Bedre skoler: Alt for mange børn og lærere trives ikke i skolen. Økonomien og kvaliteten på både almen- og specialområdet skal løftes, så ordblinde, højt begavede, autister, de stille og alle andre kan trives og lære. Flere dagplejere og pasning tæt på: Dagplejen kan noget helt særligt og skal være en reel mulighed ligesom pasning i nærområdet skal være det, så det bliver lidt nemmere at være en småbørnsfamilie. Svømmehal og andre faciliteter: Jeg har stiftet Klank Svømmehal, for vi mangler en svømmehal i Galten-Skovby. Der skal være gode muligheder for idræt i hele kommunen. Hjælp til de svage: Alle har ret til et godt liv. Vi skal være hurtigere med hjælpen, inden problemerne bliver uoverskuelige og pårørende knækker. Nem transport: Det skal være nemt at bruge offentlig transport, uanset hvor man bor, og om man skal i skole, på arbejde eller bare ikke længere kan køre selv. Mindre trafikstøj: Flere lever i konstant støj. Det skal kommune, region og stat gøre noget ved.