Gå til indhold
Del kandidaten
Camilla Hove Lund
Leder af Hjemme- og Sygeplejen i Ringsted Kommune
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Man skal stemme på mig, fordi jeg ved hvad jeg taler om. Jeg er sygeplejerske og leder med 20 års erfaring. Jeg har arbejdet i og omkring sundhedsvæsenet hele mit arbejdsliv, både som sygeplejerske, leder og som medlem af Regionsrådet. Mit mål er klart: Patienten skal i første række. Ventetiderne skal ned, og patientrettighederne skal styrkes. Vi skal fjerne dobbeltarbejde og frigive tid til kerneopgaven, så medarbejdere kan bruge deres tid på patienterne. Psykiatrien skal have et markant løft, så der ikke er så lange ventetider på udredning og behandling. Vilkårene for sundhedsvæsenet er anderledes i Kalundborg, end de er i København. Derfor er det vigtigt med lokalt tilpassede løsninger. Det er den eneste måde at gøre en stor region til en gevinst – både for borgere i Næstved og på Nørrebro.

Politisk karriere
2021-nu · 1.viceborgmester · Holbæk Kommune
2018-nu · Kommunalbestyrelsesmedlem · Holbæk Kommune
2018-nu · Medlem af Udvalget for Børn- og Skole · Holbæk Kommune
2014-nu · Regionsrådsmedlem · Region Sjælland
2018-nu · Medlem af Udvalget for Social og psykiatri · Region Sjælland
2018-nu · Medlem af Udvalget for Sundhed for alle · Region Sjælland
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Camilla Hove Lund uddyber:
Man skal have tillid til at hjælpen kommer, når man står i en akut situation - lige meget hvor i Region Østdanmark man bor.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Camilla Hove Lund uddyber:
Sundhedssystemet er allerede drevet af borgernes egne penge. Egenbetaling vil kræve en nytænkning af hele den måde vores sundhedssystem er drevet på og en langt større udnyttelse af private praksisser og hospitaler.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Camilla Hove Lund uddyber:
Vi er langt bagud på digitalisering af vores behandlingstilbud. I Region Sjælland har vi indført e-hospitalet og indlæggelse i eget hjem, som vi har set stor tilfredshed med. Vi skal udvide dette og agere langt hurtigere.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Camilla Hove Lund uddyber:
Det vigtigste er nem adgang til sygehuse og sundhedshuse lokalt. Samtidigt skal vi sikre, at den faglige ekspertise er til stede ved højt specialiseret behandling på vores akutsygehuse.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Camilla Hove Lund uddyber:
Ideelt set, ville der være mandskab til samme beredskab for alle - vi står dog i en situation med personalemangel - og der er lige nu for stor en skævvridning, når man skal have hjælp i yderområderne. Det skal ændres.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Camilla Hove Lund uddyber:
Vi ser for mange lokale linjer og lokalbaner, der lukker. Det gør livet uden for byerne umuligt uden bil(er) - sådan skal det selvfølgelig ikke være.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Camilla Hove Lund uddyber:
Jeg ønsker kortere ventetider til udredning og behandling. Dette behøver ikke være på bekostning af andre områder. Vi kan godt få en bedre psykiatri uden at forværre eksempelvis kræftbehandlingen - der er meget andet at gøre.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Camilla Hove Lund uddyber:
Kommunerne er for små til at drive sundhedsvæsenet og mangler de faglige kompetencer - og staten er for langt fra borgerne. Det er vigtigt, at vi har et politisk organ med lokal og regional forståelse for borgerne og for behovene i sundhedssystemet.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Camilla Hove Lund uddyber:
Det vigtigste er at få nedbragt ventetiderne og gode aftaler om brugen af private hospitaler - erfaringen viser, at det ikke nødvendigvis er dyrere.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Camilla Hove Lund uddyber:
Vi skal altid arbejde for at hjælpe så mange som muligt - sundhedspolitik handler samtidig også om prioriteringer - og der arbejder vi altid for at finde den bedst mulige løsning i komplekse situationer. Vi ønsker blandt andet større fokus på personlig medicin.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Camilla Hove Lund uddyber:
Jeg ønsker kortere ventetider til udredning og behandling - og mener at samarbejde skal styrke børne- og ungdomspsykiatrien. Vi skal skabe et langt bedre samarbejde mellem psykiatrien, skoler og daginstitutioner. Det giver mere tryghed for familierne, bedre muligheder for børn og unge - og et stærkere arbejdsmiljø for de medarbejdere, der hver dag løfter opgaven.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Camilla Hove Lund uddyber:
Jeg vil ikke udflytte nogen fra deres arbejdsplads - men skal vi sikre lægedækning og især speciallæge adgang i hele regionen, skal vi være åbne for at gøre brug af alle de incitamenter vi har til rådighed.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Camilla Hove Lund uddyber:
Medarbejderne i sundhedsvæsenet skal ikke spilde tid bag skrivebordet på papirnusseri. De skal bruge deres tid tæt ved patienterne og vi skal stole på deres faglighed. Det er til gavn for både patienter og arbejdsmiljø, hvilket også hjælper på fastholdelsen af personale.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Camilla Hove Lund uddyber:
Det er vigtigt, at det er en god lægedækning i hele regionen - men i stedet for at bruge flere af borgernes penge - skal vi være bedre til at bruge de private praksisser, der allerede er offentligt understøttet.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Camilla Hove Lund uddyber:
Behandling af kræft og andre livstruende sygdomme, kan aldrig fylde for meget. Samtidigt er det nødvendigt at en række sygdomme, som for eksempel KOL, får samme adgang til pakkeforløb - hvilket også kommer til at ske, ved den nye sundhedsreform.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Camilla Hove Lund uddyber:
Mange danskere oplever, at der er for langt til lægen og der er for lang ventetid. Der skal altid sikres økonomisk balance, men det er af højeste prioritet at sikre god lægedækning i hele regionen - uanset om man bor på Nørrebro eller i Næstved.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Camilla Hove Lund uddyber:
I Danske Regioner arbejder jeg i klima- og miljøudvalget for, at vi nedbringer vores CO2-udledning, der hvor det ikke sker på bekostning af behandlingskvaliteten. Der kan alternative energikilder være ét værktøj - men vi arbejder også med mange andre tiltag, som eksempelvis optimering af medikamenter og behandlingsprocesser som har stor indvirkning på vores udledning.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Camilla Hove Lund uddyber:
Respekt for hinandens tid skal være gensidigt. For mig er det ligeså vigtigt, at sundhedsvæsenet respekterer borgerens tid - som at borgere ikke optager en ellers eftertragtet tid.