Oprustning har aldrig været en Radikal mærkesag. Men med de seneste års udvikling i verden, må vi bide i det sure æble og acceptere at oprustning er nødvendig.

I Danmark har vi konstant øget produktiviteten gennem de sidste 100 år, og den ugentlige arbejdstid er nedsat af flere omgange. Når vi øger produktiviteten skal det selvfølgelig også komme lønmodtagerne til gode. Derfor skal vi ikke reducere antallet af fridage.

Selvfølgelig skal samfundets regler og rettigheder tilpasses virkeligheden. Men en stigende pensionsalder bør følges af bedre muligheder for omskoling og efteruddannelse senere i livet, og bedre muligheder for fleksibel tilbagetrækning, så man kan drosle ned i seniorårene, samtidig med at man beholder sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Danmark skal investere det der er nødvendigt for at Grønland er et godt samfund at leve i for den grønlandske befolkning.

De kendte kernekraftteknologier er markant dyrere end de kendte sol- og vindteknologier. De nye SMR-reaktorer er stadig på idé- og pilotstadiet, og er næppe egentlige alternativer til andre vedvarende energikilder i de næste 30-40 år. Der skal selvfølgelig åbnes op for forskning og udvikling i kernekraft i Danmark, men hvis de nye teknologier forventes at være bæredygtige skal der nok være private investorer, der vil støtte udviklingen.

Den bedste regering for Danmark er den regering, der med brede forlig kan gennemføre en fuld grøn omstilling af Danmark på 5 år og prioritere vores børn, deres trivsel og uddannelser radikalt højere end i dag.

Vi ønsker mere sikre og ordnede forhold for mennesker på flugt. Ingen skal lægge deres skæbne i hænderne på skruppelløse menneskesmuglere, der sætter liv på spil i overfyldte gummibåde over Middelhavet. Hvis EU eller en række EU-lande kan blive enige om en model for modtagecentre for asylansøgere i tredjelande, der respekterer de internationale konventioner, er vi åbne for dansk deltagelse. Dansk enegang er ikke løsningen.

Målet om CO2-neutralitet kunne godt nås før. Det er primært et spørgsmål om folkelig og politisk opbakning. Hvis et lidt mindre ambitiøst mål, kan sikre bredere opbakning, så er bedre end intet mål.

De algoritme- og feedbaserede sociale medier (Facebook, Instagram, Tiktok osv) er generelt ikke sunde for brugerne. Uanset alder. De "gammeldags" sociale medier som phpBB-fora og lignende, er meget mindre problematiske.

Vi har brug for mere vild natur i Danmark. Store rovdyr er en del af naturen og har positiv indflydelse på naturlige økosystemer. Der er ikke noget der tyder på at ulve er farlige for mennesker, og der masser af værktøjer med dokumenteret effekt (hegnstyper, vogterhunde osv), der kan forhindre ulveangreb på husdyr.

Dansk økonomi er dybt afhængig af udenlandsk arbejdskraft. Social dumping skal modvirkes af stærke fagforeninger og gode kontrolinstanser.

USA er ikke længere den allierede, vi troede. Europa er med længder den vigtigste samarbejdspartner for Danmark i den usikre tid, vi lever i. Det skal vi aktivt arbejde for at styrke, men det tjener hverken Danmarks eller Grønlands interesse at smække døren i hovedet på USA ved at opsige aftalen lige nu. Skulle Trump vælge at intervenere i Rigsfællesskabet, vil det klart bryde med aftalen og dermed forpligte os til at opsige baseaftalen.

Der har længe været brug for et markant løft af psykiatrien, så mennesker med psykiske lidelser får samme adgang til hjælp, behandling og genoptræning som ved fysiske sygdommen. Det skal ske ved et generelt løft af sundhedsvæsnet, ikke ved at svække behandlingen af fysiske sygdomme.

Løn er en vigtig faktor for unges valg af uddannelse og senere jobsøgning. Hvis vi gerne vil gøre uddannelse og job i sundhedsvæsnet attraktivt, så kommer vi ikke udenom også at hæve lønnen. Politisk skal vi afsætte ekstra lønmidler til det. Fordelingen skal foretages af arbejdsmarkedets parter.

Staten skal ikke generelt finansiere slankemedicin. Kun når det indgår i en lægeordineret medicinsk behandling af overvægt. Her kan de nuværende GLP-1 og kommende produkter være et godt supplement til den øvrige indsats mod overvægt, i form af forebyggelse, livsstilsindsatser og tidlig hjælp.

Jeg er stolt af, at vi har moderniseret og styrket kvinders ret til fri abort i Danmark på et tidspunkt, hvor andre lande svækker den. Abort er ikke en nem beslutning for nogen. Ingen kvinder udskyder en abort hvis de kan undgå det. Og selvom det næsten altid er at foretrække at få foretaget en abort så tidligt som muligt, er det et faktum, at det ikke altid er muligt at træffe beslutningen før uge 12. Derfor er det den rigtige politik, at vi har hævet ugegrænsen for fri abort til 18 uger.

