Gå til indhold
Del kandidaten
Brian Perri
Chefkonsulent
Moderaterne

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi jeg tror på en klogere stat, ikke en større eller mindre stat, men en stat der virker. Systemerne skal hjælpe mennesker videre, ikke sætte dem i kasser. Det gælder den sygemeldte, der møder jobcentret. Den ældre, der skal kunne regne med sammenhæng og værdighed i plejen. Og den unge, der skal have en reel chance for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi skal investere tidligere, forebygge mere og give fagligheden friere rammer. Mindre bureaukrati og mere menneske. Samtidig lever vi i en verden, der er mere usikker end længe. Danmark skal være en stabil og ansvarlig aktør i EU og NATO. Vi skal styrke vores robusthed, vores cybersikkerhed og vores internationale samarbejde. Uden tryghed og stabilitet kan vi heller ikke beskytte vores velfærd. For mig hænger det hele sammen: Et stærkt Danmark starter med stærke systemer derhjemme, og et ansvarligt engagement ude i verden. Jeg stiller op for at gøre politik mere løsningsorienteret, mere sammenhængende

Mine vigtigste temaer
Sundhed
Økonomi og skattepolitik
Udenrigs- og forsvarspolitik
Børnepasning og folkeskoler
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Klima, miljø og energi
Udlændinge
Ældre
Uddannelse
Kultur og fritid
Politisk karriere
Kommunalt udpeget medlem af Integrationsrådet i Holbæk Kommune
Tillidsposter
2020-2021 · Medlem af Repræsentantskabet i HK
2018-2021 · Tillidsrepræsentant · HK-Frederikssund Kommune
Erhvervskarriere
2021-nu · Chefkonsulent · Kombit A/S
1
Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.
Brian Perri uddyber:
Vi kommer ikke udenom det. I 2026 står det klart at vi skal styrke både Danmarks og Europas evne til at forsvare os selv.
2
Store bededag bør genindføres som helligdag.
Brian Perri uddyber:
Jeg mener ikke, at Store Bededag skal genindføres som helligdag. Vi står i en tid, hvor der er brug for at prioritere ansvarlig økonomi, styrket forsvar og en robust velfærd. Afskaffelsen var en del af en samlet prioritering, hvor vi valgte at sikre finansiering til vigtige samfundsopgaver.
3
Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.
Brian Perri uddyber:
Det er vigtigt at en stigning i pensionsalderen ikke står alene. Der skal arbejdes for at skabe flere dynamiske og rimelige muligheder for at stoppe med at arbejde, til dem der ikke kan holde til det.
4
Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.
Brian Perri uddyber:
En massiv investering i Grønland er en rigtig god idé, ligesom det også er med Færøerne. Motivet bag investeringerne må dog ikke skyldes at vi skal overbevise dem om at blive i Rigsfællesskabet.
5
Danmark bør investere i atomkraft.
6
Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.
7
Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.
Brian Perri uddyber:
Det er vigtigt at vi beholder vores faste og meningsfulde flygtningepolitik. I Moderaterne kæmper vi for at få modtagecentre udenfor Europa.
8
Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.
Brian Perri uddyber:
Jeg mener, at 2045 målet er ambitiøst med det, vi ved i dag. Men vi skal også være ærlige om, at udviklingen går stærkt. Teknologi, investeringer og nye løsninger rykker hurtigere, end vi for få år siden troede muligt. Derfor skal vi løbende være villige til at hæve ambitionerne, hvis det viser sig realistisk. Klimapolitik skal både være ansvarlig og dynamisk. Vi må ikke låse os fast i et mål, hvis vi kan nå længere hurtigere.
9
Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.
Brian Perri uddyber:
Det er indiskutabelt med den evidens der er på området, at sociale medier hæmmer trivslen hos de unge. Moderaterne har heldigvis allerede taget et stort ansvar, og begrænset brugen af skærme for målgruppen.
10
Vi skal have færre ulve i Danmark.
11
Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.
Brian Perri uddyber:
Jeg mener at vi allerede i dag har en rimelig balance i at kunne tiltrække god udenlandsk arbejdskraft. En arbejdskraft og arbejdsstyrke som bidrager meget positivt til Danmarks økonomi. Flere og flere lande byder sig til, og derfor skal vi også være klar til at se på, om vi kan gøre processen bedre for dem der ønsker at komme hertil og bidrage.
12
Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.
Brian Perri uddyber:
Jeg mener ikke, at vi skal opsige aftalen med USA om baser på dansk jord. I en usikker verden skal vi træffe beslutninger på baggrund af fakta, ikke følelser. USA er en helt central del af NATO, og vores sikkerhed er tæt forbundet med det transatlantiske samarbejde. Det betyder ikke, at vi ikke samtidig skal styrke Danmarks og Europas egen forsvars- og sikkerhedskapacitet. Tværtimod. Vi skal kunne mere selv, men ikke alene. Sikkerhed skabes bedst i stærke alliancer.
13
Sundhed
Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.
