Er du enig med Cecilie Roed Schultz?

Del kandidaten

Cecilie Roed Schultz

Ungerådgiver

Enhedslisten

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi vi har brug for et stærkt offentligt sundhedsvæsen, hvor alle har lige adgang til behandling. Jeg har en sundhedsfaglig professionsbachelor og er i gang med en sundhedsfaglig kandidat - det sammen med mange års erfaring fra arbejdet med unges trivsel ved jeg, hvor vigtigt det er at se hele mennesket og forebygge, før problemer vokser sig store. Jeg har også 12 års erfaring fra byrådet i Fredericia, hvor jeg har arbejdet for mere velfærd, borgerinddragelse og grøn omstilling. I regionsrådet vil jeg kæmpe for at styrke psykiatrien – især for børn og unge, der i dag må vente alt for længe. Jeg vil arbejde for bedre vilkår for medarbejderne, så de kan give patienterne den behandling, de fortjener. Og jeg vil insistere på, at klima og miljø skal prioriteres højt i Region Syddanmark. Din stemme på mig er en stemme på fællesskab, lighed og en region, der sætter mennesker og miljø over profit.

Politisk karriere

2013-nu · Byrådsmedlem · Fredericia Kommune

2017-nu · Næstformand for Senior- og Handicapudvalget · Fredericia Kommune

2013-nu · Næstformand i Børne- og Skoleudvalget · Fredericia Kommune

2015-nu · Medlem af Økonomiudvalget · Fredericia Kommune

2013-nu · Medlem af Miljø- og Teknikudvalget · Fredericia Kommune

2021-nu · Medlem af Bosætning- og Turismeudvalget

Sydtrafik og FynBus bør lægges sammen til ét selskab med fælles administration og bestyrelse?

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Det vigtigste er, at borgerne får bedre og billigere kollektiv trafik – ikke hvor administrationskontoret ligger. En sammenlægning af Sydtrafik og Fynbus kan måske give en smule besparelse i administration, men det løser ikke de reelle problemer: for få afgange, dårlige forbindelser og høje billetpriser. Vi risikerer, at en fusion flytter fokus væk fra lokale behov og borgerinddragelse. Kollektiv trafik skal styrkes gennem flere investeringer og bedre koordinering – ikke primært gennem strukturændringer

Det skal gøres mere attraktivt at blive praktiserende læge i yderområder med lægemangel - f.eks. ved at give den enkelte læge mulighed for nedsat patienttal?

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Der er stor forskel på at være læge i et yderområde og i en storby. Når patienttallet er meget højt, bliver det svært at give ordentlig tid og kvalitet i behandlingen, og mange læger fravælger derfor yderområderne. Vi skal gøre det mere attraktivt at arbejde dér ved fx at sænke patienttallet, sikre bedre arbejdsvilkår og oprette regionsklinikker med fastansatte læger. På den måde kan vi både tiltrække og fastholde læger – og sikre, at alle borgere i regionen har adgang til en praktiserende læge

Der skal lukkes flere konsultationssteder i lægevagten?

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Når der lukkes konsultationssteder i lægevagten, rammer det især borgere i yderområderne, som får langt til hjælp. Det skaber utryghed og ulighed i sundhed. Vi skal tværtimod sikre flere åbne steder og gøre lægevagten fuldt offentligt drevet, så regionen kan tage ansvar for tilgængelighed, ventetider og kvalitet. Sundhed skal være tæt på borgerne – også om aftenen og natten – ikke centraliseres væk

Regionen skal drive flere offentlige klinikker i områder med lægemangel?

