Gå til indhold
Del kandidaten
Birgitte Skovkær
Salgschef Licitation
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Til daglig er jeg salgschef hos Zystm A/S i Herning og har 37 års erfaring fra det private erhvervsliv. Derudover er jeg formand for Videbæk Idræts- og Fritidscenter, og jeg har gennem mine snart 39 år i Videbæk, haft en række formands- og medlemsposter i foreningslivet. Jeg stiller op, fordi jeg vil være med til at skabe et Videbæk med fremtid. Et sted hvor vi holder fast i vores stærke værdier og traditioner, men samtidig tør tænke nyt, udvikle og investere i de mulighder, der ligger foran os. Sammen kan vi styrke Videbæk som et sted, hvor familier har lyst til at bo, landbruget og erhvervslivet kan blomstre, og fællesskabet fortsat er fundamentet. Stem på en lokal, der kender din hverdag og brænder for byens fremtid. En stemme på mig - er Videbæks stemme i byrådet. Sammen skaber vi et Videbæk med fremtid.

Erhvervskarriere
2016-nu · Salgschef Licitation · ZYSTM A/S
1
Der er plads til flere solceller og vindmøller i kommunen
Birgitte Skovkær uddyber:
Der er masser af plads til flere solceller på industribygningers tagarealer eller f.eks. langs motorveje. Eller at kommunen får mulighed for at stille krav til nybyggeri, så det bliver klargjort til solceller. Udbygning af vindmøller skal ske på en måde så det er retfærdigt for alle dele af landet, og samtidigt sikrer lokale fordele.
2
Vi skal arbejde på at få endnu flere turister til kommunen.
Birgitte Skovkær uddyber:
Turisme er en ressource der kan styrke vores lokalsamfund og være drivkraft for lokal økonomi, erhvervsliv og jobskabelse.
3
En folkeskole skal lukkes, når den har færre end 60 elever
Birgitte Skovkær uddyber:
Vi vil gerne sikre skoler i så mange af vores byer som muligt. Men det kan blive for småt og for sårbart.
4
Der bør lukkes flere små plejehjem
5
Kommunen skal bruge flere penge på at tiltrække flere events og kulturelle projekter som film, cykelløb, Royal Run og lignende.
Birgitte Skovkær uddyber:
Fordi større events kan sætte kommunen på kortet. Nationalt og internationalt, hvilket kan tiltrække turisme, boligtilflyttere, investeringer og erhverv. Flere events kan skabe aktivitet for lokale virksomheder, give arbejdspladser og omsætning, og gøre kommunen mere attraktiv at bo i, og tiltrække unge og familier.
6
Kommunen skal fortsat tilbyde gratis parterapi til borgerne
Birgitte Skovkær uddyber:
Hvis denne forebyggende og støttende service, kan styrke familielivet og skabe trygge rammer for børnene, er det alle pengene værd.
7
Kommunen skal tilbyde gratis adgang til idræts- og kulturfaciliteter for unge under 25 år.
Birgitte Skovkær uddyber:
Vi støtter unges deltagelse i idræt og foreningsliv, men vi mener ikke, at generel gratis adgang til idrætsfaciliteter er den rigtige løsning. I stedet skal vi målrette støtten til dem, der har mest brug for det, og samarBejde med lokale foreninger og idrætsliv.
8
Kommunen skal droppe økonomisk støtte til eliteklubber og i stedet give pengene til breddeidrætten
Birgitte Skovkær uddyber:
Breddeidræt er fantastisk, fordi den samler mennesker, styrker fællesskabet og samtidig skaber fundamentet for fremtidens eliteudøvere.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Birgitte Skovkær uddyber:
Der skal ikke komme en højere kommuneskat, selvom det kunne øge serviceniveauet, men i stedet skal der prioriteres at forbedre servicen gennem en bedre udnyttelse af ressourcerne inden for de eksisterende rammer.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Birgitte Skovkær uddyber:
Vi skal sikre en effektiv kommune, hvor borgerne får kvalitet for pengene. Hvis vi kan drive kommunen bedre og billigere, skal det komme borgerne til gode, som f.eks. i form af lavere skat.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Birgitte Skovkær uddyber:
Selvom idealisme og lokalt engagement er vigtige drivkræfter, spiller økonomi en rolle. Bedre økonomiske vilkår vil sandsynligvis tiltrække flere og mere varierede profiler til byrådsarbejdet.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Birgitte Skovkær uddyber:
Der er ikke noget der skal ske på bekostning af. Skolerne skal støtte alle elever bedst muligt med inkluderende undervisning, hvor børn med særlige udfordringer får den nødvendige hjælp.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Birgitte Skovkær uddyber:
Klassernes størrelser skal ikke nødvendigvis ned. Nogle klasser vil fungere bedst med et større antal elever, men så med 2 lærere i stedet.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Birgitte Skovkær uddyber:
Varme hænder er afgørende for den ældre borgers trivsel, og ved at anvende velfærdsteknologi til ikke-personlige opgaver kan vi sikre flere varme hænder til de områder, hvor nærvær og omsorg er vigtigst.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Birgitte Skovkær uddyber:
Private aktører kan muligvis udfordre de offentlige tilbud og dermed presse på for bedre service og større valgfrihed for borgerne.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Birgitte Skovkær uddyber:
Robotstøvsugere kan være en god hjælp, men de må ikke erstatte den menneskelige indsats. Ældre borgere er ikke objekter hvor man kan automatisere alle opgaver, de skal tværtimod behandles med respekt, værdighed og omsorg.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Birgitte Skovkær uddyber:
Der skal være gode muligheder for genoptræning, fordi det kan hjælpe patienter tilbage til et aktivt liv, men samtidig er vigtigheden af forebyggelse at undgå, at folk bliver syge eller får skader i første omgang.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Birgitte Skovkær uddyber:
Det kræver nok større bymidter end vi har i vores kommune.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Birgitte Skovkær uddyber:
Jeg synes det er vigtig at bevare byernes åbenhed og plads, og derfor er jeg imod massiv byfortætning.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Birgitte Skovkær uddyber:
De afstandskrav der er i dag er tætte nok, og bør ikke gøres tættere.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Birgitte Skovkær uddyber:
Jeg anerkender behovet for at reducere CO₂-udledningen i byggeriet, men lægger samtidig vægt på økonomisk ansvarlighed, konkurrencekraft og balancerede løsninger. Derfor må økonomien ikke stikke af og være drevet af forhastede krav.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Birgitte Skovkær uddyber:
Intet kan lade sig gøre uden sund fornuft. Så skal der vækstes, skal der investeres samtidigt, så man kan følge med. Altså sikre, at f.eks. skoler og daginstitutioner bliver udbygget i takt med befolkningstilvæksten.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Birgitte Skovkær uddyber:
Det skal være muligt at bygge og udvikle erhverv og boliger, så længe det sker med omtanke for miljøet. Der skal være balance, hvor man sikrer vækst og jobskabelse, samtidig med at man beskytter naturen, men ikke at grønne områder skal forhindre udvikling i at ske.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Birgitte Skovkær uddyber:
Kommuner ikke har lov til at føre udenrigspolitiske sanktioner eller boykot, hvis det strider med udbudsregler, ligebehandlingsprincipper eller national lovgivning om kommunalfuldmagt.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Birgitte Skovkær uddyber:
Det er en kommunal opgave at skabe rammer og faciliteter for kultur.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Birgitte Skovkær uddyber:
Men en vigtig forudsætning er at de bliver integreret ordentligt. Det handler om at lære sproget, komme i arbejde og blive en del af samfundet.