Jeg er lige blevet kræftfri, og stiller op til regionsrådet for at sikre at patienters stemme bliver hørt og et stærkt fokus på kampen imod kræft. Jeg var selv heldig at komme med i et forskningsprojekt, som betød at jeg blev behandlet med partikelstråler i Skejby. partikelstråler er det stærkeste og mest skånsomme våben imod kræft, men vi har kun et Center for Partikelstråling i Danmark, og det er i Århus/Skejby. Jeg vil derfor arbejde for at vi får en partikelkanon på Sjælland, Jeg vil arbejde for at screening af brystkræft følger EUs anbefalinger, så vi screener flere. Idag bliver 1600 mennesker hvert år kræftramte af at gå på arbejde, -vi skal tage et endeligt opgør med kræftfremkaldende stoffer og sikre værnemidler, uddannelse og kontrol på arbejdspladserne. Endelig skal vi igang med et ordentligt tilbud til kræftramte og overlevere med senfølger i Region Østdanmark. Som tidligere lærer og skoleleder har børns sundhed og trivsel et særligt sted i mit hjerte og politiske fokus.