Gå til indhold
Del kandidaten
Christian Jørgensen
Bankmand
Liberal Alliance

Derfor stiller jeg op til valget

Indfødt Fredericianer med stort F! Stor erfaring fra erhvervsliv, idrætsforeninger og lokalpolitik. Gode samarbejdsevner, kan (og vil) tale med alle mennesker. Opbakning til både bredde- og elite idrætten. Opbakning til fortsat udvikling af Fredericia Musical Teater, Fredericia Museum (Fæstningscenter) og Kulturkasernen. Støjudfordringerne i Fredericia Kommune skal på den politiske agenda og ikke ties ihjel, som under det nuværende byråd. Gode rammevilkår for det lokale erhvervsliv. Havmiljøet i Lillebælt skal reddes. Kommunen skal brandes meget bedre og mere professionelt end under det nuværende byråd. Bosætningsindsatsen skal øges så vi kan få flere ressourcestærke skatteborgere til Kommunen og dermed bedre skattegrundlag og velfærd. Folkeskolen skal forbedres markant via en langsigtet udviklingsplan. Værdig ældrepleje via mere frit valg til den enkelte. Det er vigtigt at vi får nye personer, partier, ideer og visioner ind i Fredericia Byråd, det trænger Kommunen i den grad til!!

Politisk karriere
2026-nu · Medlem af Teknik- og Miljø Udvalget
2026-nu · Medlem af Kultur- og Idrætsudvalget
2026-nu · Medlem af Økonomi udvalget
2026-nu · Byrådsmedlem · Fredericia Kommune
2022-2025 · Udvalgsmedlem Kulturkasernen
Tillidsposter
2022-nu · Bestyrelsesmedlem · Fredericia Idrætsfond
1
Klimasikring af din bolig er dit eget ansvar
Christian Jørgensen uddyber:
Kommunen gør en indsats. Men den kan ikke stå alene. Borgere i udsatte områder har også selv et medansvar for at sikre sig bedst muligt.
2
Eleverne i folkeskolerne i Fredericia får kun bedre karakterer, hvis skolerne får flere penge.
Christian Jørgensen uddyber:
Selvfølgelig er økonomien væsentlig, men andre forhold såsom dygtige og engagerede lærere, kompetent ledelse, forældreinvolvering og politisk fokus spiller også ind og koster ikke nødvendigvis flere penge. Der bør lægges en langsigtet plan for Folkeskolens udvikling i Fredericia.
3
Fredericia skal have en 3. forbindelse over Lillebælt
Christian Jørgensen uddyber:
En tunnel vil være at foretrække fremfor endnu en bro, p.g.a de massive støjudfordringer som allerede nu er i Erritsø, Sanddal og Snoghøj området. Hvis en tredje bro skal komme på tale er det en forudsætning at det kan ske med et lavere støjniveau fra de 3 broer i.f.t nu fra de 2 broer. Støjen går ud over livskvaliteten hos de mest udsatte borgere i områderne nær broerne - og hæmmer mulighederne for øget bosætning i Fredericia Kommune.
4
Havnens virksomheder skal gøre mere for at dæmpe deres støj
Christian Jørgensen uddyber:
Fredericia Havn og virksomhederne, der drives på havnearealerne, er vigtige for Kommunen. Men de støjende virksomheder på havnen, eks. skrothåndteringen, skal nedbringe deres støj mest muligt.
5
Uanset hvor længe du vil holde der, skal det ikke koste penge at parkere på midtbyens parkeringspladser.
Christian Jørgensen uddyber:
Gratis parkering vil være godt for at skabe mere liv i Midtbyen, men man skal ikke kunde holde gratis i dagevis og optage P plads for andre.
6
Det skal være mindre attraktivt for autocampere at parkere ved Østerstrand
Christian Jørgensen uddyber:
Vi skal ikke skræmme vores turister væk fra Fredericia, men selvfølgelig skal autocampere ikke kunne besætte alle P Pladserne ved Øster Strand.
7
Gratis bybusser er en god idé
Christian Jørgensen uddyber:
Det at nuværende byråd har indført gratis bybusser for alle uanset behov, er IKKE gratis. Pengene er taget fra andre velfærdsområder, d.v.s de gratis busser betyder færre “varme hænder”….
8
Det er vigtigere at få opsat solcelleparker og vindmølleparker for at komme i mål med den grønne omstilling, end at tage hensyn til nogle få boligejeres interesse i de områder, der bliver berørt.
Christian Jørgensen uddyber:
Fredericia er arealmæssigt en lille Kommune og rummer i forvejen kraftværk og raffinaderi. Der skal ikke etableres jernmarker i Herslev mod beboernes ønske. Socialdemokratiet, Konservative og SF er helt galt afmarcheret (også) her!
9
Der skal være bedre muligheder for at omlægge tomme butikslokaler til boliger i handelsgader.
Christian Jørgensen uddyber:
Mere fleksibilitet i.f.t lokaleanvendelse er et af værktøjerne til at undgå de mange tomme lokaler i Fredericias centrum, som p.t skæmmer vores ellers attraktive midtby
10
Flere af p-båsene i byen skal være forbeholdt elbiler.
Christian Jørgensen uddyber:
Der er ofte ledige P Pladser forbeholdt el-biler, mens alle pladser til benzin og diesel biler er optaget!
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Christian Jørgensen uddyber:
Fredericia Kommune bruger allerede den såkaldte serviceramme fuldt ud, så selvom der opkræves mere i skat fra borgerne, må der ikke bruges flere enge på velfærd/drift.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Christian Jørgensen uddyber:
