Jeg vil kæmpe en folkeskole og et uddannelsessystem, der rummer alle børn og unge – ikke bare på papiret, men med de ressourcer, der skal til. Jeg vil kæmpe for at omlægge landbruget, så vi producerer mad, ikke foder, og beskytter vores natur og drikkevand. Jeg vil give unge plads til at tosse lidt rundt og finde deres vej, uden at det koster dem fremtiden. Og jeg vil kæmpe for at gøre livet i landdistrikterne attraktivt, med bedre transport, hjemmearbejdsmuligheder og lokale jobs.