet i 8 år, har opbygget en stor erfaring, jeg er sygeplejerske. Det bliver vigtigt i forhold til den nye sundhedsreform at der sidder erfarne og fagligt dygtige folk med i de nye sundhedsråd. Jeg brænder for opgaven med at få sundhedsreformen skudt godt i gang. Jeg er stabil, forberedt og ordentlig, synes det er en spændende opgave at tage fat på.

Politisk karriere
2018-nu · Regionsrådsmedlem · Region Midtjylland
2018-nu · Formand for samarbejdsudvalget på apotekerområdet
2018-nu · Samarbejdsudvalget for speciallæger
2018-nu · Formand for samarbejdsudvalget for fysioterapeuter
2022-nu · Bestyrelsesmedlem i Hospice Djursland
2024-nu · Udvalg for nære sundhedstilbud og præhospitalet
1
Det er rigtigt prioriteret, at regionen har fjernet akutlægebiler i nogle byer i Midtjylland (Grenaa, Ringkøbing og Lemvig) for at spare 24 millioner kroner årligt.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Præhospitalet har gennemgået en stor udvikling. Hvor det nu er det fremskudte hospital med paramedicinerbiler som kan tage sig af mange opgaver og kan hindre at folk bliver unødvendigt indlagt. Akutlægebilen havde ganske få opgaver de steder hvor den er fjernet fra, der skulle sidde en narkoselæge klar i bilen, den læge er der meget brug for på sygehusene til at udføre narkose før operationer. akuthelikopteren kan nå frem til både Grenå, Ringkøbing og Lemvig, hvor der er brug for en læge hurtigt, det er ofte meget hurtigere end den tidligere lægebil
2
Regionen skal gøre det gratis at parkere ved hospitalerne (ifølge regionsrådsformanden koster det ca. 65 millioner kroner årligt).
Birgit Marie Christensen uddyber:
I socialdemokratiet ville vi gerne gøre det gratis for kroniske patienter der kommer ofte på hospitalet. Men det vil være svært at udvælge hvem det skal gælde for og dyrt at administrere. Nu er det med i budgettet at der skal indføres gratis parkering. Grunden til at det koster (noget mindre end de 77 mill) er at et firma har bygget vores p-hus og har kontrakt på afgiften i et vist antal år. De penge vi bruger på gratis parkering tages ikke fra patientbehandling men er fundet andre steder.
3
Regionen skal have en akuttelefon-ordning som den, der er i Region Hovedstaden.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Vores præhospital som både driver 112 og natlægeordningen fungerer rigtig godt. De to funktioner samarbejder rigtig godt og har allerede det bedste udstyr. I dagtiden skal man kontakte sin egen læge, det synes jeg giver god mening.
4
Regionshospitalet Horsens skal have sin egen Børneafdeling.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Det er en specialistopgave at være børnelæge og børnesygeplejerske. Lige nu er der ikke personale til rådighed til at drive en børneafdeling mere i regionen. Hvis situationen ændres kan det genovervejes.
5
Regionen gør nok for at sikre lægedækning, også i yderområderne.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Det er et emne vi har arbejdet meget med i regionsrådet de sidste otte år. Derfor er der oprettet regionsklinikker flere steder. Uddannelseskapaciteten er udvidet, så der fremover uddannes læger i Herning, med dette tiltag og med den fremtidige mængde af uddannede læger tror jeg på situationen bedres.
6
Regionen skal arbejde for bedre dækning af den kollektive trafik mellem by og land.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Jeg tænker der skal nytænkes på hele området. Vi kan ikke forsvare at holde gang i busruter der kun bruges af ganske få mennesker.
7
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Det siger sig selv at ambulancer ikke kan komme så hurtigt frem på en snoet smal vej som på en bred lige vej. Men vi har helikopterne til de livstruende situationer.
8
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Vores sundhedsvæsen skal være gratis alt andet får en social slagside så vi øger ulighed i sundhed.
9
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Det er allerede godt i gang, det skal selvfølgelig bruges med omtanke, men der har været for mange der blev bedt om at køre langt for at få en håndtryk og sige alt var vel for så at køre hjem igen. Det skal fjernes.
10
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Vi har kun store sygehuse i region midt, men vi har en del sundhedshuse, dem skal vi bruge til at få specialisterne til at tilse borgerne tættere på deres hjem, det vil ikke koste på specialiseringen, fordi de borgere skal jo så ikke ses på sygehuset.
