Jeg har set den positive udvikling fra stærkt forgældet til en kommune i rivende udvikling de sidste mange år til glæde for os borgere. Jeg vil rigtig gerne gøre mit til, at den positive udvikling i Nyborg Kommune fortsætter, bl.a. gennem: 1: Økonomi - råd til fremtidens velfærd Med fortsat øgede udgifter på det bl.a. sociale område, er det vigtigt, at der fortsat også arbejdes aktivt for at sikre forøgede indtægter til kommunen - eksempelvis nye nye borgere og virksomheder. 2: Samarbejde. For mig handler politik ikke om blokke, men derimod om resultater. Dvs. et bredt samarbejde med udvikling og velfærd først, med baggrund i bevarelse af en stærk økonomi. 3: Sikkerhed, trafik / teknik og miljø Som efterforsker og chef i bl.a. Havarikommissionen, har jeg arbejdet med komplekse problemstillinger og problemløsninger inden for primært sikkerhed, trafik / teknik og miljø. Jeg tror på dialog og handling - og håber på din opbakning til at gøre en forskel for Nyborg Kommune.