Jeg vil kæmpe for, at du får mere frihed, ansvar – uden utidig formynderi og indblanding fra Det Offentlige. Du kan sagtens selv administrere dit eget liv uden Det Offentlige som curlingforælder. Mere frihed, ansvar, valgfrihed og selvbestemmelse betyder bl.a., at jeg ønsker, at du beholder flere af dine egne penge, så du kan bruge dem på det, der giver mening for dig. Du behøver ikke Det Offentlige til at bestemme, hvad en stor del af dine penge skal bruges på. Men det er kun ét eksempel. Skøre love og regler gør os også mindre frie (fx er der gudhjælpemig en lov, der forbyder dig at lade din cykel stå ulåst). Ligesom indvandringen fra Mellemøsten også har negativ betydning for både frihed (fx koranloven) og tryghed (fx for jøder). Vores forbud mod atomkraft gør os også mindre frie ift. forsyningssikkerhed. Og sådan er der er en lang række punkter, jeg gerne vil tage et opgør med.