Brian Perri uddyber:
Psykiatriområdet er i gang med en forbedring, og stadig flere midler prioriteres til dertil. Men vi er langt fra i mål.
14
Sundhed
Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.
15
Sundhed
Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.
Brian Perri uddyber:
Jeg mener, at staten skal finansiere slankemedicin til borgere med overvægt. Det er vigtigt, at det altid sker på baggrund af en lægefaglig vurdering. Medicinen skal gives til dem, der reelt har et behandlingsbehov, og hvor den indgår som en del af en samlet sundhedsindsats. Overvægt kan have alvorlige konsekvenser for både fysisk og psykisk helbred. Et varigt vægttab kan give større livsglæde, bedre livskvalitet og forebygge følgesygdomme. Derfor handler det ikke om hurtige løsninger, men om at give mennesker den rette hjælp på et fagligt og ansvarligt grundlag.
16
Sundhed
Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.
17
Sundhed
Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.
18
Økonomi og skattepolitik
Skatterne bør sættes ned.
Brian Perri uddyber:
Skatterne bør sættes ned for alle danskere.
19
Økonomi og skattepolitik
Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.
20
Økonomi og skattepolitik
Momsen på fødevarer skal sættes ned.
21
Økonomi og skattepolitik
Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.
22
Udenrigs- og forsvarspolitik
Vi skal engagere os endnu mere i EU.
23
Udenrigs- og forsvarspolitik
Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.
24
Børnepasning og folkeskoler
Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.
25
Børnepasning og folkeskoler
Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.
26
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.
27
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.
28
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.
29
Klima, miljø og energi
Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.
Brian Perri uddyber:
Jeg mener, at vi skal være mere tilbageholdende med at opsætte solceller på åbent land. Vores natur er en knap ressource, og solceller bør som udgangspunkt placeres på tage, facader, parkeringspladser og allerede bebyggede arealer. Heldigvis går udviklingen stærkt. Solceller er i dag både lettere og mere effektive end for bare få år siden, hvilket betyder, at langt flere bygninger nu er egnede. Derfor bør vi prioritere intelligente løsninger, hvor vi producerer grøn strøm uden unødigt at beslaglægge åbne landskaber
30
Klima, miljø og energi
Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.
Brian Perri uddyber:
Jeg er ikke enig i, at det skal være lettere at se bort fra naboers protester ved opsætning af vindmøller. Høringer og inddragelse er en grundsten i det danske demokrati. Man skal altid høres, når man er direkte berørt. Det betyder ikke, at enhver protest automatisk skal stoppe et projekt. Men det betyder, at beslutninger skal træffes på et oplyst grundlag, hvor lokale bekymringer bliver taget alvorligt. Den grønne omstilling lykkes bedst, når vi har befolkningen med, ikke når vi kører hen over dem.
31
Klima, miljø og energi
Vi skal have flere naturnationalparker.
32
Udlændinge
Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.
Brian Perri uddyber:
Jeg mener, at vi skal udvise kriminelle udlændinge inden for rammerne af de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Retsstaten bygger på, at vi overholder de aftaler vi indgår, også når det er svært. Det betyder ikke, at konventionerne ikke kan diskuteres eller udfordres. Hvis de ikke følger med tiden, må vi arbejde for at ændre dem gennem de rette internationale kanaler. Men vi skal ikke bryde dem. Danmark skal være et land, der står ved sin underskrift.
33
Udlændinge
Den stramme udlændingepolitik skal lempes.
34
Udlændinge
Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.
35
Ældre
Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.
Brian Perri uddyber:
Jeg er overvejende uenig i, at ældre “må acceptere” robotter og pårørende som en erstatning for pleje. Ældre mennesker har ret til selv at være med til at bestemme, hvad der giver mening og værdighed i deres hverdag. Det skal vi som samfund ikke diktere hen over hovedet på dem. Når det er sagt, skal vi selvfølgelig tilbyde moderne velfærdsteknologi som et supplement, hvor det giver tryghed og frihed og hvor den enkelte ønsker det. Teknologi skal være et tilbud, ikke en tvang. Værdighed og selvbestemmelse skal altid være udgangspunktet
36
Ældre
Ældrechecken bør forhøjes.
Brian Perri uddyber:
Både ældrechecken og selve pensionen er hævet i de seneste år, og følger nu den normale regulering.
37
Uddannelse
Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.
Brian Perri uddyber:
Jeg er helt enig i, at unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl. Det styrker både lokalsamfundene og øger sandsynligheden for, at flere gennemfører deres uddannelse. Nærhed skaber tryghed, fællesskab og tilknytning. Hvis det ikke er muligt at have et lokalt tilbud, skal vi sikre ordentlig infrastruktur og gode transportmuligheder, så afstand ikke bliver en barriere for uddannelse. Unge skal ikke fravælge deres fremtid på grund af geografi.
38
Uddannelse
Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.
Brian Perri uddyber:
Det skal være muligt at tage den uddannelse der giver mening for den enkelte.
39
Kultur og fritid
Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.
40
Kultur og fritid
Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.