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Når det er svært at tiltrække praktiserende læger til et område, skal regionen selv sikre et tilbud gennem offentlige regionsklinikker. Det giver stabilitet, tryghed og lige adgang til en læge – uanset postnummer. De private løsninger har vist sig utilstrækkelige, og derfor er det nødvendigt, at det offentlige tager ansvar. Offentligt drevne klinikker kan også sikre gode arbejdsvilkår, uddannelsespladser og faglige fællesskaber, som gør det lettere at fastholde personale

Det skal løses ved at ansætte fra udlandet, når regionen ikke kan rekruttere specialister? Brystkræftafdelingen i Sønderjylland lukkede eksempelvis, fordi man ikke kunne finde en ny læge til afdelingen.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Mangel på speciallæger og andre specialister er en reel udfordring, og vi kan i perioder blive nødt til at rekruttere internationalt. Men det er ikke en holdbar løsning i sig selv. Først og fremmest skal vi uddanne flere, sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og fastholde de specialister, vi allerede har. Når vi henter folk fra udlandet, skal det ske på overenskomstmæssige vilkår, med sproglig støtte og introduktion, så patientsikkerheden er i top, og de nye kolleger får en tryg start. Den langsigtede løsning er at gøre vores sundhedsvæsen attraktivt for både nuværende og kommende medarbejdere

Det har været en god prioritering af Region Syddanmark at centralisere flere sengepladser i psykiatrien for at nedsætte ventetider og sikre bedre rekruttering?

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Selvfølgelig skal vi kunne rekruttere personale og sikre kvalitet, men centralisering af psykiatrien har haft store omkostninger. Når sengepladserne samles få steder, betyder det lange afstande for patienter og pårørende og større utryghed. Samtidig er ventetiden ikke faldet – tværtimod. Psykiatrien mangler stadig ressourcer, personale og sengepladser. Løsningen er ikke centralisering, men at tilføre flere midler, sikre ordentlige arbejdsvilkår og skabe tilbud tættere på borgerne

Bo Libergren (V) har gjort det godt som regionsrådsformand, siden han overtog posten fra Stephanie Lose (V)?

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Libergren har overtaget et sundhedsvæsen, der i forvejen var presset af årtiers besparelser og centralisering, og han har ikke ændret kursen afgørende. Der er stadig lange ventelister, psykiatrien er i krise, og medarbejderne oplever alt for hårdt arbejdspres. Ja, der er taget enkelte initiativer, men de grundlæggende problemer består, fordi der fortsat styres ud fra sparelogik frem for at investere i velfærd, nærhed og ordentlige arbejdsforhold. Vi har brug for en ny retning – ikke mere af det samme

Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Alle borgere skal kunne stole på, at hjælpen når frem hurtigt – uanset om de bor i byen eller i et yderområde. Store forskelle i responstid skaber utryghed og ulighed i sundhed. Selvfølgelig kan geografien give lidt variation, men vi skal have et akutberedskab, der dækker hele regionen effektivt. Det kræver flere enheder, bedre planlægning og ordentlige arbejdsvilkår for personalet. Tryghed må aldrig afhænge af postnummer

Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

At indføre brugerbetaling hos egen læge vil øge uligheden i sundhed markant. Det vil især ramme mennesker med lav indkomst, kronisk syge og børn i udsatte familier. Mange vil vente for længe med at søge hjælp, og sygdomme vil blive opdaget senere og dyrere at behandle. Sundhedsvæsenet skal være gratis og lige for alle – ikke kun for dem, der kan betale. Vi skal finansiere sundhed gennem fællesskabet, ikke med regninger til den enkelte

En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Videokonsultationer og telefon kan være en hjælp i nogle situationer – fx for borgere med lang transport eller til enkle opfølgninger. Men det kan aldrig erstatte de fysiske møder, hvor lægen kan undersøge patienten grundigt, og hvor relationen er vigtig. Vi skal bruge digitale løsninger, hvor de giver mening, men altid sikre, at alle borgere kan få en fysisk konsultation, når det er nødvendigt. Sundhedsvæsenet skal bygges på nærhed, tryghed og kvalitet – ikke på digitale spareløsninger

Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Det er afgørende for tryghed og lighed, at der findes sundhedstilbud tæt på borgerne. Små sygehuse og sundhedshuse betyder, at man kan få hjælp uden at skulle rejse langt, og det styrker sammenhængen mellem region og lokalsamfund. Selvfølgelig er der behandlinger, som kræver specialisering og centralisering, men de nære tilbud skal ikke nedlægges af den grund. Vi skal finde en balance, hvor både specialiserede sygehuse og lokale sundhedstilbud styrkes – ikke spilles ud mod hinanden

Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Alle borgere skal kunne være trygge ved, at hjælpen når frem hurtigt – uanset om man bor i en storby eller i et yderområde. Derfor skal akutberedskabet styrkes dér, hvor responstiderne i dag er for lange. Det kan koste ekstra, men tryghed og lighed i sundhed skal prioriteres. Dog skal vi passe på ikke at udhule andre kritiske områder i sundhedsvæsenet. Den bedste løsning er, at staten tilfører flere midler samlet, så vi både kan styrke beredskabet i yderområderne og bevare kvaliteten andre steder

Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Busser handler ikke kun om passagertal, men om lighed og mobilitet i hele regionen. I yderområderne kan selv en bus med få passagerer være afgørende for adgang til uddannelse, arbejde, sundhed og fællesskab. Hvis vi kun prioriterer de store linjer, efterlader vi mange uden reelle transportmuligheder. Vi skal styrke både de store og de små ruter – og sikre, at alle kan leve uden bil, uanset postnummer. Kollektiv trafik er en rettighed, ikke en forretning

Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Psykiatrien er i dyb krise med alt for lange ventelister, for få sengepladser og et massivt pres på medarbejderne. Derfor er det nødvendigt at tilføre området flere ressourcer – også selv om det midlertidigt kan betyde færre midler til andre områder. Men det er ikke holdbart i længden at sætte sygdomsområder op mod hinanden. Staten må tilføre flere penge til hele sundhedsvæsenet, så psykiatrien kan løftes uden at andre patienter betaler prisen. Psykisk sygdom skal ligestilles med fysisk sygdom

Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Regionerne er afgørende for et stærkt offentligt sundhedsvæsen. De sikrer både specialiseret behandling på sygehusene og nærhed gennem sundhedshuse og skadeklinikker. Hvis regionerne nedlægges og opgaverne lægges under kommuner og stat, risikerer vi mere centralisering, mindre demokrati og større ulighed. Kommunerne er for små til at løfte de tunge sundhedsopgaver, og staten er for fjern fra borgerne. Løsningen er at styrke regionerne med bedre økonomi og flere beføjelser – ikke at nedlægge dem

Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Privathospitaler er en dyr og kortsigtet lappeløsning, der dræner det offentlige for personale og øger uligheden. Når de private tager de letteste og mest profitable behandlinger, bliver de tunge og komplekse patienter tilbage i det offentlige, som så presses yderligere. Det skaber længere ventelister på sigt og forværrer problemerne. Løsningen er at styrke det offentlige sundhedsvæsen med flere medarbejdere, bedre arbejdsvilkår og flere sengepladser – så alle får hurtig og lige adgang til behandling uden at profit sættes over patienter

Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Alle patienter har ret til behandling – også dem med sjældne sygdomme. Hvis vi kun prioriterer de udbredte sygdomme, lader vi en lille gruppe mennesker i stikken, som ofte har store behov og ingen andre muligheder. Et solidarisk sundhedsvæsen behandler både det almindelige og det sjældne, og det er en af styrkerne ved et offentligt system. Vi skal have ressourcer nok til begge dele – det handler om lighed og retfærdighed i sundhed

Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Alt for mange børn og unge mistrives og må vente urimeligt længe på udredning og behandling. Det kan have livslange konsekvenser. Derfor skal børn- og ungepsykiatrien have et markant løft – også selv om det midlertidigt kan gå ud over andre områder. Men i det store billede er det staten, der må tilføre flere midler til hele sundhedsvæsenet, så vi ikke tvinges til at vælge mellem børn med psykisk sygdom og andre patienter. Psykisk sygdom skal tages lige så alvorligt som fysisk sygdom

Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Der er behov for at rekruttere flere til særligt pressede områder, men løsningen er ikke at skabe store lønforskelle mellem faggrupper eller arbejdssteder. Det kan splitte og skabe uretfærdighed. I stedet skal vi sikre generelt bedre løn- og arbejdsvilkår, flere kolleger og mere tid til patienterne – det vil gavne alle og gøre sundhedsvæsenet mere attraktivt som helhed. Midlertidige tillæg kan måske bruges i nødsituationer, men de må ikke erstatte en generel investering i sundhedsvæsenets medarbejdere

Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Alt for meget tid i sundhedsvæsnet går med dokumentation, registrering og kontrol frem for patientkontakt. Det slider på medarbejderne og giver dårligere behandling. Selvfølgelig skal der være dokumentation for patientsikkerhed, men kravene er vokset langt ud over det nødvendige. Vi skal have tillid til fagligheden og fjerne unødvendigt bureaukrati, så læger, sygeplejersker og andre ansatte kan bruge tiden på det, der betyder mest: at behandle og være til stede for patienterne

Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Adgang til en praktiserende læge er en rettighed – ikke en vare. Når der mangler læger, skal regionen selv tage ansvar og oprette regionsklinikker, så borgerne får et stabilt tilbud tæt på. Hvis det konkurrerer med private klinikker, er det helt i orden, for borgernes behov må altid komme før privat profit. Offentligt drevne klinikker kan sikre både kvalitet, tryghed og gode arbejdsvilkår – og skabe reelle løsninger dér, hvor markedet ikke leverer

Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Kræftbehandling fylder meget, fordi det er en alvorlig og udbredt sygdom, hvor hurtig indsats redder liv. Det er vigtigt, at kræftområdet er højt prioriteret. Men fokus på kræft må ikke ske på bekostning af andre sygdomsområder, som fx psykiatrien, kroniske sygdomme eller sjældne diagnoser. Vi skal sikre et sundhedsvæsen, der behandler alle sygdomme med kvalitet og rettidighed – ikke et system, hvor nogle patienter altid kommer i anden række

Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Adgang til en praktiserende læge er en grundlæggende rettighed. Uanset om man bor i en storby eller i et yderområde, skal man kunne få en læge tæt på. Det kræver, at regionen prioriterer almen lægedækning højt – også selv om det koster. Vi kan ikke acceptere et A- og B-hold i sundhed. Løsningen er offentligt drevne regionsklinikker, bedre arbejdsvilkår og uddannelse af flere læger. Borgernes ret til sundhed må altid veje tungere end økonomiske hensyn

Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Region Syddanmark skal gå forrest i den grønne omstilling. Sundhedsvæsenet, transport og byggeri udleder store mængder CO₂, og vi har både et ansvar og en mulighed for at vise vejen. Det kræver investeringer i vedvarende energi, klimavenligt byggeri, energieffektivisering, bæredygtig transport og grønne indkøb. Det koster penge her og nu, men gevinsten er lavere energiudgifter, bedre miljø og en sundere fremtid. Klimaneutralitet er ikke en luksus – det er en nødvendighed

Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.

Cecilie Roed Schultz uddyber:

Sundhedsvæsenet skal være gratis og lige for alle. Et gebyr for udeblivelse rammer især de mest sårbare – fx ældre, psykisk sårbare eller borgere med sproglige udfordringer – og øger uligheden i sundhed. Selvfølgelig er det et problem, når aftaler ikke overholdes, men løsningen er bedre påmindelser, fleksible tider og mere tilgængelighed – ikke strafgebyrer. Vi skal bygge sundhedsvæsenet på tillid og fællesskab, ikke på brugerbetaling og sanktioner