For: Højhuse er spektakulære og giver mulighed for at bygge med moderne, spændende arkitektur. Det betyder meget for byernes udtryk, at der også er højere bebyggelse, og jo tættere vi bor, jo flere er der plads til.

Imod: Favrskov kommune er ikke Aarhus eller København. De mindre byers sjæl vil forsvinde, og de høje tårne kan ses fra store dele af byen og bliver derfor meget dominerende og tager udsigten. Man kan godt bo tæt uden at bo i et højhus.

For: Kommunen er andet end Hadsten og Hammel, og hvis vi ønsker en kommune i ballance, er det nødvendigt at de mindre byer også får del i udviklingen. Hvis ikke, vil landsbyerne dø og kommunen vil opleve stor fraflytning.

Imod: Folk flytter i stigende grad væk fra landsbyerne, og det er en udvikling, vi ikke kan stoppe. Derfor giver det ikke mening at kaste penge efter de små samfund. I stedet skal vi satse på, at vi kan udvikle de større byer og gøre dem attraktive, så folk bliver i kommunen frem for at flytte mod Aarhus og Randers.

For: Hvis der udbydes flere attraktive parcelhusgrunde er der meget stor mulighed for at tiltrække folk fra omegnskommunerne og ikke mindst Aarhus, hvor den slags i høj grad er en mangelvare. Og jo flere skatteborgere, jo bedre service kan kommunen tilbyde.

Imod: Favrskov har længe været parcelhuskøernes mekka – kommunen har landets 13. højeste andel af parcelhuse, så vi behøver ikke flere. I stedet bør vi satse mere på boliger til enlige, singler og ældre, som ønsker nærhed, let adgang til service og tryghed. Der handler om at få diversitet i boligsammensætningen.

For: Gratis mad i skolen kan sikre, at alle elever er mætte og dermed bedre kan tage imod læring. Det øger også børnenes trivsel og sundhed.

Imod: Det er forældrenes ansvar at give deres børn mad med i skole, og det er ikke en kommunal kerneopgave at serveres gratis mad. Pengene kan anvendes bedre på andre opgaver.

For: Togdrift og stationer er et statsligt ansvar. Det er problematisk, at kommunen bruger egne penge på noget der ikke er kernekompetence. Lokale aktører peger desuden på betydningen af mobilitet for unge, bosætning og social sammenhængskraft i mindre byer

Imod: Togdrift og stationer er et statsligt ansvar. Det er problematisk, at kommunen bruger egne penge på noget, der ikke er kommunens kernekompetence. Desuden risikerer en genåbning at føre til passagernedgang på andre stationer , fordi rejsetiden stiger for gennemkørende passagerer

For: Bedre faciliteter giver børn og unge bedre læring, trivsel og fritidstilbud. Kan styrke kommunen som attraktiv for familier. Ikke mindst fordi omegnskommunerne har udfordringer på dette punkt.

Imod: Højere skatter kan belaste borgernes økonomi, og ressourcerne kunne prioriteres til andre vigtige områder.

For: Et højere serviceniveau kan give bedre velfærd, mere hjælp til ældre, børn og udsatte borgere. En lille skattestigning kan betyde stor forskel for livskvaliteten i kommunen.

Imod: Højere skat kan gøre det mindre attraktivt at bo i kommunen. Borgere og virksomheder kan vælge at flytte, hvilket kan svække økonomien på længere sigt.

For: Lavere skat giver borgerne flere penge mellem hænderne og kan styrke kommunens konkurrenceevne. Det kan tiltrække både nye borgere og virksomheder.

Imod: Nedskæringer kan ramme velfærden, især på områder som skoler, ældrepleje og social indsats. Lavere skat kan derfor koste i livskvalitet og tryghed.

For: Højere vederlag kan tiltrække flere kandidater og sikre, at dygtige kandidater ikke fravælger at gøre en indsats i byrådet.

Imod: Politisk engagement bør drives af lyst til at tjene fællesskabet, ikke økonomisk gevinst. Højere vederlag kan skabe afstand til borgerne og give indtryk af, at man kun gør det for pengene.

For: Mere støtte til de mest udfordrede børn kan give dem en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det kan på sigt mindske social ulighed.

Imod: Hvis ressourcerne flyttes, risikerer de øvrige elever at få dårligere undervisning. Det kan svække læringsmiljøet og føre til lavere fagligt niveau for mange.

For: Flere ansatte kan give bedre trivsel, mere tid til det enkelte barn og styrke relationen mellem børn og voksne. Det kan også forebygge stress blandt personalet.

Imod: Flere ansatte giver højere udgifter, som kan betyde højere skat eller nedskæringer andre steder i kommunen. Kvalitet kan også styrkes gennem bedre organisering, ikke kun flere hænder.

For: Mindre klasser giver lærerne mere tid til den enkelte elev, bedre mulighed for inklusion og højere fagligt udbytte. Det kan også skabe et tryggere læringsmiljø.

Imod: At reducere klassestørrelser er dyrt og kræver flere lærere og lokaler. Det kan betyde store nedskæringer på andre velfærdsområder, uden garanti for bedre resultater.

