Jeg har over 25 års erhvervserfaring. Jeg er fhv. medlem af Folketinget og i dag byrådsmedlem i Helsingør. En stemme på mig, er en afgørende stemme i EPP gruppen, som er den største og mest indflydelsesrige gruppe i Europa Parlamentet. Jeg vil være den afgørende grønne stemme. Danmark har brug for et stærkt Europa. Og vi har brug for et stærk Danmark i Europa. EU og Europa står overfor nogle store udfordringer, som vi kun kan løse i fællesskab. Vi skal sikre fred og stabilitet i Europa, løse de store klimaforandringer og det massive pres på vores ydre grænser. Jeg vil også arbejde for, at vores konkurrenceevne bliver stærkere i Europa, og at danske virksomheder står stærkt i Europa og verden. Jeg er et stort familie menneske og elsker naturen. Jeg har været gift med Peter i 30 år, og vi bor i Helsingør. Vi er en sejler familie, og har to voksne døtre. Jeg tager generationskontrakten meget seriøs ligesom vores frihed, demokrati og vestlige værdier.