Gå til indhold
Del kandidaten
Charlotte Hvid Gregersen
Geolog
Liberal Alliance

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil i byrådet for at: sikre, at borgernes stemme bliver hørt - at der sker tidlig og reel borgerinddragelse, når kommunen udarbejder planer og projekter. sikre det rene drikkevand nu og i fremtiden. Det er et område, som er langt underprioriteret ift. dets store betydning for samfundet. sikre, at der kommer mere frit valg og fleksibilitet til familierne i kommunen. Det skal være muligt at vælge det liv, der passer til en selv. kæmpe for, at vi bruger dine penge fornuftigt. At de går til dem, som ikke kan klare sig selv, til natur- og miljøbeskyttelse og til vækst i kommunen med omtanke og fornuft. modarbejde politiske prestigeprojekter, som ikke er nødvendige for borgerne og/eller som private aktører sagtens vil kunne løfte uden kommunalt tilskud, hvis efterspørgslen og kvaliteten er der. kæmpe for en mere effektiv og helhedsorienteret forvaltning, hvor der ikke skal være så lang tid fra ansøgning til godkendelse/afslag.

Erhvervskarriere
2023-nu · Geolog · Team Grundvand, Teknik og Miljø · Silkeborg Kommune
2023 · Geolog · Team Råstoffer, Regional Udvikling · Region Midtjylland
2020-2022 · Geolog · Team Grundvand, Teknik og Miljø · Mariagerfjord Kommune
2012-2015 · Vikar · Valuta · Bankernes Kontantservice
2012-2013 · Vikar · Tinglysnings- og Pensionsafdeling · Jyske Bank A/S
Uddannelse
2017-2019 · Cand.Scient · Geologi · Aarhus Universitet
2014-2017 · Bachelor · Geoscience · Aarhus Universitet
2009-2012 · Studentereksamen · Fysik, Kemi, Matematik - linjen · Silkeborg Gymnasium
1
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Vi betaler rigeligt i kommuneskat. Der mangler ikke penge, der mangler fornuft. Væk med unødvendigt bureaukrati, administrativt pseudoarbejde. og alt for mange ledelseslag. Ved at omprioritere ressourcer, er der nok med penge i kommunen til at hæve serviceniveauet.
2
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Vi betaler alt for meget i skat. Der findes unødvendigt administrativt arbejde, bureaukrati og løntunge ledelseslag i kommunen. Ved at omprioritere disse til kernevelfærd, natur- og miljøbeskyttelse og skattelettelser ser jeg, at pengene bruges mere fornuftigt.
3
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Jeg synes, at økonomiske incitamenter kan hjælpe, men det bør ikke være hovedårsagen til, at folk stiller op - engagement og ansvar skal stadig være vigtigst.
4
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Jeg ønsker, at udfordrede børn får bedre hjælp, men ikke på bekostning af de andre elever. Vi skal have målrettede specialtilbud, så både de svageste og de stærkeste elever får den undervisning, de har brug for. Der er alt for mange støttepædagoger ansat i folkeskolen i dag. Særligt når daginstitutionerne har svært ved at rekruttere pædagogisk personale.
5
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Ja, jeg mener, at der er for få voksne i daginstitutionerne. Flere voksne vil kunne give mere tryghed og ro i hverdagen, og måske forebygge, at mange børn i dag ikke er skoleklar. Jeg går i princippet ikke ind for minimumsnormeringer, da disse bare er et ekstra lag bureaukrati og blot giver et gennemsnitstal for personale fordelt på et helt år, og ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden. Jeg ønsker i stedet frihed til de enkelte institutioner og ledere til at tilpasse bemandingen efter behov, og fjerne unødvendigt bureaukrati og mellemled, som sluger ressourcer, så pengene i stedet bruges på flere hænder direkte ved børnene.
6
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
En kaotisk klasse med mange elever er aldrig at foretrække. Dog vil færre elever i en klasse ikke nødvendigvis betyde mere ro. Vi bør derfor give den enkelte skole frihed til at vurdere klassestørrelserne, og ikke stille et centralt krav fra kommunens side.
7
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Jeg synes, at der skal være plads til begge dele. Der mangler uddannet personale i ældreplejen, og mange borgere synes, at det er trygt at blive mødt af personale frem for teknologi. Dog skal vi ikke være blinde for, at teknologiske løsninger også kan frigive ressourcer for personalet.
8
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Vi skal give de ældre frihed til at vælge selv. Flere friplejehjem og private alternativer skaber konkurrence, kvalitet og værdighed i ældreplejen.
