Jeg stiller op for at sikre et sundhedsvæsen med ansvar og nærhed. Ingen skal vente unødigt på behandling, og alle borgere skal mødes med respekt - ikke med bureaukrati. Jeg vil have kortere ventelister, stærkere psykiatri og flere praktiserende læger i hele regionen. Jeg tror på frihed til selv at vælge, på samarbejde mellem offentlige og private aktører og på, at vi skal bruge pengene klogt, ikke bare flere af dem. Samtidig skal Region Østdanmark tage ansvar for klima og miljø - med grøn drift, energirenoveringer og renere vand - men uden symbolpolitik. Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at konservativ styring giver et stærkere sundhedsvæsen for alle - og fordi jeg vil sikre, at vores region er et trygt sted at være medarbejder, patient og pårørende.