I Radikale Venstre mener vi, at selvbestemmelse er afgørende. Alle skal kunne få kvalificeret rådgivning og mulighed for at vælge behandling og livsafslutning. Vi støtter fuldt ud de muligheder for livstestamente og fravalg af livsforlængende behandling, der findes i dag. Men aktiv dødshjælp er et svært spørgsmål, der rummer mange etiske dilemmaer.

Der skal betales det i skat, det kræver at drive det samfund vi gerne vil have. En sænkning af skatterne er for mig ikke et mål i sig selv. Men hvis der er plads til det, skal man selvfølgelig gøre det.

Større økonomisk ulighed er en polariserende faktor i samfundet. Hvis vi fortsat vil have en høj grad af sammenhængskraft og fælles kulturelle rammer, så er økonomisk lighed en meget vigtig faktor.

Meget tyder på at en momsnedsættelse vil være næsten umærkelig for forbrugerne, og kommer med store administrative byrder. En af fordelene ved det danske momssystem er at det er dejligt simpelt, og nemt at administrere, sammenlignet med mange af fores nabolande. En generel skattelettelse, f.eks. at hæve bundfradraget, vil komme flere til gode, og vil ikke øge kompleksiteten af skatte- og afgiftssystemet.

Det giver ikke mening at slå alle offentlige ansatte over en kam. Der hvor bureaukratiet kan reduceres, skal vi selvfølgelig gøre det. Men det betyder også at vi skal acceptere at der er opgaver der ikke skal løses. Og så er der andre områder hvor antallet skal øges. F.eks. er der behov for flere uddannede lærere til folkeskolen.

Med den nuværende verdensorden har et lille land som Danmark, næsten kun gavn af at være en del af en større enhed som EU.

Det er ikke en konkurrence. Danmark skal støtte med hvad vi kan. Som et af Europas rigeste lande, er det selvfølgelig ret meget.

Vi ved, at gratis skolemad vil have en afgørende betydning for børns udviklingsmuligheder både mentalt, fysisk og socialt. Alle børn vil få mere ud af timerne i klasselokalet og fællesskabet i skolen. Det vil mindske ulighed i sundhed og frigive tid og ressourcer i deenkelte børnefamilier. Det er vigtigt, at skolemad finansieres af staten, så det ikke ender som en besparelse på andre områder af skolen. Jeg er dog meget bekymret for, hvordan en skolemadsordning kommer til at se ud uden for de større byer. Mange daginstitutioner har sagt nej til madordninger, fordi tilbuddene fra leverandører ikke er gode nok. Gode madordninger kræver gode leverandører.

Klasseloftet skal helt klart sænkes. Men det skal det hele vejen op igennem folkeskolen. Og skolernes (dvs. kommunernes) økonomi bør være så lokalt styret, at der så er mulighed for at lave meget små klasser på årgange, hvor der fagligt vurderes at være behov for det. Vi skal desuden investere i skolerne, så det også kan lade sig gøre økonomisk. Radikale Venstre vil investere 7 mia. i folkeskolen, for at skabe rammerne der skal til for at så mange børn som muligt kan trives i folkeskolen.

I en verden med større geopolitiske spændinger og handelskrige er det vigtigt, at vi sikrer gode vilkår for danske virksomheder. Dette kan opnås på flere måder, lavere selskabsskat er en af dem.

Der er meget få mennesker der er på offentlige ydelser frivilligt (på nær måske folkepension). Fordelene ved at have et arbejde er mange flere end bare de kortsigtede økonomiske. De offentlige ydelser er i forvejen bagud på regulering, og med den inflation og prisudvikling vi har set de sidste par år, vil en fastfrysning fastholde mange mennesker i en uholdbar situation.

Radikale Venstre mener, at seniorer ligesom alle andre skal bidrage til fællesskabet, så længede har mulighed for det. Så der er råd til at give et endnu bedre Danmark videre til deres børn og børnebørn. Derfor er vi er imod at betale friske seniorer for at trække sig tidligt tilbage og vil hellere give dem mere fleksibilitet til at arbejde helt frem til pensionsalderen. Det kan være på deltid eller på andre måder tilpasset deres muligheder og kræfter. Samtidig støtter vi, at der er tilbagetrækningsordninger for dem, som er syge eller nedslidte, og ekstra gode vilkår for at arbejde, når man kommer over pensionsalderen.

Der er behov for mere vedvarende energi, og her er solceller en vigtig teknologi. Men en solcellepark er for mange en meget markant ændring af det landskab de bor i. Derfor skal vi kræve stor, folkelig opbakning til sådanne projekter, før de kan vedtages og gennemføres.