9
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Det frie valg bør også gælde for teknologiske løsninger i ældreplejen. Dog bør sundhedspersonalet være gode til at formidle til borgerne, hvorfor valg af teknologiske løsninger i nogle tilfælde er godt, da det kan frigive ressourcer til mere omsorg og personlige behov. Men vi bør respektere de ældres ret til selvbestemmelse.
10
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Jeg vil være åben for, at man bruger flere penge på genoptræning, hvis det giver værdi for borgerne — fx ved at de kommer hurtigere på benene, undgår yderligere sygdom, får højere livskvalitet. Men jeg vil ikke støtte, at man bare tilfører genoptræning uden at sikre, at det sker effektivt, og at man ikke skader forebyggende tiltag, som på lang sigt kan spare mange penge og undgå sygdom. Så det er ikke et spørgsmål om at vælge det ene frem for det andet, men om at finde den rigtige prioritering og evidensbaseret balance.
11
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Mange er afhængig af den fleksibilitet, som et privat køretøj giver. Bilerne skal have lov til at komme ind og ud af bymidten. Dog bør vi tænke gennemkørende trafik og parkering klogt, så der også er plads til cyklister og gående. Vi må ikke gå på kompromis med trafiksikkerheden.
12
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Silkeborg midtby skal have ro og sammenhæng – derfor bør vi sige nej til flere højhuse, som ødelægger byens skala og miljø.
13
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Klimaforandringer er en realitet. Dog skal vi ikke handle i frygt og panik. jeg mener, at vi for længst har opsat rigeligt med vindmøller og solceller på landjorden. Vindmøller kan opsættes på havet af private aktører efter behov, og solceller på tagkonstruktioner, så længe de ikke påvirker naboer (genskin). Vi bør investere i forbedring af elnettet, førend at der investeres i flere anlæg.
14
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Som kommune bør vi sætte et godt eksempel og stræbe efter at have så lavt et CO2-aftryk som muligt ved byggeri. Dog skal vi ikke handle i frygt og panik for klimaforandringerne og gøre projekterne uhensigtsmæssigt dyre. En bedre måde at bidrage til klimaforandringerne er, at kommunen bør gøre det nemmere for private virksomheder, der udvikler teknologiske løsninger til hjælp med klimaforandringerne at få de nødvendige tilladelser, sikre mindre bureaukrati og mere frihed. Ved at skabe større incitament for disse virksomheder, kan de gode løsninger findes og forhåbentligt brede sig til resten af verden.
15
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Silkeborg kommune skal vækste, men det skal ske med omtanke og fornuft. Jeg mener ikke, at daginstitutioner, skoler, vejnet mm. har kunnet følge med i mange af de nyopførte boligområder i kommunen, hvor særligt børnefamilier flytter til. Det skal vi have lavet om.
16
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Det er vigtigt at passe på vores natur og miljø. Vi skal vækste, men det skal ske med omtanke og respekt for naturen og miljøet.
17
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Jeg synes, at der sker alt for lidt borgerinddragelse i kommunen. Høringer sker ofte først efter, at beslutningerne er truffet, og rent symbolsk. Se bare på budget 2026 høringen. Politikerne havde allerede aftale om budget på plads, inden høringsperioden for borgerne var slut. Der bør ske tidlig og meget mere reel borgerinddragelse. Kommunen er til for borgerne ikke for politikerne.
18
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Jeg respekterer, at nogen ser boykot som et moralsk værktøj, men kommunen bør ikke føre udenrigspolitik. Boykot kan give juridiske problemer og ramme borgere og leverandører. Derfor er jeg meget tilbageholdende med at støtte kommunal boykot af Israel.
19
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Kommunen bruger rigeligt med penge på kunst- og kulturliv. Gode initiativer kan sagtens klare sig uden offentligt tilskud, hvis kvaliteten er høj, og der er en reel efterspørgsel.
20
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Charlotte Hvid Gregersen uddyber:
Hvis indvandrere og flygtninge integreres og kommer i arbejde til danske løn- og arbejdsforhold, så bidrager de til samfundet. Det skal være et krav, at de overholder de danske regler, sprogkrav og arbejdsbetingelser. Der ses dog på landsplan et generelt problem med flygtninge og indvandrere fra menapt-landene, som statistisk oftere er på overførselsindkomst, laver kriminalitet og ikke ønsker at integrere sig. I disse tilfælde mener jeg, at de udgør et problem for vores samfund og kræver ressourcer frem for at udgøre en ressource.