11
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Den måde præhospitalet er udviklet på løser dette problem, der er lige kommet en paramedicinerbil mere til Djursland og helikopteren er meget hurtigere end en lægebil.
12
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Det ene afføder ikke det andet, busdriften ved mange passagerer klarer sig fint også til at få flere busser, i de tyndt befolkede områder er vi nødt til at nytænke busdriften vi kan ikke køre med tomme busser.
13
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Regionen har planer om flere penge til psykiatrien, de har faktisk været klar længe, men problemet er mere at det er svært at få specialiceret personale, de kan ikke skaffes for penge. Det kræver uddannelse af flere læger og sygeplejersker indenfor det psykiatriske speciale Lige nu er der gang i byggeri af flere retspsykiatriske pladser på AUH, der begyndes snart på nybyggeri i Viborg og derforuden etableres der ekstra 50 sengepladser.
14
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Staten er for langt væk fra borgerne til at kunne drive sundhedsvæsenet klogt, kommunerne er for små. Vi skal fortsat bevare et af de bedste sundhedssystemer i verden, det er regionerne rigtig gode til.
15
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Det danske sundhedsvæsen skal være offentligt, ved at bruge de midler vi bruger på privathospitaler i det offentlige kan vi sagtens selv nedbringe ventelisterne. Vi er godt på vej.
16
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Der skulle gerne være plads til begge dele. Men enhver behandling skal give mening, vi skal ikke bruge kæmpe summer på udsigtsløs behandling, men vi skal kunne hjælpe de der lider af sjældne sygdomme også hvis behandlingen er dyr, så er der jo heller ikke så mange der skal have den.
17
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Der skal ske en reduktion af ventid for især børn og unge. Der skal nytænkes så vi bruger ressourcerne mere hensigtsmæssigt, det vil ikke gå ud over andre grupper.
18
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Der er gennemført undersøgelser der viser hvor der er de største udfordringer på afdelingerne, der arbejdes med løsninger alle vegne, rekrutteringen er ikke et større problem mere. Det er vigtigere at afdelingerne fungerer godt med et godt arbejdsmiljø så kan man godt få personale ansat.
19
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Birgit Marie Christensen uddyber:
For lidt og for meget. De mange data der er blevet opsamlet de sidste mange år er ofte blevet brugt på at forbedre en behandling, det synes jeg giver mening. Hvis det gøres nemmere at dokumentere ved f.eks at have en IPad på sengestuen, og en hurtig model til login med f.eks et kort kunne det gå hurtigere.
20
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Regionsklinikker skal jo også bemandes med læger, det er en god mulighed for en ny læge der gerne vil prøve om det område en noget for vedkommende, der stilles lokaler, udstyr, personale osv til rådighed. De skal ikke købe sig ind og forrente en masse penge. De har heller ikke problemer med at få solgt igen hvis de får lyst til noget andet. De får en fast løn. Det varer nogle år før vi har så mange læger at det kan konkurrere med andre praksis
21
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Der skal være en vis rimelighed i fordeling af ressourcer. Der er mange andre sygdomme hvor det også er vigtigt at få behandling hurtigt, jeg synes det bliver bedre med at få fordelt tingene, vi er på rette vej.
22
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Det kunne være interessant at finde en ny model for de praktiserende læger, regionsklinikkerne er en god løsning, måske skal det nytænkes yderligere. I hvert fald skal lægerne gerne være en integreret del af sundhedsvæsenet, både med ansvar og rettigheder.
23
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Klimaområdet ligger under regional udvikling, hele miljøområdet er lagt over til kommunerne, derfor er det meget lidt vi kan gøre, vi arbejder med at reducere CO2 på hospitalerne, der er lavet en bæredygtighedstrategi hvor vi arbejder målrettet på at bruge genbrugsmaterialer istedet for engangs osv. det vil i sidste ende forbedre naturen.
24
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Birgit Marie Christensen uddyber:
Vi skal skabe så meget lighed i sundhed som muligt, derfor skal der ikke opkræves gebyr for udeblivelse, vi skal snarere hjælpe f.eks. den psykiatriske patient eller den demente med at komme rettidigt til diverse undersøgelser. Den der bare bliver væk må komme bagerst i køen hvis det bare er på grund af sløsethed.