Tiden er ikke til at sætte kommuneskatten ned lige nu, men på bør det være et mål for Fredericia at kunne sætte skatten ned for borgerne, ligesom man har nedsat erhvervsbeskatningen via fjernelsen af dækningsafgiften. Men der skal stadig være plads til at udnytte Servicerammen fuldt ud, så skattenedsættelse ikke går ud over velfærden. På sigt bør det være muligt at nedbringe bureaukratiet og dermed antallet af administrative medarbejdere. Det vil også give mulighed for at ansætte flere “varme hænder” og nedsætte kommuneskatten.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Christian Jørgensen uddyber:
De nuværende honorarer er høje nok, det skal ikke være pengene, men engagement, der får folk til at engagere sig i lokalpolitik.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Christian Jørgensen uddyber:
De udfordrede børn skal selvfølgelig hjælpes, men ikke på bekostning af de øvrige elever. Det generelle niveau i den Fredericianske Folkeskole skal tvært imod løftes via en langsigtet udviklingsplan.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Christian Jørgensen uddyber:
Flere selvejende og private pasningstilbud samt “pengene skal følge barnet” vil give den enkelte familie mere fleksibilitet (Dit liv - dit valg)
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Christian Jørgensen uddyber:
Der skal laves en langsigtet plan for Folkeskolens udvikling i Fredericia - og det er yderst tænkeligt at et af elementerne bliver lavere klassekvotient.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Christian Jørgensen uddyber:
Der mangler medarbejdere i plejen og der er velfærdsteknologien et af redskaberne til at kompensere. Men det er ikke “enten eller”, det er “både og”
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Christian Jørgensen uddyber:
Flere selvejende tilbud og mere fri konkurrence på fair vilkår vil give den enkelte ældre medborger flere valgmuligheder, bedre service og bedre pleje.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Christian Jørgensen uddyber:
Det kan blive nødvendigt, p.g.a økonomi og/eller personalemangel, desværre
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Christian Jørgensen uddyber:
Området er vigtigt og skal prioriteres, men ikke på bekostning af relevant forebyggelse. Det vil være som “at tisse i sengen”
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Christian Jørgensen uddyber:
Gennemføres dette tiltag vil det skabe mindre liv i Midtbyen og gøre det (endnu) sværere at drive forretning indenfor voldene.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Christian Jørgensen uddyber:
Vi er en erhvervstung og arealmæssigt lille Kommune. Vi skal have mere vild natur i Fredericia Kommune. Men der skal være - og det er der også - mulighed for fortsat udvikling af bolig, erhvervs- og idrætsfaciliteter.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Christian Jørgensen uddyber:
Fredericia er arealmæssigt en lille Kommune og rummer i forvejen kraftværk og raffinaderi. Der skal ikke etableres jernmarker i Herslev mod beboernes ønske. Socialdemokratiet, Konservative og SF er helt galt afmarcheret (også) her!
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Christian Jørgensen uddyber:
Det er ikke Fredericia Kommune selv, som er største CO2 udleder. Kommunens erhvervsprofil med flere energitunge industrier står for mere end halvdelen af kommunens CO2 emmissioner. Men selvfølgelig skal Kommunen have et generelt fokus på at bygge bæredygtigt/miljørigtigt.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Christian Jørgensen uddyber:
Vækst er mange ting, vi skal have øget bosætning af ressourcestærke og skattebetalende borgere, hvilket vil kunne øge velfærden i Fredericia. men vi skal ikke have hovedløs vækst uden tanke for konsekvenserne.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Christian Jørgensen uddyber:
Vi er en erhvervstung og arealmæssigt lille Kommune. Vi skal have mere vild natur i Fredericia Kommune. Men der skal være - og det er der også - mulighed for fortsat udvikling af bolig- og, erhvervs-byggerier.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Christian Jørgensen uddyber:
Nuværende byråd startede med at skille sig af med populær borgerrådgiver og nedlagde Demokrati- og Borgerudvalget, som havde dialog med de lokale beboerforeninger. Det nye Byråd skal have mere fokus på borgerdialog og inddragelse.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Christian Jørgensen uddyber:
Udenrigspolitik skal ikke drives fra Fredericia Byråd, men fra Folketing og Regering.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Christian Jørgensen uddyber:
Fredericia Kommune bruger kun cirka 3% af Kommunens driftsbudget på idræts- og kulturområdet. Men områderne kunne ikke eksistere tilfredsstillende uden disse tilskud fra Kommunen.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Christian Jørgensen uddyber:
Plejen ville være ilde stedt m.h.t arbejdskraft hvis det ikke var for de mange medarbejdere med udenlandsk baggrund der arbejder som eks. Sosu hjælpere og Sosu assistenter.