Folkelig opbakning til den grønne omstilling er altafgørende. Vi skal sikre bedre inddragelse af borgerne, og give bedre muligheder for medejerskab, billig, lokal strøm eller mulighed for en kontant bonus der kan bruges til at løfte velfærden eller kompensere lokalsamfundet.

Naturnationalparker er bydende nødvendige for at bevare og genskabe den meget begrænsede vilde natur vi har i Danmark. Nej, de er ikke helt naturlige, men måden de udlægges på vil skabe levesteder for mange af de arter der er på tilbagegang i Danmark. Ja, det kræver at landbrugsjord tages ud af drift. Dansk landbrug tager ikke skade af at reducere produktionen lidt. Og hvis man mener at vi er forpligtet til at levere den samme mængde fødevarer til verdensmarkedet, kan man omlægge noget af den resterende produktion til fødevarer i stedet for dyrefoder.

Menneskerettigheder gælder for alle mennesker. Vi kan ikke gå enegang og overskride de vedtagne konventioner, uden at vi risikerer andre gør det samme mod os. Hvis vi vil udvise mennesker, hvor en udvisning lige nu vil være i strid med konventionerne, så må vi arbejde på at få ændret konventionerne.

Reglerne for at komme til Danmark bør være transparente og gennemskuelige. Mange af de nuværende regler er bevidst designet til at være så snørklede og uigennemskuelige som muligt. Det er ikke retssikkerhed. Barren for at komme til Danmark for at bo, arbejde eller søge asyl må gerne være høj. Men reglerne skal være til at forstå. Hvis det tæller som at lempe udlændingepolitikken, så må det være sådan.

Selvom dansk statsborgerskab tildeles ved lov, bør reglerne for at opnå det stadig være underlagt almindelig, god forvaltningsskik. Der skal være transparens og retssikkerhed omkring processen, så det er tydeligt hvad man skal gøre for at opnå statsborgerskab. Reglerne må gerne være strenge og restriktive, men de skal være gennemskuelige. Desuden skal mennesker der er født og opvokset i Danmark, har passet skole, uddannelse og generelt ikke været på kant med loven have markant nemmere ved at opnå statsborgerskab, end det er tilfældet i dag. Det er mennesker der har vist at de ønsker at være en del af Danmark. Det skal belønnes.

Alle ældre skal haveen god og værdig plejemed den menneskelige omsorg, de har brug for.Vi er store fortalere for velfærdsteknologier, og vi skal bruge dem allede steder, hvor de styrker kvaliteten i plejen, men ikke som erstatning for menneskelige relationer. Radikale Venstre vil arbejde henimod, at vi begynder at skelne mere mellem ressourcestærke og ressourcesvage ældre, og vi er åbne for at drøfte, hvordan og i hvilket omfang ressourcestærke ældre selv kan betale for nogle ydelser. Ønsker man ekstra rengøring, bedre mad eller flere aktiviteter, skal det være muligt at vælge til. Men det forudsætter, at der er fastsat et ordentligt serviceniveau for alle.

Enlige folkepensionister er blandt de grupper, der har haft den største stigning i købekraften de senere år. Radikale Venstre mener, at man bør styrke formuemålretningen af ældrechecken, så ydelsen målrettes de pensionister, der har den laveste nettoformue. I dag indgår kun den likvide formue i formuekriteriet.

Lokale uddannelsesmuligheder er af afgørende betydning for landdistrikter og mindre byer. Dit postnummer skal ikke afgøre dine muligheder i livet. Samtidig handler det ikke kun om afstand, men om kvalitet og faglige miljøer. Vi vil styrke campusdannelser de steder, hvor det er nødvendigt for sikre stærke tilbud, mens man andre steder skal sikre de lokale muligheder. Derfor er vi imod at lukke HF og 10. klasse og imod det nye adgangskrav på 6 til gymnasiet, som SVM og SF vil indføre, og som gør mindre gymnasier lukningstruede og udelukker hver femte dreng fra det almene gymnasie.

Danmark er et videnssamfund. Vi er dybt afhængige af at vores unge (og lidt ældre, for den sags skyld) har adgang til gode uddannelser. De seneste 10 år er uddannelsesniveauet faldet i Danmark. Den udvikling skal vi have vendt. Vi vil styrke hele uddannelsessystemet, og give alle unge mulighed for at få den uddannelse de drømmer om.

Der er flest kulturinstitutioner i hovedstaden, så det er helt naturligt at der bruges flest penge der. Men jeg kunne godt tænke mig at der blev skruet op for kulturinvesteringer i hele landet, med et særligt fokus på provinsbyer og landkommuner. Kunst og kultur skaber meningsfulde fællesskaber, uanset om man udøver eller bare nyder det som bruger. Kultur skal tænkes ind i alle dele af samfundet.

Vi har allerede en form for allemandsret til strand og strandenge. Det er ret uproblematisk. Den vil Radikale Venstre udvide til alle større naturområder. Selvfølgelig under almindelige hensyn til privatlivets fred, ligesom man har det i vores nabolande.