Mit mål er at passe godt på uerstattelige værdier - landdistrikter, landskaber, horisont, kulturarv, naturarv, sjælefred - i tide. Lyder det banalt? Det er det desværre ikke. Pengefolk og østdanske projektmagere har de senere år grådigt har kastet sig over vores landdistrikter for at etablere solcelleanlæg og víndmølleanlæg. Ny lovgivning vil snart gøre det endnu værre. Vi har brug for et stærkt byråd, der siger fra over for regeringen og klimaindustrien. Jeg vil gerne stille mig i forreste linje, og jeg tager de tæsk, der følger med. Jeg siger JA TAK TIL KERNEKRAFT i stedet for sorte kinesiske glasplader i det åbne land. Jeg mener, at vi i Ringkøbing-Skjern i højere grad skal påvirke politikken på landsplan for derigennem at sikre levedygtige landdistrikter OG en stærk, stolt og samlet kommune i udvikling. Jeg vil arbejde for at genoprette borgernes tillid til byrådet. Vi skal have åbenhed, ordentligt og gennemsigtighed i alle politiske beslutninger.