For: Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af teknologi. Flere faste hænder kan give de ældre mere nærvær, tryghed og kontinuitet i hverdagen.

Imod: Velfærdsteknologi kan frigive tid til omsorgsopgaver, øge effektiviteten og hjælpe de ældre til mere selvstændighed. Det kan også være en løsning på mangel på personale.

For: Private leverandører kan skabe konkurrence, som er med til at øge både kvalitet og effektivitet. Borgerne får flere valgmuligheder og kan vælge den pleje, der passer bedst.

Imod: Konkurrence kan føre til ulighed, ved at nogle får bedre service end andre. Ønsket om at skabe profit kan gå ud over kontinuitet, kvalitet i plejen og gode arbejdsvilkår for medarbejderne.

For: Ældre borgere har ret til selvbestemmelse og menneskelig kontakt i deres hjem. En hjemmehjælpers indsats giver både praktisk hjælp og socialt samvær, som en robot ikke kan erstatte.

Imod: Robotstøvsugere kan frigøre tid, så hjemmehjælperen kan fokusere på omsorg og personlige behov. Det kan give mere kvalitet i plejen uden at fjerne valgfrihed, hvis det bruges klogt.

For: Mere genoptræning kan hjælpe borgerne hurtigere tilbage til hverdagen, mindske behovet for langvarig hjælp og dermed styrke livskvaliteten.

Imod: Hvis pengene flyttes fra forebyggelse, kan det føre til flere sygdomstilfælde og højere udgifter på sigt. Forebyggelse kan spare både borgere og kommunen for store problemer.

For: Mindre biltrafik i bymidten kan skabe mere ro, bedre luftkvalitet og sikre trygge rammer for fodgængere og cyklister. Det vil give mere liv omkring handelslivet i bykernen.

Imod: Et forbud kan gøre det svært for borgere og butikker, der er afhængige af biladgang. Det vil føre til tab for nogle butikker og skabe utilfredshed hos pendlere og besøgende.

For: Fortætning, dvs. bygge boliger tættere, f.eks. ved at bygge i højden, kan udnytte eksisterende infrastruktur bedre, mindske transportbehov og bevare natur- og landbrugsarealer uden for byen.

Imod: For høj tæthed kan give trængsel, færre grønne arealer og forringe livskvaliteten. Nye områder kan skabe mere plads og bedre rammer for både erhverv og familier.

For: Kommunen har et ansvar for at være med til at øge den lokale grønne energiproduktion og bidrage til klimamålene. Det kan samtidig styrke kommunens selvforsyning.

Imod: Placering tættere på boliger kan give gener som støj, skygger og forringet udsigt. Det kan skabe modstand blandt borgere og reducere livskvaliteten i lokalområder.

For: Kommunen bør gå foran med at reducere kommunens klimabelastning, inspirere borgere og virksomheder og sikre langsigtede gevinster for miljø og sundhed.

Imod: Hvis byggerier bliver dyrere, kan det betyde færre projekter eller højere skatter. Andre velfærdsområder kan blive nedprioriteret til fordel for klimahensyn.

For: Øget vækst vil give flere arbejdspladser, styrke kommunens økonomi og skabe grundlag for bedre service og velfærd til borgerne.

Imod: Vækst kommer med en pris i form af trængsel, pres på skoler og inddragelse af naturområder. Væksten skal ske i et tempo, så alle andre dele af kommunen kan følge med.

For: Der bliver i dag taget for meget hensyn til naturen. Mindre hensyn kan gøre det lettere og billigere at etablere boliger og erhverv. Det vil gavne både virksomheder og borgere.

Imod: Grønne områder giver rekreative muligheder, bedre klima og biodiversitet. De er en vigtig del af borgernes livskvalitet og bør beskyttes, selv hvis det bremser byggerier.

For: Borgerinddragelse er en grundpille i demokratiet. Det skaber ejerskab, lokal forankring og bedre beslutninger. Det styrker tilliden mellem borgere og politikere, når input bruges aktivt i planlægning.

Imod: For meget vægt på indsigelser kan bremse udviklingen, skabe lange processer og gøre det svært at træffe nødvendige beslutninger til gavn for hele kommunen.

For: En kommune kan også spille en rolle i international politik ved f.eks. at stå op for menneskerettigheder.

Imod: Kommunen skal først og fremmest fokusere på lokale opgaver. Udenrigspolitik er statens ansvar.

For: Støtte til kunst og kultur kan skabe fællesskab, styrke byens identitet og tiltrække både borgere og turister. Det er en investering i livskvalitet.

Imod: Økonomisk støtte til kultur kan tage midler fra kernevelfærden. Kulturtilbud kan i stedet finansieres af brugere og private sponsorer.

For: Flygtninge og indvandrere kan bidrage med arbejdskraft, kulturel mangfoldighed og nye perspektiver, som styrker lokalsamfundets udvikling.

Imod: Nogle kommuner oplever, at flygtninge og indvandrere kan lægge pres på velfærd, boligmarked og integrationsindsatser, hvilket kan skabe udfordringer lokalt.