Jeg elsker København og dets historie, og jeg ønsker at bevare Københavns sjæl. Der er blevet bygget for dårligt, og uden tanke for arkitektur og byrum man kan trives i. Mine tre politiske mål er: - God arkitektur giver livsglæde. Vi skal have smukkere bygninger, gode byrum, og flere grønne områder. Byggeriet skal være bæredygtigt. - Byen er først og fremmest til for borgerne. Deres hverdag, hjemme og på arbejdet, skal ikke bare fungere - de skal trives i den. Færre hoteller. Færre store butikker. Flere boliger. Store events er velkomne, men borgerne skal i første række. - København skal have større selvbestemmelse. Byens udvikling skal ikke styres fra Folketinget. Københavns politikere skal ikke dikteres fra Christiansborg, men vælges demokratisk af partiernes medlemmer. Jeg har bidraget med: - siddet i baggrundsgruppe for Teknik og Miljø udvalget siden 2022. - politisk udpeget i Lokaludvalget for Kongens Enghave siden 2024. - baggrundsgruppe i lokaludvalget om Bådehavnsgade.