Gå til indhold
Del kandidaten
Bo Leander Gylling
Lektor
Danmarksdemokraterne

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg ønsker at skabe et Danmark med mest mulig frihed og selvbestemmelse til den enkelte, uanset hvor man bor. For Danmark skal hænge sammen! Som kandidat for Danmarksdemokraterne, arbejder jeg ud fra nedenstående punkter. • Mere frie valg til den enkelte borger. • Bedre beskyttelse af den enkelte borgers rettigheder. • At sammenhængskraften mellem land og by styrkes. • Have tryghed og nærværende kontakt med egen læge. • At tilgængeligheden for handicappede skal være bedre. • Sikre hjælpen til samfundets svageste. • Mere sikkerhed og tryghed for borgerne i trafikken. • Have bedre mulighed for offentlig transport, også uden for byskiltene. • At parkering ved offentlige institutioner skal være gratis. Vi skal sikre at medborgere der ender i en ulykkelig situation, at der tages hånd om dem og de hjælpes videre i livet, hvor kommuner og region skal spille mere sammen. Generelt skal mere kernevelfærd prioriteres, frem for regionale prestigeprojekter.

Erhvervskarriere
2012-nu · Lektor · Maskiningeniørerne · VIA University College, Horsens
2009-2012 · Adjunkt · Maskiningeniørerne · VIA University College, Horsens
2007-2009 · Produktchef · R&D · Grundfos A/S
2004-2007 · Tekn. direktør · Arnold AG - Switzerland
2000-2004 · Projektleder · R&D · Grundfos A/S
1999-2000 · Produktingeniør · R&D · Grundfos A/S
1
Det er rigtigt prioriteret, at regionen har fjernet akutlægebiler i nogle byer i Midtjylland (Grenaa, Ringkøbing og Lemvig) for at spare 24 millioner kroner årligt.
Bo Leander Gylling uddyber:
Kernevelfærd er noget ALLE har krav på, uanset hvor de bor. Fællesskabet er vel netop til at udligne forskellene, ift. at alle hjælper hinanden.
2
Regionen skal gøre det gratis at parkere ved hospitalerne (ifølge regionsrådsformanden koster det ca. 65 millioner kroner årligt).
Bo Leander Gylling uddyber:
Overhovedet ingen tvivl om det! Det "koster" ikke noget, men forhindre regionen i at spekulere i ekstraskatter på borgernes mobilitet. P-afgifter er en regulær pengemaskine, hvilket skal stoppes.
3
Regionen skal have en akuttelefon-ordning som den, der er i Region Hovedstaden.
Bo Leander Gylling uddyber:
Den eksisterende går vist ikke for godt.. vi skal se tiden an og se på erfaringerne fra hovedstaden.
4
Regionshospitalet Horsens skal have sin egen Børneafdeling.
5
Regionen gør nok for at sikre lægedækning, også i yderområderne.
Bo Leander Gylling uddyber:
Når man f.eks. fjerne akutlægebiler fra yderområder, så er det bevis på at yderområderne skal betale, når tingene bliver stramt. Sådan har det altid været prioriteret og det må stoppe. Vi betaler trods alt den samme skat!.
6
Regionen skal arbejde for bedre dækning af den kollektive trafik mellem by og land.
Bo Leander Gylling uddyber:
God mobilitet er nøglen til al vækst i ethvert lokalområde. Hvis vi skal have landet til at hænge sammen, skal vi - modsat tidligere - til at prioritere de tyndere befolkede områder, så disse kan indgå i den samlede vækst og blive en attraktiv ressource for hele regionen.
7
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Bo Leander Gylling uddyber:
NEJ. så må helikopter anvendes mere, eller der må laves flere udrykningsstationer lokalt. Selv i byerne, kan tiden være et afgørende problem.
8
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Bo Leander Gylling uddyber:
Er det nu ikke længere nok med p-afgifterne.. ? (Ironi ..) Vi betaler skat, som fastsættes ud fra de nødvendige samfundsmæssige udgifter. Alt andet er for at udvande/skjule et forbrug af offentlige midler og besværliggøre en ordentlig fordeling af disse midler.
9
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Bo Leander Gylling uddyber:
IT-generationerne bliver større og dermed er flere trygge ved konsultation på skærmen. En udvidelse vil frigive mere fysisk tid til dem der stadig har behov for fysisk konsultation.
10
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Bo Leander Gylling uddyber:
Det kan sagtens gøres uden tab af specialiseringer! Dårlig undskyldning!
11
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Bo Leander Gylling uddyber:
Indlysende, synes jeg!
12
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Bo Leander Gylling uddyber:
Igen igen, nedprioriter de få.. de råber ikke så højt! Sådan et samfund ønsker jeg ikke. Vi skal i stedet finde bedre alternativer/løsninger for at ALLE kan være med i samfundet og få del i den fremtidige vækst og velfærd. Er bus for dyrt et sted, så finder vi en anden løsning. Vi dropper dem ikke bare.
13
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Bo Leander Gylling uddyber:
Der er lige givet et milliard-beløb hertil. Lad os se hvordan det går med det først.
14
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Bo Leander Gylling uddyber:
Kommuner kan, historisk set, ikke blive enige om de forhold, som nødvendigvis krydser kommunegrænserne. Det har de altid været for enøjet til. Staten er for mange ting alt for stor, til at kunne holde overblikket. Regioner er en god middelvej.
15
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
16
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
17
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Bo Leander Gylling uddyber:
Vi skal starte med at få ryddet op i fejldiagnoser og simple mistrivsels-tilfælde, som tager en meget stor del af ressourcerne i dag og beskæftiger 70% af vores psykologer. Det går ud over de børn og familier som virkelig har brug for hjælpen.
18
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Bo Leander Gylling uddyber:
Det skal være kompetence-styret som hovedregel.
19
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
20
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Bo Leander Gylling uddyber:
Regionen er garant for lighed i sundhedssystemet. Det private har tydeligvis svært ved at opfylde behovet i yderområderne.
21
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
22
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
23
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Bo Leander Gylling uddyber:
Det er (i øjeblikket) ikke et ansvarsområde for regionsarbejdet, så det skal regionen ikke blande sig i, men lade dem som har ansvaret gøre deres arbejde.
24
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Bo Leander Gylling uddyber:
Ja. Og samtidig skal der være en grænse for hvor stor borgernes ventetid må være, når man har fået en fast tid.